Vær din egen største fan

Om at være frivilligt

14550589_10209237685275964_916356394_oAt arbejde udelukkende på baggrund af at ville hjælpe andre der hvor de har allermest brug for det. Det er grunden til, at jeg har valgt at være frivillig. Jeg har altid haft en glæde ved at hjælpe andre. Det har altid været en form for passion for mig. Som lille fik jeg ondt i maven hvis andre var kede af det, uvenner eller sure. Jeg kunne finde på at tage skylden for ting jeg ikke havde gjort, blot for at andre ikke fik skæld ud eller blev kede af det. Jeg har idag fundet ud af, at jeg ikke kan gøre alle glade – uanset hvor meget jeg gerne ville. Fundet ud af, at det er naturligt at blive uvenner, og man finder som regel hinanden igen på midten. Ked af det hed går over, nogle gange hurtigere end andre, men det går over igen. Jeg har med tiden også fundet ud af, hvor jeg kan være rigtig god til at hjælpe. Hvad jeg er god til, i forhold til at hjælpe andre, og det er at lytte. Min mor siger tit, at jeg burde være psykolog, men det er ikke lige min stil. Alligevel har jeg valgt at bruge min energi frivilligt 8 timer i måneden, hos LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade som frivillig rådgiver og aktiv lytter.

Jeg har aldrig selv haft en decideret spiseforstyrrelse, men jeg har haft et forvrænget syn på sundhed, mad og træning. Jeg har overtrænet. Spist for lidt. Været undervægtig. Synes jeg var tyk selvom vægten fortalte mig noget andet. Jeg er blevet påvirket af dumme idealer som fortalte mig, at jeg ikke var god nok. Jeg har stået på kanten til det, som mange af de unge mennesker der kontakter LMS kæmper med hvert minut, hver time, hver dag. Jeg ved, at jeg har haft mange af de samme tanker som man har når man har en spiseforstyrrelse, jeg har blot ikke været så kontrolleret af det, som man er når man kæmper med en spiseforstyrrelse. Jeg ved hvor svært det kan være at sætte ord på tanker, mærkelige tanker om mad og træning, som ikke giver helt mening. Derfor føler jeg, at jeg kan sætte mig ind i mange af de situationer jeg møder, føler jeg kan relatere og føler jeg kan hjælpe dem videre.

At blive frivillig er uden tvivl en af de bedste beslutninger jeg har taget. Det er til tider et pisse hårdt arbejde, for du møder mennesker som er ude på et skråplan og ikke kan finde vejen tilbage. Du møder mennesker der ikke kan afvige fra de kontrollerende tanker der fortæller dem, at de ikke er gode nok. Du møder mennesker der ikke har lyst til at leve længere. Du møder mennesker der skader sig selv. Du møder pårørende der er frustrerrede og bange. Du er deres støtte, deres klippe og skal være der for dem hvor de er allermest skrøbelige. De spiller bold op ad dig, og det eneste du kan gøre er at gribe bolden, og kaste den blidt tilbage og håbe på at de griber den. Jeg vil ikke lyve, mit hoved er meget træt når jeg forlader LMS. Jeg er blevet meget rørt over samtaler der har været psykisk hårde for mig. Og jeg er blevet udfordret på nogle planer, jeg ikke havde forventet. Alligevel er min krop og mit hjerte fyldt med en energi der ikke kan beskrives efter jeg har været på arbejde hos LMS. En energi der bekræfter mig i, at jeg kan gøre en forskel, og at jeg gør det for hver og en jeg taler eller skriver med.

Jeg vil gerne lige pointere (med stort P), at dette indlæg IKKE er sponsoreret på nogen mulig måde. Jeg skriver det udelukkende på baggrund af en personlig interesse i at sprede budskabet for LMS. De gør et fantastisk stykke arbejde, og jeg er stolt over at være en del af deres frivillige team. Samtidig skriver jeg det for at lade dig, der kæmper med en spiseforstyrrelse vide, at du ikke er alene, at der er hjælp at hente, selv hvis det offentlige ikke kan henvise dig videre. Vi er her til at snakke med dig om dine frustrationer. Vi er her til at være stille med dig, hvis det er det du har brug for. Vi er her for din skyld.

1 kommentar

  • Amalie

    Hvad kræver det for at blive frivillig? Og hvad gør man når man snakker med dem? Man er jo ikke uddannet og kan ikke nødvendigvis komme med nogle gode råd. Hvad forventes?
    Hilsen en interesseret, der er i tvivl om hun kan finde ud af det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vær din egen største fan