Det er evigheder siden, at jeg har postet en opskrift her på bloggen. Men den her opskrift bliver je
Se næste indlæg >
En af de morgener
Du vågner stille fra en dejlig søvn, vender dig om på ryggen, strækker kroppen så lang den er og placerer herefter hænderne naturligt på din mave. Den er blød og flad. Du skænker den ingen ond tanke. Du står op, får kigget dig i spejlet og strakt falder de kritiske briller ned fra panden.
Minutterne hvor du lå med hænderne på maven, lækker vågen efter at have strukket kroppen godt igennem, og hvor der ikke eksisterede onde tanker om dig selv er pist væk. Sætningerne farer i stedet rundt i hovedet “Hvorfor stritter min mave på den måde”, “Ej de her mormor arme”, du vender dig vredt mod spejlet for at gå i bad, for derefter at skynde dig at vikle et håndklæde omkring dig, flå et sæt tøj ud af skabet for du kan ikke få dækket kroppen hurtigt nok til.
Når du møder på arbejde/studie skænker du det nok ingen tanke, at dine kolleger/studiekammerater muligvis har haft lignende morgen, for de har jo alle nogle lækre kroppe. Jovist en eller to måske har et par ekstra kilo på sidebenene, men de sidder jo så flot på dem, så de kan ingen kvaler have. Men puha dine egne ekstra kilo, eller mangel på samme, det er en helt anden snak.
Ordene “jeg er smuk” skal åbenbart bare være sværere at udtale end ordene “du er smuk”. At rose andre er nemt, at rose sig selv kan være som at skulle trække træer op med bare hænder. Men gad vide om du ville være glad, hvis du fik din kollegas krop? Gad vide om du ville være glad, hvis du fik den six-pack. Gad vide om du ville være glad, hvis du kom af med de mormor-arme?
Selv hvis du blev placeret i din lykkekrop, så tror jeg ikke på at du ville være glad. Glæden finder du først, når du begynder at glæde dig over den krop du er omgivet af, smile over hvad den er i stand til, turde se på dig selv i spejlet og tale pænt om dig selv og turde mærke på din mave, dine lår og dine mormorarme.
Man siger ofte, at man ikke må skilles som uvenner, men har du overvejet, at det også gælder for dig selv. Mit budskab: du må aldrig sige farvel til nogen du er uvenner med, og fra nu af gælder det også dit spejlbillede.
Hold nu op det var lige før jeg begyndte at tude. Så kort, så præcist, så enkelt og alligvel noget man/jeg har så hårdt brug for at blive mindet om. Så tak!