Jeg var ung og naiv

Squad goals

14442680_10209181813439203_146539235_nI weekenden var jeg på tur med bloggerpigerne. Der var fest og farver, høje grin og dybe samtaler. Nogle af pigerne kendte jeg bedre end andre, nogle af pigerne kom jeg tættere på. En ting jeg har tænkt over siden er, hvor helt igennem fantastisk det er, at man kan samle en flok piger, med vidt forskellige hverdage, med vidt forskellige interesser og med vidt forskellige baggrunde, men med en ting til fælles, blogging, og at der derigennem kan skabes nye og tætte venskaber.

Bloggen har givet mig mange ting. Den har udviklet mine personlige sider. Den har udfordret mine private sider. Og den har udvidet min vennekreds. Caroline Thorsfelt var den første bloggerpige der stjal mit hjerte. Vi har kendt hinanden længe nu, og vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt gennem det voksende bloggerliv. Jeg kan tale med Caroline om ALT (vitterligt, alt), og hun kunne aldrig finde på at dømme mig, ligesom jeg aldrig kunne finde på at dømme hende, og hendes til tider skøre ideer. Matilde Trobeck, eller Helse Matilde om man vil, er også blevet en af mine meget kære piger. Matilde er spasmager ud til fingerspidserne og jeg kan ikke lade hver med at grine når jeg er sammen med hende. Det skulle dog lige være når vi taler dybt, Matilde er fantastisk til at lytte og give gode råd, og dét er en af de ting jeg vægter rigtig højt hos mine veninder. Mette (Life by Mette) er en fantastisk pige, som jeg taler alt for lidt med. Vores skønne Bornholmertur sørgede dog for en ende på dette. Det sjove er, at Mette og jeg har mere til fælles end vi lige troede, da hun kommer fra det område hvor jeg blev født og voksede op, samt der hvor næsten halvdelen af min skønne familie stadig bor – nemlig Jægerspris (og omegn), og kender derfor blandt andet min fætter, da de har gået på samme skole, verden er lille.
De tre bloggerpiger kendte jeg allerede i forvejen. Så er der de bloggerpiger man kender fra de sociale medier, og derfor også lidt føler, at man kender kender. Anna, Maya, Emily og Sofie var også med på turen, og selvom jeg ikke kendte pigerne, sådan rigtig, før turen, følte jeg lidt, at der allerede var skabt en form for relation, alene på grund af bloggen og de sociale medier.

Noget der fik mig til at føle, at jeg kom endnu tættere på de piger var, da vi blev kastet ud i en kæmpe udfordring, at køre mountainbike. Vi skulle ned af det største bjerg (okay, en høj bakke på Bornholm), og det var en meget større udfordring for mig, end jeg lige havde forventet. Ingen af os var trygge i situationen. Ingen af os jublede over at skulle ned af den bakke, som i øjeblikket føltes som et kæmpe bjerg. Ingen af os havde prøvet det før, og vi kiggede alle sammen febrilsk fra den ene utrygge bloggerpige til den anden. Men vi støttede hinanden, kom med opkvikkende bemærkninger og søde ord, og vi klarede det alle sammen – hvilket selv instruktøren var imponeret over.

Havde det ikke været for bloggen, havde jeg nok aldrig mødt denne håndfuld herlige piger. Og havde det ikke været for bloggen, havde jeg aldrig udviklet mig som jeg har gennem årene. En ting er, at jeg har fået en masse nye og skønne bekendtskaber, men jeg har i den grad også udviklet min personlighed og selvsikkerhed. Jeg er ikke se-mig-hør-mig-typen, men jeg har det godt med hvem jeg er, og det kan jeg takke bloggen for, fordi den har givet mig rum til at sætte ord på en masse tanker og følelser jeg har gået rundt med, og fordi, at en masse søde læsere er villige til at læse med hver gang. Tak for jer!

14442626_10209186912286671_680259517_n 14483970_10209186912326672_1641877043_n

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var ung og naiv