Spinatboller a la Skipper Skræk

Pyt

skaermbillede-2016-11-06-kl-16-23-43Et lille ord med rigtig meget betydning. Et lille ord som kræver en del arbejde at lære at bruge i sin hverdag. Et lille ord som har hjulpet mig rigtig meget. At kunne sige pyt er ikke altid lige nemt, og især ikke når man er presset eller stresset i sin hverdag, men det kan være et vendepunkt at lære at sige det.

Jeg har været presset og stresset (læs om det hele her), og noget der hjalp mig var virkelig at lære at sige pyt til det hele. Lære at jeg kun er et menneske. Lære at få styr på min indre kritiker, der hele tiden fortalte mig, at jeg skulle være bedre, skulle løbe hurtigere, være mere effektiv og lege blæksprutte selvom jeg kun havde to arme. Netop det at lære at sige pyt, og det at lære at lukke munden på sin indre kritiker er noget Krifa ligger stor vægt på at lære andre at lære i deres forebyggelsespakke mod stress og i deres stressfri forløb. Flere og flere danskere oplever stress, eller oplever at en nær person bliver stresset, og derfor bliver vi også nødt til at tale om stress. Tale om det tabu der ligger i at indrømme, at man er stresset. Det tabu skal nedbrydes, og de mennesker der er stressede, tenderer til stress eller kender nogle som er stressede skal hjælpes.

At ignorere signalerne på stress gør dit ikke til superhelt. Tværtimod. Det gør mere skade end gavn at tro, at man kan klare det hele selv. Samtidig er der kun én der kan mærke signalerne på stress, men også kun én der kan vælge om de skal overses eller om der skal tages hånd om dem. Dog vil jeg gerne pointere, at det er ikke alle der kender sine egne signaler på stress, og derfor undviger at se dem i øjnene før det er for sent. Er du i tvivl om du er stresset, så find ud af det ved at tage Krifas stresstest lige her. Jeg har selv taget testen, og resultatet var ingen tegn på stress. Egentlig også hvad jeg forventede, da jeg pt. ikke mærker mine signaler på stress eller pres.

Alle vil opleve signaler på stress, men det kan være svært at tage dem seriøst før det er for sent. De typiske signaler på stress er at man glemmer ting, bliver nærtagende og er træt hele tiden. Det er forskelligt hvilke signaler der er dominerende hos os, men for mig ved jeg, at det er når jeg lukker mig inde. Når jeg ikke kan overskue at ses med mennesker jeg holder utrolig meget af. Når tårerne presser på ud af det blå og når jeg mister min humoristiske sans og tager alt personligt. Når jeg oplever de signaler ved jeg, at jeg skal tage den med ro. Stoppe op og trække vejret. Finde frem til hvad der stresser mig, og prioritere mine prioriteringer.

Indlægget er sponsoreret af Krifa

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatboller a la Skipper Skræk