Chili Sin Carne

Om at følge sine drømme

072631451f065a98f43aceb1164a14b5Det her indlæg starter måske lige en tand for personligt, men hele grundlaget for indlægget her startede altså, da jeg forleden lå på briksen hos min sugaring behandler. Min behandler er den sødeste kvinde, som er helt fantastisk til at huske, hvad der sker i ens liv. Sidst jeg var hos hende var blot en måned siden, og på daværende tidspunkt var min hverdag meget forvirrende. For en måned siden stod jeg midt i en frustrerrende flytning, jeg stod med et halvt ben inde i et projekt, jeg ikke på nogen mulig måde vidste om jeg ville kunne gennemføre, jeg var usikker på hvordan min jobsituation ville udvikle sig og generelt følte jeg bare mit liv var et stort rod.

Idag er det en måned siden, og imens jeg fortalte hende hvordan alle mine bekymringer var faldet på plads, bedre end jeg havde turde forvente, sagde hun noget meget klogt til mig “Nogle gange handler det bare om at sige sine drømme højt, først der finder man ud af hvad man rigtig vil, og så kæmper man også det ekstra for det – prøv bare og se hvor langt du er nået på en måned”. Hun har jo ret.

Sidst vi sås var jeg en stor frustrationsbombe, som ventede på at springe. Jeg havde ingen svar, stod med den ene fod i en lejer og den anden i en anden lejer, jeg var forvirret og irriteret. Alt imens var mit liv pakket i kasser, fordi jeg skulle til at flytte og jeg vidste ikke hvor noget var. Først kom flytningen, tilbage til mit elskede Frederiksberg, her er jeg faldet umådeligt godt til, og har en fantastisk hverdag med min nye roomie. Jeg fik min base. Tjek. Derefter begyndte jeg at tage hånd om mine “problemer”, og fandt stille og roligt ud af hvilke veje jeg skulle gå. Det hele gik til sidst op i en højere enhed, ene og alene på grund af, at jeg havde talt højt om alle mine frustrationer, alt min tvivl og ikke mindst en drøm jeg inderligt gerne ville føre ud i livet, men som også vidste at jeg selv skulle arbejde hårdt for. Jeg havde åbnet munden og sagt “DET HELE ER NOGET FUCKING FUCK PIS” og fordi at der var en der lyttede. Lyttede og var konstruktiv til at give råd og vejledning viste det mig vejen. Samtidig spurgte jeg mig selv “Hvad ville jeg råde en veninde til at gøre, hvis hun stod i samme situation?” og det gav flere svar. Det der gav mig flest svar var, at høre mig selv tale højt om det hele.

Jeg tror, at vi har en tendens til at skjule vores problemer – store som små – hvis vi føler vores liv sejler lidt. Folk skal jo helst ikke vide, at jeg ikke har 100% styr på pisset hele tiden. De skal helst tro, at alt kører på skinner, smurt med olie, for mig. De skal ikke tro, at jeg har brug for hjælp. Sådan har jeg tænkt, og det hjalp mig ligeså meget som en rygende fis. Derfor har jeg lært at åbne op, fortælle mine nærmeste hvis jeg synes livet er noget pisse lort. Nogle gange handler det også bare om, at tale åbnet om hvad man går og tænker på, hvad man går og drømmer om, for på den måde at høre sine egne ord om det hele, nogle gange er det nok til, at man selv finder vejen frem. At man selv finder svarene på sine spørgsmål. At man finder ud af hvad man drømmer om, og finder vejen til at gennemføre det.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chili Sin Carne