Hvem er Nadja?

Turpas, silikonebryster og et nej tak

imageEr en brystforstørrende operation = fri afbenyttelse. Nej selvfølgelig er det ikke det! Jeg ved ikke hvem det er, der har startet ideen om, at det er helt okay at tage på piger med silikone bryster uden at spørge. Men til dig der har den ide, så vil jeg lige dele denne med dig: “Gu’ er det røv” (undskyld mit franske…).

Men det kan virkelig få mig op i det røde felt, at nogle mennesker tror, at så snart piger/kvinder har fået lavet deres bryster ja så er der fri adgang til forlystelserne. Sådan hænger det altså ikke sammen, og efter at have offentliggjort, at jeg selv har haft silikonebryster, så føler jeg, at jeg med god smag i munden kan dele denne mening. Det er stadig ligeså grænseoverskridende at blive taget på brysterne med eller uden implantater, så er det sagt. Det inviterer ikke til gramseleg bare fordi, at brysterne ikke udelukkende består af ren fedt længere. Nogle vil måske tænke, at det jo er ligemeget, for det er jo ikke “rigtige” bryster, så kan man da godt lige mærke. Nogle synes sikkert det vil være sjovt at mærke om de føles anderledes end “normale” bryster. Men selvom de ikke er “rigtige” eller “normale” så er de stadig private.

En helt anden diskussion er, at ingen skal bestemme om silikonebryster er mindre rigtige eller normale, end bryster der ikke er lavet. Det kan godt være, at man vil definere silikonebryster som “kunstige” men netop det, er IKKE ensbetydende med, at de, for personen der har fået dem lavet, føles kunstige. Rigtig mange kvinder, der har fået sine bryster lavet, føler dem ligeså ægte og naturlige, som kvinder, der ikke har fået lavet bryster.

Nu vil jeg nok komme til at lyde fordømmende, men mange tror sikkert, at det kun er mænd der tænker at de er “kunstige” og, at “man godt lige kan mærke”, men nej. Det kan ligeså godt være kvinder der vil mærke, føle og røre. Det er ligeså grænseoverskridende om det er mænd eller kvinder. Jeg må indrømme at jeg blev meget overrasket første gang jeg blev mødt af  sætningen “Har du fået lavet bryster? Ej må jeg så ikke mærke?”. Tror nemt jeg kunne være blevet forvekslet med katten med øjne så store som tekopper som jeg stod der. Helt paf over at det nærmest virkede som en selvfølge, at man godt lige kan mærke når de jo ikke er “ægte”, alt imens hænderne kom tættere og tættere på mit bryst. Det blev et stort nej tak herfra.

Det kan godt være, at de ikke var “ægte” hele vejen igennem, men de var altså stadig mine, og de var altså ikke til fri afbenyttelse for alle. Bare fordi, at der var nogle der på et tidspunkt valgte at få lavet bryster for at kaste dem i hovedet på den ene efter den anden, så er det langt fra ensbetydende med, at alle kvinder der får lavet bryster har det på samme måde. Tiderne ændre sig, og idag har langt de fleste kvinder et helt andet forhold, og meget mere naturligt forhold, til deres silikone bryster. Så det sagt.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er Nadja?