Jeg slap kontrollen og blev stærkere

Squashboller

IMG_3618Nu hvor efteråret valgte at ramme os fra den ene dag til den anden, synes jeg, at de her super fantastiske efterårsboller skulle frem i lyset igen. Squashen er i sæson i juli, august og september, men selvom vi træder ind i oktober lige om lidt, kan du helt sikkert stadig godt finde nogle lækre squash derude. Squashen er fantastisk i køkkenet, da den kan tilberedes på et utal af forskellige måder. Squash er i virkeligheden umodne frugter af græskarfamilien, men vi omtaler og bruger den som en grøntsag.

Den auberginelignende grøntsag indeholer både A-, B- og C-vitamin samt jern og kalium. Disse mineraler og vitaminer bruges i kroppen, blandt til at beskytte os fra bakterier og virus, til at opretholde aminosyreomsætningen i kroppen og til at transportere ilten ordentlig rundt i kroppen.

Det du skal bruge (16 lækre boller):

  • 320 gram revet squash (jeg river squashen på min køkkenmaskine – dovenskaben længe leve, men et simpelt rivejern er mindst lige så effektivt).
  • 100 g havregryn
  • 50 g solsikkekerner
  • 250-350 g hvedemel (mængden af hvedemel afhænger meget af hvor fugtig en squash man bruger)
  • 150 g grahamsmel
  • 1 æg
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 2 ½ dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • vand/mælk eller æg til pensling

Fremgangsmåde:

  1. Start med at opløs gæren i vandet
  2. Bland den revne squash med vand og gær, æg og olie.
  3. Herefter tilsættes solsikkekerner, havregryn, grahamsmel og salt
  4. Mæt dejen med hvedemel
  5. Dejen æltes til den er fast – den må ikke blive for tør
  6. Sæt dejen til hævning i en time et lunt sted
  7. Nu slås bollerne sammen. Rul en pølse og del i 16 boller. Tril bollerne runde og fold forsigtigt dejen ind i sig selv, så du skaber en “stram” overflade
  8. Lad bollerne efterhæve i 20 min
  9. Bag bollerne i 25 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader
  10. Nyd bollerne varme med en klat smør

IMG_3615

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

18 kommentarer

  • Stine Mark

    TAK for den bedste opskrift. Jeg bager den hver lørdag nu. Alle elsker den!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Lyder super lækkert! Kan man undlade solsikkekernerne? Og vil du mene, at det kan bruges som tilbehør til en kartoffel porre suppe? 🙂

    Tak for svar,

    Stephanie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stephanie,

      Du kan sagtens undlade solsikkekernerne eller udskifte dem med en anden form for kerner/nødder.
      Jeg synes det lyder rigtig lækkert med kartoffel-porre suppe og en af de her boller ved siden af.

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Titi Vinther

    Super gode boller…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Kan de hæve et koldt sted natten over?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej 🙂

    Jeg fik en kaempe squash fra en veninde forleden og faldt over denne opskrift da jeg sogte paa nettet! Jeg havde ikke noget grahamsmel saa skiftede det ud med spelt og mixede en masse forskellige kerne i dejen, de blev super gode! De skal helt sikkert proves igen.

    Mvh Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Er det varmluft eller alm ovn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Helle,

      Nu bliver jeg helt i tvivl da det er længe siden jeg lagde opskriften op. Men jeg mener bestemt det er almindelig ovn. Det plejer jeg at bruge, medmindre jeg har flere plader i ovnen 🙂

      Rigtig god dag,
      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg syns egentlig bollerne er super lækre.. Men kender du følelsen af det ik var hva man forventede?? Men man heller ik kan fortælle hva man forventede.. Jeg mangler et eller andet i de boller, et eller andet der gør dem mere specielle i forhold til alle andre slags boller man kan lave..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Super gode – jeg havde ikke nogen æg, men besluttede mig for at lave dem alligevel. Det fungerede super godt, de blev velsmagende og luftige 🙂 Tak for en god opskrift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Jeanne,

      Dejligt du deler din erfaring, så ved jeg til en anden gang de også kan laves uden æg 😀
      Det er også en af mine favoritboller!

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Super gode bolller.👍
    Jeg valgte at hakke solsikkekernerne groft, da mine børn nogle gange ikke har lyst til kerner.
    Denne gang blev der slet ikke nævnt noget om store kerner.
    Fedt du i opskriften nævner at der kan være mere væske i squashen. Det gjorde mig mere opmærksomhed på mængden af mel. Tak.. ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kan de laves dagen før de skal bruges 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg slap kontrollen og blev stærkere