Sådan begynder du at motionere - selv hvis du hader motion

Hovedet op og benene ned

14813415_10209447405278833_1241170493_oNogle gange har jeg virkelig brug for at ligge is på mig selv. Jeg vil alt, og jeg vil det på ingen tid. Jeg tænker ikke over, at der kun er 24 timer i døgnet, før de er væk. Jeg vil være her og der, og alle vegne, men har kun to ben jeg kan gå på. Jeg har kun to arme jeg kan række ud med, to hænder der kan bære. Jeg har kun et hoved, og det er begrænset hvor meget der kan fyldes i det. Hovedet op og benene ned Nadja, du skal nok nå det hele.

Forleden fik jeg et ubeskriveligt godt tilbud om arbejde. Det lød så perfekt. Det ville styrke mit omdømme som kostvejleder, skabe nye kontakter, alt var egentlig helt perfekt, borset fra en ting. Der var ikke plads i min kalender. Der var ikke plads i mit hoved til sådan et stort projekt. Jeg vidste, at jeg ville knække nakken på det. Vidste at jeg ikke ville kunne ligge alt den energi i det, som det var nødvendigt. Jeg vidste jeg blev nødt til at nedprioritere nogle andre ting, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan undvære. Så jeg blev nødt til at takke nej.

I mine overvejelser kunne jeg mærke, at der var rigtig meget der pressede mig i den retning, at jeg burde takke ja. Jeg burde gribe den mulighed. Jeg burde tage mig sammen. Hver tanke fodrede knuden i min mave. Jeg kunne mærke, at jeg blev presset af nogle forventninger jeg forestillede mig, at der var til mig og mit valg. Det eneste jeg egentlig burde var, at mærke efter i min mave. Min mave var på det tidspunkt fyldt op med noget der ikke føles rigtig. Derfor valgte jeg at sige “fuck hvis nogle mener at jeg burde, skulle, kunne, noget bestemt – nu mærker jeg efter hvad JEG vil”. Det pudsige er, at der aldrig er nogen der i øjeblikket fortalte mig, at jeg burde tage mig sammen. Der var ingen der sagde, at jeg burde sige ja. Det var alt sammen forestillinger jeg havde om, at jeg skulle agere på en bestemt måde – forestillinger om hvad der var rigtigt at vælge.

Heldigvis har jeg lært af egen erfaring, som fortæller mig, at man skal lytte til sin mavefornemmelse, og at den nok skal fortælle hvad der er rigtig for en. Selvom jeg synes det er et kæmpe fedt projekt, gav det mig ikke en god fornemmelse i maven, og jeg kunne mærke, at jeg måtte sige fra. Det der gjorde det helt store udfald var, da jeg lavede et fordel/ulempe skema til mig selv (primitivt, men genialt, værktøj), og det viste mig vejen.

Det er ikke altid nemt at sige fra når der er noget man egentlig synes er rigtig spændende, men det er nogle gange nødvendigt for, at man har sig selv med. Jeg har mange projekter på mit tegnebræt lige for tiden, og der er et projekt jeg ville skulle give afkald på hvis jeg havde sagt ja, og det projekt brænder jeg for meget for, til at kunne opgive det nu. En ting jeg har lært er at prioritere mine prioriteringer, og det har lært mig så meget, og det vil jeg så gerne have at du tager til dig. Det kan godt være, at der er meget du gerne vil lige nu, lige her, men hvad gør dig glad. Hvad er det vigtigste for dig lige nu. Hvad føles rigtig i maven. Gå med den fornemmelse. 9 ud af 10 gange, er det den rigtige.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan begynder du at motionere - selv hvis du hader motion