Squad goals

Jeg slap kontrollen og blev stærkere

14454530_10209185430729633_1830784196_n“Vejen til et lykkeligt liv er at acceptere, at man aldrig har helt kontrol over alting”. Jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg læste den sætning henne, men jeg kan huske, at den vakte noget i mig.

For det giver så uendelig god mening. Hvad skal vi med alt den kontrol? Jeg er selv kontrolfreak. Jeg skal have orden omkring mig, rod er djævlens værk og struktur er vejen til mit hjerte. Alligevel ved jeg jo godt, at jeg aldrig kan have helt kontrol over alting, og det har jeg med tiden også lært at acceptere.

Vi er kun mennesker, og vi kan ikke kontrollere alt. Vi kan ikke kontrollere andre mennesker. Vi kan ikke spå hvad der kommer til at ske. Vi kan kun følge strømmen og se hvor det fører os hen. Vi kan kun følge med, indrette os og bruge hinanden som støttehjul.

Jeg tror det er sundt at slippe kontrollen engang imellem, især i situationer eller perioder, hvor vi ikke selv altid er herre over hvad der kommer til at ske. Jeg har selv lært at slippe den mere og mere, give plads til, at ting sker som de gør, og at det ikke altid er en dårlig ting, at jeg ikke ved hvad der kommer til at ske, eller, at tingene ikke altid sker efter mit hoved.

I den periode, hvor jeg var meget presset, tenderede til stress vil man måske sige (læs med her), lærte jeg især at slippe kontrollen, hvilket jeg først har lagt mærke til bagefter. Måden jeg slap kontrollen på var ved at tilpasse mig situationen. Jeg måtte acceptere, at min hverdag blev vendt op og ned fra den ene dag til den anden, og jeg måtte lære at arbejde mig ud fra det standpunkt der nu var givet mig. Jeg kunne intet gøre fra eller til, kun arbejde med mig selv, arbejde med situationen og arbejde mig videre. I den periode brugte jeg også det at snakke rigtig meget. Snakke om de følelser jeg fik, selvom jeg ikke altid helt kunne beskrive dem med rigtige ord. Jeg brugte min mor, som er min største støtte. Jeg ringede grædende til hende når følelserne blev for overvældende. Prøvede at forklare hende mine følelser, som ikke gav mening. Heldigvis har min mor selv været der, så hun forstod dem. Hun vidste hvad jeg gik igennem, uden jeg egentlig behøvede at sige noget. Selvom jeg ikke brød mig om, at hun skulle ligge øre til hver gang jeg blev ked af det, føltes det altid som om, at en sten blev bekæmpet fra mit hjerte. Det føltes lettere at trække vejret. Jeg voksede en millimeter hver gang, og det hjalp mig til at komme helt op at stå til sidst.

Jeg tror det er enorm sundt, ikke altid at have kontrol. Jeg tror, at det at slippe kontrollen, at kunne tilpasse sig den situation man nu står i og at kunne acceptere, at der er flere måder at gøre tingene på, er vejen til et lykkeligt liv. Det lyder måske lidt overkill, men det tror jeg. For når man accepterer, at man ikke har kontrol, lærer man at udvikle sig selv ud fra den situation man står i, man lærer, at man “kun” er et menneske og at man ikke kan stå alene, for ingen mennesker burde stå alene. Du er ingen superhelt, du kan ikke redde hele verden, men måden du kan redde så mange som muligt på er ved, først at redde dig selv. Da jeg var pres, lærte jeg at fokusere indad. Jeg er på ingen måde egoistisk anlagt, og det krævede derfor meget arbejde at acceptere, at det handlede meget om hvad jeg havde behov for. Jeg vil gerne gøre alle glade, hele tiden, også på bekostning af egne behov, men det hjælper ikke i situationer hvor ens hverdag er et kæmpe jordskælv, som hver dag ryster benene under en. Her er det vigtigt at se indad, bruge venner og families støtte, acceptere at man ikke kan redde hele verden og lære at give slip.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squad goals