Jeg fik af vide, at jeg ikke kunne få børn

IMG_4785Jeg har før skrevet om det at bryde glansbilledet, læs mine tidligere indlæg her, her, her og her. Dette indlæg handler også om at bryde glansbilledet, og jeg trækker igen på nogle personlige ting som jeg håber kan hjælpe dig derude, der måske sidder med nogle af de samme tanker som jeg gjorde.

Jeg var stoppet med at bruge min p-ring, ikke fordi jeg ønskede at blive gravid, men fordi jeg ikke kunne se fordelene i, at proppe min krop med hormoner, når jeg ikke engang havde fast kæreste. Jeg forventede at få min menstruation igen, forventede den kunne være uregelmæssig og lade vente på sig, i hvert fald et par måneder. Men da der var gået over et halvt år, uden skyggen af den, undrede jeg mig lidt.

Jeg tog til lægen som forsikrede mig om at alt var normalt. Jeg skulle bare vente lidt. Tålmodighed sagde han. Alligevel bad jeg om at komme til en gynækolog, og den henvisning fik jeg så.

Gynækologen fortalte mig jeg havde lav østrogen. Hun scannede mig og sagde, at jeg ikke ville få min menstruation naturligt foreløbig. Hvis jeg skulle have den igen, måtte jeg starte på hormoner igen. Hun talte i tåger, jeg følte hun talte udenom, og spurgte derfor direkte “Er det du siger til mig, at jeg ikke kan få børn?” hun svarede “Ja”.

Min verden snurrede rundt. Hun fik den til at stoppe, ved at forsikre mig om, at den nok skulle komme naturligt igen, jeg skulle bare starte på hormoner igen. Alt skulle nok blive helt fint, hvis jeg bare startede med min p-ring igen. Så det gjorde jeg. Tante rød begyndte sine månedlige besøg igen, alligevel nagede det mig, at det ikke var på den naturlige måde. At min krop havde brug for hjælp nagede mig. Så efter godt et halvt år mere prøvede jeg igen at stoppe med den, bare for at se, men nej. Min krop kan stadig ikke selv. Så ja, jeg startede på den igen, igen. Stadig med den nagende tanke om, at min krop måske får brug for hjælp til at få børn en dag. Men en anden ting er, at det nager mig, at tanken nager mig.

Min far sagde til mig “Skat, der er mange måder at få børn på idag, og ingen af dem er rigtig eller forkert”. Min far er en klog mand. Rigtig mange kvinder, og mænd, kæmper med følelsen af at være utilstrækkelige, hvis de ikke kan bærer deres gener videre på den naturlige måde. Det er ikke tabu. Du er ikke herre over dine hormoner. Du er ikke anderledes, mindre kvindelig eller mindre mandelig. Det må ikke nage dig.

Det er normerne der er forkerte. Der burde ikke være nogle normer. Engang var der en vej, man blev gift, man fik børn. Idag er normerne anderledes. Familier sættes sammen på kryds og tværs, og der er ingen der skal definere en familie som rigtig eller forkert så længe familien er glad. Så længe det i familien føles rigtig skal ingen prøve på at splitte noget lykkeligt ad, fordi det ikke lige matcher den rigtige norm (jeg hader ordet norm ligesåmeget, som jeg hader ordet BMI).

Jeg fik et chok da gynækologen svarede ja på mit spørgsmål, jeg er endda kun 24. Jeg har ingen kæreste, jeg har ingen intention om at få børn nu. Men det stak mig i hjertet. Ligesom det sikkert stikker mange andre der får samme besked i hjertet, og derfor sætter jeg fokus på det, bryder glansbilledet endnu engang. Der er ingen rigtig eller forkert måde at få børn på. Det er ikke tabu at få hjælp og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde, at stable sin egen perfekte kernefamilie på benene. Det er de latterlige normer og de latterlige kasser der er forkerte.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Kartoffelboller

12498728_10207080946238836_1780276362_nHvis der er noget der kan få mig til at gå ind i mig selv, og rigtig slappe af, så er det at bage. Endnu bedre er det, når man bagefter kan nyde resultatet, gerne med smør og ost, eller en god klat nutella ovenpå.

Kartofler er møghamrende sunde. De indeholder fibre, vitaminer og mineraler, som er nødvendige for kroppen. Særligt er kartoflen rig på kostfibre, C-vitamin og kalium. Mange har været skræmt fra vid og sans over kartoflen, da den også indeholder stivelse. Det forholder sig sådan, at kartoflen har en langt lavere energitæthed end både pasta og ris – altså at den indeholder færre kalorier pr. 100 gram end pasta og ris. Samtidig med at kartoflen mætter utrolig godt, så er det altså ikke kartoflen der gør os tykke. Det ville jeg bare lige slå fast.

Jeg har forsøgt at strikke opskriften sammen nedenfor. Men da jeg har to køkkenvægte der ikke virker, og kun et decilitermål og min sunde fornuft at gøre godt med, kan det være lidt svært at skrive forholdene helt præcist.12483634_10207080946078832_406591221_n

Det du skal bruge (16-18 boller):

  • 7 kartofler (ikke bagekartofler selvfølgelig – jeg vil tro der var mellem 250-350 gram)
  • 4 dl kartoffelvand
  • 1 stor spsk. skyr
  • 1 spsk. honning
  • 50 gram gær
  • 3 dl. havregryn
  • 1,5 tsk salt
  • 1 dl fuldkornsspeltmel
  • Hvedemel (jeg vil tro jeg brugte en 6-8 dl)

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne uden salt i 15-20 minutter (de skal være kogt nok, sådan at du kan mose dem herefter).
  2. Mos kartoflerne og kom dem op i en skål.
  3. Tag en ny skål frem og kom 4 dl kartoffelvand op i.
  4. Opløs først skyr og honning i kartoffelvandet, og opløs herefter gæren i vandet.
  5. Kom nu havregryn, de mosede kartofler og fuldkornsspeltmelet i og bland godt.
  6. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem, indtil du har en luftig dej. Den vil stadig føles lidt klistret, det må den gerne være – så længe du stadig kan forme den til en stor rund kugle.
  7. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve i 1 time.
  8. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
  9. Kom hvedemel på bordet og vend dejen ud af skålen. Del dejen i to – jeg deler altid min dej med en dejskraber, for ikke at ødelægge luftigheden for meget. Del herefter dejen i 16-18 boller. Tag hver bolle og fold forsigtigt det yderste dej indunder bollen, sådan at du får en fin jævn overflade på bollen. Du kan også vælge at tage bollerne direkte over på en bageplade med bagepapir, for at få et mere rustisk look.
  10. Lad bollerne efterhæve i 15-20 minutter på bagepladen.
  11. Bag bollerne i 15-17 minutter (hold altid øje med dem, bagetiden varierer fra ovn til ovn).

Bollerne er perfekte som sandwichbrød, da de har en lækker luftighed og en skøn blød krumme. Lige når bollerne kommer ud af ovnen har de også en sprød skorpe, og det gør altså, at man har lidt svært ved at holde fingrene fra dem.

12506536_10207080946158834_620338310_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg sender kys ud til DSB

imageDSB de gør helt sikkert deres bedste, men de gør det ikke altid lige godt. Jeg skulle til Odense igår, og alt er som det plejer hos DSB. Togene var mere end to timer forsinkede, ingen vidste noget, folk blev frustrerede, men hvad kan vi egentlig gøre.
Efter at havde stået og ventet på et tog, som var mere end to timer forsinket (jeg skal ikke klage, jeg nåede kunst stå der i 40 minutter), kom det endelig og folk steg ombord. Jeg var igen heldig og fik mig hurtigt en siddeplads. Jeg sad overfor en mand der talte i telefon. Manden var tydeligvis frustreret over situationen. Han talte ophidsende med en kammerat og fortalte om hele DSB-senariet, ”… du kender typerne, der er turisterne der løber forvirret rundt som galehøns. Så er der de sure gamle mænd som jeg, som bliver møghamrende irriterede over det hele…” Her fik jeg set op på ham, fik øjenkontakt med ham som medførte at et smil kom frem hos mig, et smil som mest af alt forsøgte at skjule et grin, han fortsatte sin samtale ”… Og så er der dem, der smiler lidt af det hele” sagde han så. Det fik mig til at smile endnu mere.

JA jeg smiler ad det hele, for hvad kan man ellers gøre? I min verden er der ikke rigtig andet at gøre. Ja det er træls. Ja det er typisk. Ja jeg kunne sagtens finde på noget bedre at finde på en fredag aften. Men kan jeg gøre noget ved det? Nej. Hvis jeg ikke kan gøre noget ved det, så skal jeg ikke bekymre mig over det. Jeg er derfor typen der forsøger at finde overskuddet og smilet frem. Prøver at berolige folk omkring mig.

Lige i mit tilfælde gavnede det mig bestemt meget. Med et smil fik jeg erhvervet mig en plads hele vejen til Odense fra København. I et stopfyldt tog. En sød familie gav mig en af deres pladser, da en fra deres familie ikke kom alligevel. Sådanne ting kan redde min tur. Til trods for kaos, ventetid og frustrationer. Jeg fik en sur mand til at smile og se ud som om, at det alligevel ikke er verdens undergang. Min telefon holdet strøm hele turen. Jeg kunne bruge tiden på at sidde og blogge. Der er altid noget positivt at finde, det handler bare om at være villig til at lede efter det.
Og ja, det er klassisk dsb, men let’s face it, de gør det sgu nok ikke med vilje, de gør det nok ikke for at genere os.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

7 gratis glæder jeg knuselsker

imageJeg har samlet nogle af de gratis glæder, som kan gøre mig varm af glæde, få mit smil frem og gøre en grå dag farverig igen.

1. Nyvasket sengetøj er uden tvivl en af mine store glæder. Jeg skifter sengetøj en gang om ugen. Hvis jeg sover dårligt hjælper det ofte at skife sengetøj, og så gør jeg det gerne mere end en gang om ugen.

2. Modne avokadoer. Selve avokadoen er jo ikke gratis, det er jeg klar over, men det er aldrig rigtig til at vide, om man er købt eller solgt med den grønne frugt. Så når jeg åbner en perfekt moden avokado, vil jeg da gerne indrømme, at min dag bliver lidt bedre.

3. En nypumpet cykel er noget jeg for ganske nyligt fandt ud af, kan gøre mig virkelig, oprigtig glad. Jeg troede egentlig det var mine ben den var gal med, troede, at jeg var blevet en dårlig cyklist, indtil en af mine gode venner pumpede min cykel. Kan stadig glæde mig over det.

4. Smil det smitter. Samme gode ven som pumpede min cykel spurgte mig en dag “smiler du egentlig når du går på gaden?”. Det tror jeg ikke rigtig jeg gør, ikke medmindre der er noget at smile af. Han sagde til mig at det burde jeg. Smil smitter, og hvor er det egentlig rigtig. Smil må være en af hverdagens bedste gratis glæder.

 5. En tanke er en af de gratis glæder jeg holder allermest af. Jeg kan sagtens finde på at sende mine kære en SMS med et hjerte og teksten “bare fordi”. Jeg gør det fordi, at jeg ved hvor varm man bliver indeni.

6. Snapchat er helt klart en af de gratis glæder der kan få mig til at grine allermest. Jeg er vild med at følge jeres små momenter fra hverdagen, og det får helt sikkert ofte både smil og høje grin frem. Du er velkommen til at følge mig på snappen: nadjavienberg.

7. Min hund. Hun har bestemt ikke været gratis, men den kærlighed hun giver min familie og jeg betaler alt tilbage med den dobbelte valuta.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Om de berømte kasser

14011905_10208835863870680_1508238511_nVi blander os egentlig alt for ofte, alt for meget, i hinandens buissines. I ting og sager som overhoved ikke vedrører os. Jeg ser lidt at der er to måder at blande sig på 1) den nysgerrige – hvor du spørger for at få svar og 2) den dømmende – hvor du tænker dit. Jeg bryder mig ikke om nr. 2.

Hvis du undrer dig over den måde jeg bor i min krop på, så spørg mig, i stedet for at dømme mig. Vi kan alle lærer ting af hinanden, men ingen siger, at det jeg gør er rigtig for alle, eller det du gør er rigtig for mig. Det kan være der er en grund til, at jeg gør som jeg gør, spiser som jeg spiser, træner som jeg træner, fjerner hår som jeg fjerner hår eller noget andet, men hvis du ikke spørger får du ikke svar – og det er HER jeg ser vi alle kan blive bedre. Jeg ser nemlig en stor tendens til, at man taler bag hinandens ryg “Ej så gør hun sådan og sådan, det virker jo ikke” Hey. Det ved du ikke noget om.

Jeg har skrevet lidt om det før, fordommene, og jeg afskyr dem virkelig. Der er ligeså mange forskellige måder at leve sit liv på, som der er mennesker, og der er ligeså mange forskellige måder at se smuk ud på, som der er kroppe. Så hvorfor blande sig i hinandens måder at leve og se ud på, bag hinandens rygge? Jeg ser sikkert tingene anderledes end du, men det gør hverken din eller min måde rigtig eller forkert.

Det er hverken eller, rigtig eller forkert, at veje 60 eller 80 kilo, at have store eller små bryster, at have hår på fritten eller ej. Det der er rigtig for dig, er det der føles rigtig for dig. Det der er galt i vores verden er, at vi er blevet meget dårlige til at mærke efter hvad der er rigtig. Så vi tyer ofte til det vi hører er rigtig. Vi bliver fortalt at vi skal have mellemrum mellem benene, at vi skal have flot glat hud, uden hår og urenheder, at vi skal have det rigtige job og passe ind i alle de rigtige kasser.

I min verden findes der ingen kasser. Jeg hader ideal-kasserne og har lyst til at trampe på dem alle sammen. Trampe dem flade så ingen nogensinde kan passe ind i dem igen. De er til ingen verdens nytte, og de skaber kun ravage i unge menneskers hoveder.

Så husk på, at ingen skal få dig til at føle dig forkert fordi du ikke er som dem. Vi er alle forskellige, har forskellige kroppe, som er formet på forskellige måder, som har båret os igennem vores forskellige historier og det skal vi være stolte af hver især.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts