Spar 15% hos Boozt.com kun idag søndag

Jeg gider ikke give dig et løbeprogram, men

14249018_10208998461295514_1698375640_nJeg blev forleden spurgt, om jeg ikke kunne skrive et indlæg om hvordan man bliver en god løber. Spørgsmålet kom efter jeg havde lagt et billede op på snappen (nadjavienberg) efter en 12 kilometers løbetur. Mit svar var nej.

Jeg er ingen erfaren løber. Løb er en hyggeting for mig, og når jeg løber tænker jeg ikke særlig meget over om jeg gør det rigtig eller forkert, hvem definerer også hvad rigtig og forkert er. Da jeg gik op i løb, og trænede mig op til et halvmarathon endte jeg med at få en skade. Jeg pressede simpelthen kroppen helt derud hvor den ikke har godt af at være. Det var hvordan et løbeprogram påvirkede mig, og derfor har jeg ikke lyst til at lave et løbeprogram på bloggen.

Derimod vil jeg gerne fortælle dig hvad der virker for mig, og hvordan jeg griber mine løbeture an. Jeg siger ikke, at det er det der virker for dig, men det er det jeg kan mærke er rigtig for mig. Jeg har et meget loose forhold til løb, og jeg ved, at rigtig mange har behov for strikse linjer og kriterier for deres træning. Sådan er vi så forskellige.

Først og fremmest så løber jeg ikke efter nogen bestemt tid. Jeg løber bare. Nogle gange bestemmer jeg mig for hvor langt jeg vil løbe, men ikke hvor hurtigt jeg vil løbe det. Derudover så løber jeg ikke efter en bestemt rute, jeg løber derhen jeg lige føler for. Jeg mærker hele tiden efter i kroppen hvordan jeg har det, og holder pauser hvis min krop fortæller mig, at jeg skal. Jeg presser min krop, men aldrig mere end jeg ved, at den kan holde til det. For mig handler løb ikke om at komme først, at være bedst. Det ved jeg det gør for mange, og det er også helt okay. Ingen er ens og netop derfor vil jeg ikke lave et løbeprogram herinde. Jeg griber løb an på min måde, du griber det an på din. Min krop kan klare en bestemt distance og pace, din krop kan klare en anden. Samtidig er det så mange andre ting der spiller ind på din løbetur, vejret, det fundament du løber på og så videre. Det er aldrig til at planlægge hvordan turen kommer til at gå. Mit bedste tip til dig der gerne vil lære at løbe langt er, at mærke efter. Lad dig ikke påvirke af hvad andre mener, siger, synes du skal, bør og kan. Lad hver med at sammenlign dig med andre, og fortæl dig selv at du også sagtens kan løbe 10 kilometer på 50 minutter. Mærk efter hvad der føles godt i din krop og vigtigst af alt, glem aldrig at nyd turen. Løb er ikke for alle, og det vigtigste for mig når jeg løber er, at jeg husker at nyde omgivelserne på ruten.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 15% hos Boozt.com kun idag søndag