Pyt

Kan man købe lykke?

skaermbillede-2016-11-10-kl-19-12-25Engang troede jeg, at lykke var at have det rigtige job, have en kæreste, have den perfekte krop og at kunne spise lækker dyr mad hver dag. Idag arbejder jeg 25 timer i Fitness World som assisterende centerleder, jeg har ingen kæreste eller noget der ligner, jeg har ikke sixpack og jeg spiser ofte havregrød til aftensmad. Til gengæld er jeg glad hver dag når jeg står op.

Vi bliver så let styret i en retning som vi tror er rigtig for os, fordi der findes en masse idealer derude, der fortæller os hvad vi burde, skulle og kunne. Jeg burde måske arbejde som klinisk diætist, da det er min uddannelse, fremfor at arbejde i et fitness center, men jeg er glad i det arbejde jeg er i nu, så hvorfor haste? Jeg kunne sikkert sagtens få mig en sixpack, hvis jeg gav afkald på min Nutella og skruede op for min træning, men det har jeg bare ikke rigtig lyst til, så hvorfor skulle jeg? Jeg får ikke udbetalt en fantastisk løn, så hvorfor bruge den på dyr mad, når min havregrød smager pisse godt og mætter fremragende. Mit budskab er – LAD HVER med at lyt til de idealer du tror der er stillet for dig, lyt i stedet til hvor du er, og lad smilet på dine læber styre din vej.

For nej, du kan ikke købe lykke. Jeg købte mig til det jeg troede ville gøre mig lykkelig, nemlig større bryster, og jeg blev ikke lykkelig, tværtimod (læs hele historien her, her og her). Jeg troede, at mit smil ville blive større når jeg så mig i spejlet, i stedet følte jeg mig forkert. At bruge en masse penge på at ændre på min krop, for noget jeg troede var det rette ideal for mig, gjorde mig ikke mere glad. Jeg troede, at jeg skulle have en flad mave, store bryster og mellemrum mellem benene. Det skulle jeg ikke. Idag er jeg blevet klogere og tungere, og har fundet ud af, at min bløde mave, små bryster og fyldige lår og bagdel er lige netop her hvor jeg føler mig allermest lykkelig. Det er mit ideal, min krop og jeg siger på ingen måde, at det er den rigtige måde at se ud på. Det er den rigtige måde for mig, men du er anderledes, du har en anden historie, en anden krop og et andet ideal, og det handler om at følge sin egen sti til lykke, for der findes ingen GPS der viser vejen, og lykke kan ikke købes for penge.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pyt