Min brystoperation del 2

Fra sundhedsfreak til glad nutellagris

13956846_10208741248665359_467851259_nJeg arbejder et sted hvor alt handler om træning, jeg er frivillig hos LMS. Mental, og fysisk, sundhed er en stor del af min egen interesse. Interesse, ja, men hvornår skifter en interesse til at blive en pligt? Hvornår tager det overhånd? Jeg synes det er svært at sige, men generelt, hvis du kan nikke genkendende til, at være bange for mad, at have en liste med forbudte fødevare, at få skyldfølelse hvis du spiser noget fra din liste med forbudte fødevare, at se ned på folk der ikke spiser som dig, at afholde dig fra sociale arrangementer på grund af maden, at din livskvalitet er faldet i takt med at kost, træning og kropsidealer er begyndt at fylde mere og mere, så kan det godt være du skal overveje, om det stadig er en interesse du har, eller om det har taget overhånd.

Hvis du kan svare ja til flere af ovenstående skal du vide, at det ikke er tabuagtigt, du er ikke forkert og du er ikke et dårligt menneske. Der er et så overdrevet stort fokus på sundhed, mad og kost i vores hverdag, og det at finde den hårdfine balance kan være så pisse svært. Den gyldne mellemvej kan være grå og dyster, for man bliver gang på gang mødt af hvad man bør spise, hvordan man bør se ud og hvor meget motion man bør dyrke. Hvis man afviger, er man ude på et totalt sidespor hvor det er umuligt at spore sig tilbage – det er i hvert fald sådan det kan føles.

Men ingen skal fortælle dig hvordan du bør være. Du er dig, og ingen er et bedre eksempel af dig, end du. Det vigtige er, at du er ærlig overfor dig selv. Jeg har selv haft et overdrevet fokus på mad og træning, at det ikke var sjovt til sidst. Det gav mig ikke overskud, tværtimod. Det gav mig ikke smil på læben, men skyldfølelse. Det var ikke et friskt pust i hverdagen, men en byrde, noget der skulle overstås, en pligt. Jeg har følt jeg skulle leve op til diverse idealer. Jeg er gået så langt som at ændre fysisk på min krop igennem operationer for at nå det ideal jeg følte der var sat for mig. Det gjorde mig langt fra lykkelig.

Heldigvis har det ændret sig nu, men kun fordi jeg var ærlig overfor mig selv. Kun fordi jeg så mig selv i øjnene og besluttede mig for, at så vigtigt var det sgu heller ikke, om jeg havde vaskebræt eller om jeg vejede det ene eller det andet. Så vigtigt var det ikke, om jeg lignede kvinderne i magasinerne. Så vigtigt var det ikke, om jeg spiste det ene eller det andet. Så længe jeg var glad helt indeni. Så længe jeg følte mig til stede i min krop. Så længe jeg følte jeg kunne stå ved hvem jeg var. Det vigtige var, at jeg var MIG, at jeg gjorde hvad JEG følte for, hvad der føltes rigtig i MIN krop og hvad der gjorde MIG glad. Det førte mig til hvor jeg er idag (se billede) en glad nutellagris i en glad krop. Mit budskab til dig er derfor, mærk efter hvad der føles rigtig i DIN krop, hvad der gør DIG glad og find din indre (indsæt yndlingscraving her)-gris frem.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

2 kommentarer

  • Camilla

    Sødeste Nadja!
    Du er så inspirerende at læse om og jeg elsker din blog og din skønne tilgang til sundhed!
    Jeg kæmper selv med at finde den rette balance og dine ord er bare en rigtig stor hjælp på vejen!
    Så tak for at du er som du er! 😃❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du bare herlig Camilla. Tusind tak for dine søde ord! Hvor er det dejligt at høre, at du finder mine indlæg som en hjælp, det gør mig virkelig glad! Tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min brystoperation del 2