Vi betrager kvinder som kropsdele

Om at være blogger

15207800_10209771574422859_346886219_nFor nogle uger siden, blev jeg interviewet til et kandidatprojekt. Interwievet handlede om det at være blogger, det at dele ting om sig selv og sin hverdag og det at starte en blog. Undervejs i interwievet fik jeg tænkt over hele min bloggerrejse, fra jeg startede, hvorfor jeg startede og til hvor jeg er idag. Der er langt mellem det bloggen startede med at være, og det den er idag, primært fordi, jeg har valgt at dele mere og mere om mig selv undervejs.

Jeg husker meget tydeligt den dag jeg fik ideen til at starte min blog. Min far og jeg var på en af vores far-datter-ture, hvor vi gik en tur ved Egeskov slot. Vi havde rendt haven rundt og leget abekatte i klatretræerne, og havde sat os et sted for at få frokost. Vi sad her og snakkede om mit studie, jeg var næsten lige startet på Ernæring og sundhed, og her spurgte min far mig pludseligt, om jeg nogensinde havde tænkt mig at starte en blog. Tanken havde strejfet mig kort før, men var aldrig blevet til mere end bare en tanke. Hvorfor skulle jeg dog starte en blog? Med hvilket formål? Men som vi sad der, fik formålet pludselig form – jeg skulle starte en blog af to formål 1) for at friske alt den viden jeg fik på studiet op, og 2) for at nedbryde nogle af alle de fordomme der fandtes (og stadig findes) om kulhydrater, fedt og proteiner. Jeg startede den derfor til dels for min egen skyld, og til dels for at give noget af den viden videre, som jeg lærte på studiet, for andres skyld.

Jeg startede bloggen, og i starten postede jeg primært opskrifter og gik i dybden med hvordan forskellige vitaminer virker i kroppen. Jeg lagde sjældent personlige indlæg op, for jeg kunne ikke se hvorfor jeg skulle det. Hvorfor ville folk dog finde det interessant. Jeg tror også jeg fandt det meget grænseoverskridende at dele personlige ting, og derfor holdte jeg mig til opskrifter og fakta fra mine forelæsninger. Nu har bloggens indlæg fået en helt anden drejning, og vigtigst af alt, har den hjulpet mig til at finde ud af hvad jeg finder vigtigt når vi snakker sundhed. Jeg er mere ærlig, men holder mig stadig indenfor min egen personlige grænse – en grænse der helt sikkert er blevet skubbet med tiden, men aldrig skubbet derud hvor jeg ikke har følt jeg har haft mig selv med.

Nu har jeg haft bloggen i over tre år, og jeg har lært rigtig meget om mig selv ved at starte den. Men, jeg har også haft perioder hvor det har været svært, fordi man nemt kan føle, at man skal leve op til noget. Jeg har haft perioder hvor jeg har været ved at slette den. Jeg har til tider følt, at det at skrive indlæg hang mig langt ud af halsen. Og jeg har skrevet indlæg, som jeg har været nervøs helt ind til knoglerne over at udgive. Men jeg har også oplevet den skønneste feedback. Jeg har de bedste læsere. Jeg er blevet stoppet af søde piger, der fortæller mig, at mine indlæg motiverer og hjælper dem. Derfor bliver jeg ved. Jeg bliver ved fordi jeg hele tiden lærer mere om mig selv, fordi det er min terapi, fordi jeg elsker at skrive og fordi i har lyst til at læse med. At være blogger er en underlig størrelse, men det er også helt igennem fantastisk.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

2 kommentarer

  • Astrid

    Tak for det din fine, ærlige og motiverende blog. Jeg synes det er enormt rart at følge en blogger, som tør gøre op med alt det normen siger man skal, måden vi skal se ud på eller hvordan vi skal træne eller spise. Det motivere mig til at have min egen lille kamp mod hvad folk tror og tænker, om specielt dyslektikere, og til at klappe mig selv og andre på skulderen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det sødt af dig, tusind tak for den kommentar. Er rigtig glad for, at du følger med, og at du føler det kan motivere lidt i din egen kamp 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi betrager kvinder som kropsdele