Vafler med mandelmælk

5 blogindlæg der har gjort indtryk på mig at udgive

14971899_10209772327081675_1751263694_nJeg sad for leden og kiggede nogle af bloggens indlæg igennem, og det fik mig til at tænke på, at det kunne være ret sjovt at skrive et indlæg, om de indlæg jeg lidt ser som mine hjertebørn. De indlæg som har gjort særligt indtryk på mig, af forskellige årsager.

  1. Min brystoperation del 1. Det her indlæg, er uden tvivl det indlæg jeg har været allermest i tvivl om jeg skulle udgive. Jeg skulle virkelig mærke efter, om jeg her overskred min egen grænse for, hvor personlig jeg ville være på bloggen. Jeg havde ondt i maven da jeg trykkede på knappen “udgiv”. Normalt planlægger jeg mine indlæg, men med det her var det anderledes. Så snart de første kommentarer kom ind, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige at dele min historie. Det jo ikke en “normal” historie, det er jo de færreste der “fortryder”, jeg kunne fremstille mig selv dum og naiv, det er ikke noget man forventer af elsk-dig-selv-fortaleren, men det er virkelighed, og jeg har lovet mig selv at være ærlig i de indlæg jeg skriver. Jeg følte det var svært, at skrive 100% om det at elske sig selv, når jeg holdt min egen historie hemmelig for jer.
  2. Jeg fik af vide, at jeg ikke kunne få børn. Igen et meget personligt indlæg, som jeg også fik uro i maven over at udgive – mest af alt fordi, at jeg var bange for at blive misforstået. Det er en voldsom overskrift, og selvom jeg i indlægget skriver, at jeg nok skal kunne få børn en dag, var jeg bange for, at det skulle fremstå som en umulighed. For det nok skal nok kunne lykkes en dag, måske med noget hjælp, det vil tiden vise. Jeg kan huske, at min mor sagde til mig, at jeg skulle passe på med ikke at blive for personlig på bloggen. For mig var det her indlæg meget personligt, men også noget jeg følte der lå debat i. Noget jeg tror, at mange ser som et tabu, og noget jeg ved, at mange unge piger går rundt med ondt i maven over. For man føler sig da forkert, når man får sådan en melding. Derfor var det noget jeg følte for at ligge fokus på. Fordi jeg selv havde været der, fordi jeg ville hjælpe andre til at vide, at de ikke er alene om det. Jeg legede lidt med mine personlige grænser ved at skrive om dette emne, til gengæld har jeg lige siden jeg skrev det følt, at det var det helt rigtige, at tage emnet op, og dele min oplevelse på bloggen.
  3. Jeg slap kontrollen og blev stærkere. Jeg kan huske, at det føltes som at gå til terapi hos mig selv, da jeg skrev det her indlæg. Det er et indlæg, som jeg egentlig nok, hvis jeg tænker over det, skrev mest til mig selv, og hvor det, under skriveprocessen, gik rigtig meget op for mig, hvordan jeg har det med kontrol. Det er også et indlæg, hvor jeg lærer mig selv, at det er helt okay, ikke altid at have kontrol.
  4. Koldhævede boller. Så er vi helt ovre i en anden kategori, og selvom det bare er en opskrift, så har dette indlæg betydet rigtig meget for bloggen. For det første er det en af de mest læste opskrifter, for det andet, var det et af bloggens første indlæg og for det tredje, så er det den opskrift jeg hele tiden vender tilbage til når jeg skal bage boller.
  5. Porre-pasta ret i ovnen. Overskriften fortæller det hele, og jeg kan huske jeg bøvlede med at finde det helt rigtige navn til denne opskrift, uden held (som det kan læses). Opskriften blev alligevel delt mere end 900 gange på facebook, og har lige siden været en meget populær opskrift på bloggen. Jeg kan dog ikke tage hele æren for den skønne opskrift, da den stammer fra min mor, så tak for den mor.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler med mandelmælk