Sådan indretter jeg mit hjem

Har jeg et ansvar på de sociale medier?

14885710_10209515117971608_959140515_n-3“Du har jo også et ansvar på de sociale medier”, “Du skal passe på, at du ikke påvirker unge piger negativt”, “Du er jo heller ingen stor pige, så du kan sagtens være glad for din krop”, osv. osv. Typiske sætninger at møde, når man ytrer sine meninger om kropsidealet på de sociale medier, og ikke selv er overvægtig.

Jeg har det meget ambivalent med sådanne kommentarer, for jeg ved jo godt, at jeg ikke er overvægtig og at jeg har en lille talje – sådan er jeg jo bare skruet sammen. Det ændre bare ikke ved det budskab jeg forsøger at sende som er, at man uanset størrelse og form kan have komplekser med sin krop. Det ændre heller ikke ved, at flere og flere med kropskomplekser, egentlig ikke er overvægtige, men er blevet påvirket i en retning til at tro, at de ikke er gode nok.

Da jeg var på min laveste vægt var jeg ikke glad i min krop. Da jeg begyndte at tabe mig, oplevede jeg kun flere og flere ting som ikke var gode nok. Jeg blev mere og mere utilfreds selvom jeg kunne hakke alt “det rigtige” (åh hvor jeg hader at skrive det) af. Lille talje, tjek. Mellemrum mellem lårene, tjek. Langt fint hår, tjek. Flad mave, tjek. Store bryster, tjek. Når jeg ser på billedet ovenfor, fra 2014, tænker jeg, at jeg da havde en virkelig flot flad mave. Men hvis jeg vender tilbage til mine tanker dengang, så fyldte tanker om, at den stadig foldede når jeg sad ned, meget. Jeg var langt fra glad. Jeg var langt fra glad fordi, at jeg forsøgte at leve mig ind i en sandhed, som ikke var min egen. Jeg forsøgte at leve efter nogle leveregler, som idealet havde bestemt var rigtige, og som jeg blindt stolede på. Jeg forsøgte at få den mave der ikke foldede når jeg sad ned, men kunne ikke forstå hvorfor det var så svært. Når jeg tænker tilbage nu, husker jeg, at jeg knap nok kunne få fat i noget delleværk, det var hud der foldede. Jeg var blevet blændet af et ideal så stærkt, at jeg glemte mig selv. Med tiden indså jeg, at vi alle er forskellige, og at det kun var mig der kunne mærke, og gøre noget ved, den uro der herskede indeni mig, og det var vendepunktet for mig – og er netop grundlaget for, at jeg poster som jeg gør på de sociale medier.

Jeg er enig i, at jeg har et ansvar på de sociale medier – det har alle. Jeg føler mit ansvar ligger i ikke at sende et misvisende signal ud fra hvordan min sandhed er. Desværre kan jeg ikke tage højde for hvordan du vælger at opfatte mit budskab, da du lever med en anden sandhed en jeg – hvilket er lige som det skal være. Vi har alle vores egne sandheder, og det er præcis det der er så fantastisk og unikt ved livet. Der vi går skævt af hinanden er, når vi forsøger at fortælle hinanden hvordan vi alle bør være og hvad vi alle skal gøre ud fra vores sandheder. Det skal stoppe. Derfor forsøger jeg heller ikke at pådutte andre en bestemt væremåde. Jeg forsøger at skabe rum for, at alle skal mærke efter. Jeg forsøger at lære andre, at vi alle har hver vores udgangspunkt, at vi alle er forskellige og, at vi alle har forskellige kroppe. Jeg forsøger at spænde ben for idealet, så det vælter og forhåbentlig slår sig så hårdt, at det, hvis det kommer op og stå igen, i det mindste halter og dermed ikke står så stærkt som det gør nu.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan indretter jeg mit hjem