Gulerodsbrownie

Skønhed er…

14088730_10208863509041792_2056738365_nHvad er skønhed egentlig for en størrelse. Jeg tror, eller jeg ved, at det er umuligt at definere hvad skønhed er. Grunden må være, at vi ser skønhed meget forskelligt. Når vi møder nye mennesker har vi forskellige ting vi fokuserer på. Det sikkert sundt og fornuftigt, men hvorfor er det så, tydeligvis, stadig så vigtigt at leve op til hvad “de” synes er skønt, flot og perfekt?

I min verden er alle skønne. Egentlig var min intention med dette indlæg at skrive om, at du er skøn når du hviler i dig selv, men det er egentlig noget pjat. Det er møghamrende svært at nå dertil, hvor man hviler i sig selv, når vi konstant møder idealer der fortæller os, at vi ikke er gode nok. Idealer der mærker os med etiketter som var vi dåsemad. Derfor gider jeg ikke rode mig ud i noget hvor jeg fortæller dig, at du er skøn når du hviler i dig selv, for du er skøn præcis som du er nu og her. Lige det sted hvor du er i dit liv, i din kamp, i din hverdag, i din historie, i din krop. Lige nu er du som du skal være, og det er skønhed for mig, at ingen af os er ens. At ingen af os har samme historie, samme krop. Det er skønhed, for det er skønt at tænke på.

Du er også skøn selvom du ikke selv kan se det. Selvom du ikke matcher ind i “deres kasser”. Du er skøn uanset om din nabo kan se det, din veninde kan se det, den fremmede på gaden kan se det. Selvom du føler der er lang vej endnu, så prøv at kig på dig selv. Det kan være grænseoverskridende, det ved jeg, men kig på dig selv alligevel. Hvem er du? Hvad har formet dig? Formet din krop? Hvad er din historie? Hvilke bump har du overtrådt på din vej? Hvilke omveje har du måtte igennem?

Deller eller ej, et skævt smil eller ej, fregner eller ej, appelsinhud eller ej, hårvækst mærkelige steder eller ej. Ingen bør føle sig forkert i en verden der er så stor. Verdenen bør kunne rumme alle mennesker, alle typer og alle former. Ordet “perfekt” burde forbydes. Enten er alle perfekte, eller også er ingen perfekte, der findes intet derimellem. Det synes jeg bare, at i skulle vide.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerodsbrownie