Fra sundhedsfreak til glad nutellagris

Min brystoperation del 3

Skærmbillede 2016-08-07 kl. 19.42.17Her kommer tredje og sidste indlæg i rækken om min brystoperation. Læs første og anden del her og her.

Det var en hård og svær beslutning at tage, men den var nødvendig. Jeg skulle ikke leve med brysterne som gav mig så mange gener, som gav mig ubehag i maven og som gjorde at jeg gemte mig væk. Jeg skulle have dem fjernet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle have dem fjernet samme sted som jeg fik dem lavet, så jeg kontaktede min kirurg endnu engang.

Da dagen kom, hvor jeg skulle opereres for anden gang i mit liv var jeg ligeså nervøs som første gang. Jeg var nervøs fordi jeg skulle i narkose igen, nervøs for hvordan mine bryster ville se ud, når implantaterne blev fjernet, nervøs for om det ville være ligeså smertefuldt som efter første operation og nervøs for om jeg igen ville fortryde.

Jeg ankom tidligt til klinikken, da jeg igen skulle opereres om morgenen. Dagen hvor jeg skulle havde fjernet mine implantater står ikke så tydeligt for mig, men jeg kan huske, at min operation trak ud, at jeg blev ked af det, fordi jeg bare ville have det overstået, fordi tvivlen lagde sig som en tung dyne over mig det ene minut, og forlod mig det næste, fordi det forvirrede mig, at det føltes så forkert, og så rigtigt, det jeg havde gang i. Jeg kan huske, at min mor lå hos mig i sengen og trøstede mig, huske, at jeg blev dårlig og fik drop, huske at jeg var bange og græd endnu mere. Huske, at der gik lang tid før jeg blev hentet og ført ind på operationsstuen, hvor jeg med tåre i øjnene blev lagt i en dyb søvn mens en eller anden nussede mig i håret og sagde det nok skulle gå.

Jeg kan ikke huske hvordan jeg vågnede, hvem jeg så først eller hvor jeg var henne. Det første jeg husker klart og tydeligt efter operationen er, at jeg står foran et spejl. Min mor og stedfar er sammen med mig. Jeg har en forbinding bundet stramt omkring mit bryst, så det syner helt fladt som en pandekage. Jeg kunne ikke holde op med at stirre ind i spejlet. Min mor fortalte mig, at jeg skulle have tøj på. Det kunne jeg ikke koncentrere mig om. Det eneste jeg kunne koncentrere mig om var den følelse jeg havde indeni kroppen når jeg så på mit fladmaste bryst. Følelsen af, at jeg havde fået min egen krop tilbage. Følelsen af, at jeg havde fundet mig selv. Følelsen af, at jeg kunne slappe af i min krop. Følelsen af stolthed. Følelsen af lykke. Følelsen af glæde.

Jeg havde gået med en indre kamp så længe, en kamp som endelig skulle ende. Jeg fik fjernet mine implantater efter to år og fem måneder, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var det helt rigtige for mig. Aldrig har jeg været så glad for min krop, som da jeg stod og så mig i det spejl efter operationen. Aldrig har jeg følt mig så tilpas i min krop. Jeg vil ikke sige, at det er operationen der har gjort udfaldet, og gjort, at jeg har lært at elske min krop. Det er min historie der har gjort det. Det er den måde jeg har arbejdet med mig selv og min krop. Det er den måde mine tanker har ændret sig. Ændret sig fra at sværme omkring den perfekte krop og et ideal som ikke fører til lykke, til at dreje sig over i, at min krop er perfekt fordi den er min.

Mine bryster ligner idag sig selv. Huden trak sig fint sammen, og man kan ikke se på dem, at de har været igennem to operationer. De eneste mærker jeg har efter operationerne er mine ar, som sidder skjult i armhulerne. De ses ikke og selv hvis de gjorde, ville jeg ikke være flov over dem. De er en del af min historie, en del af min krop som jeg har lært at hvile i, fordi det er min fra top til tå.

Jeg ved, at nogle vil synes det er vanvittigt at få lavet sådan en stor operation, for derefter at få dem fjernet igen. Jeg ved, at nogle vil tænke det var en impulsiv ide at få dem lavet i første omgang, og vil tænke, at jeg var ung og naiv, og måske jeg var det, men til gengæld har jeg aldrig fortrudt, at jeg fik dem lavet ligesom, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg fik dem fjernet igen. Jeg er nået til et punkt hvor jeg er oprigtig glad for min krop, og rigtig gerne vil vise andre, at en operation ikke kan fremtrylle lykke. Vise at det ikke nytter noget at ændre på sin krop, hvis man ikke har hovedet og hjertet med sig. Jeg havde ikke hovedet med mig ved første operation. Jeg troede det ville ændre mit syn på min krop, det gjorde det ikke derfor deler jeg min historie. Jeg vil gerne vise, at de store bryster du går og drømmer om ikke er lig med lykke, og det håber jeg, at jeg har opnået ved min ærlighed. Tak fordi du læste med.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

8 kommentarer

  • Kæmpe respekt til dig. Det er så flot at du har lyttet til din krop og mærket dig selv og fundet ud af hvad der var det rigtige for dig. Du har helt klart taget den rigtige beslutning og så er det lige meget hvad det har kostet og hvad folk syntes. Det er din krop og din mening som er det vigtigste.
    Jeg har selv fået lavet bryster – men man kan ikke se det sådan umiddelbart, fordi jeg ikke har fået lavet dem særlig store. Det er 100% noget jeg har gjort for min egen skyld og jeg har altid ønsket at få dem lavet – er også blevet rigtig glad for dem. Jeg “flasher” dem på ingen måde, tværtimod. Jeg har altid været en meget usikker person og det er jeg stadig – det har operationen ikke ændret på. Men det vidste jeg også godt det ikke ville. Det er noget jeg skal arbejde på indeni og ikke vil at ændre det ydre. Det er kun en lille del af det.
    Tak fordi du delte din historie. Kæmpe tommel op 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Louise. Både for din kommentar og de rosende ord, men også fordi, at du deler din egen historie.
      Jeg synes det er vigtigt at sætte fokus på det at få lavet en skønhedsoperation, samt tankerne bag, og det er skønt du deler din positive historie – hvor du til trods for, at du er blevet glad for dine bryster heller ikke har fået denne “automatiske lykke” som ofte fremstilles. Og tak fordi du læste med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Du er så mega sej Nadja. At du deler DIG med alle os andre, har jeg kæmpe stor respekt for. Du er så stærk og hviler så meget i dig selv, også selvom din “rejse” har været lang. Jeg lærer en del af dig – tak fordi du er som du er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tusind tak for at du deler din historie med os ❤️ Din ærlighed og åbenhed omkring et stort tabu og personligt emne, er meget inspirerende 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det dejligt at lære, at du finder min åbenhed inspirerende. Det er virkelig skønt med så fine kommentarer på et så grænseoverskridende indlæg. Så tusind TAK for det ☺️☺️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super sejt gået af dig at dele denne historie Jeg kan genkende mig selv Så meget i det, du skriver. Ikke fordi jeg selv har fået lavet bryster, men fordi jeg har haft en spiseforstyrrelse, som i mange år gjorde, at jeg også havde det svært i mig selv og min krop. Jeg havde utrolig lavt selvværd. Og ligeledes som du ikke blev lykkelig af at få lavet bryster, blev jeg heller ikke lykkelig af at blive tyndere. Ej heller blev jeg lykkelig, da jeg tog på igen. Til gengæld kunne jeg mærke en forskel, da jeg først i et par år havde arbejdet intensivt med mine TANKER om mig selv og min krop. Som du selv skriver, så er det jo netop det, det handler om. Man får det ikke automatisk godt med sin krop af eksempelvis at få lavet større bryster eller tabe sig en masse kilo. Man er nødt til også at arbejde på at ændre sin tanker om sig selv.
    Tak for nogle inspirerende indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det sejt du deler dine tanker, det skal du have tak for. Og det er nemlig tankerne det hele handler om. Det er ikke udseende. Idealet som vi møder dagligt påvirker tankerne, det kan vi ikke komme udenom, og det kan gøre det svært at komme ud af. Men det at indse, at det ikke handler om vægt eller tal eller udseende, det er langt at nå dertil. Ønsker dig alt det bedste, og er glad for du læser med! Tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra sundhedsfreak til glad nutellagris