Pistacie brownie muffins

Livet som blogger

14786874_10209404925416863_1768143803_oForleden fik jeg en mail fra nogle piger der spurgte, om de måtte have lov til at følge mig og min blog en hel dag. Det var til et skoleprojekt, og jeg synes da ideen var super interessant. Desværre måtte jeg skuffe dem, da jeg ved, at min hverdag ikke lever op til de forventninger der er om en bloggers hverdag. Eller i hvert fald ikke de forventninger, jeg oplever der er.

Jeg oplever, at der er en forestilling om, at bloggere render til events dagligt, henter pakker på posthusene, blogger mens de sipper latte, og generelt nyder livet med deres blog. Faktum er, at min hverdag starter kl. 7 hver dag i et fitness center, hvor jeg starter med at rengøre toiletter og rydde vægte op. 90% af min kaffe består af instant kaffe og det er langt fra hver dag, at jeg har tid til at bruge ordentlig tid på bloggen. Derfor synes jeg ikke, at jeg kunne være bekendt at spilde pigernes tid. Selvom min hverdag egentlig meget godt afspejler i hvert fald 50-70% af bloggeres hverdag, så synes jeg ikke det gav så meget mening, at de skulle tage med mig rundt og fjerne hår i badene i dameomklædningen.

Langt de fleste bloggere har en ligeså normal hverdag som alle andre, den eneste forskel ligger vel egentlig i ens fritidsinteresse. Jeg har min fritidsinteresse i bloggen, og jeg bruger derfor den tid jeg kan ved siden af mit arbejde på bloggen. Du skal bruge en helt enorm mængde tid og energi på din blog, hvis den skal blive så succesfuld, at du kan leve af det, sippe café latte dagligt og ligge hverdagsarbejdet fra dig. Det har aldrig været formålet med min blog og jeg, mit formål har været at have et sted, hvor jeg har kunne dele mine tanker, dele mine op og ned ture, vise at alt ikke altid er lutterglade dage, at sundhed er forskelligt og at vi alle kun er mennesker. Jeg har aldrig set min blog som et arbejde, arbejde, men nærmere som et kært eje, som med tiden vokser sig større, og jeg elsker det.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pistacie brownie muffins