Om at være blogger

Svampet banankage

Svampet banankage

Når vi snakker tøm-køleskabet-kage, så er banankage en klassiker. Jeg har før givet mine bud på, hvordan en lækker banankage kan laves, men denne her slår godt nok dem alle. Den er svampet, sød og lige som den skal være.

Banankagen her er ikke kun stop-madspilds-venlig, den er også sund. Kagen er udelukkende sødet på naturligt frugtsukker fra banan og dadler, og ønsker du helt at gå udenom det tilsatte sukker, kan du sagtens undlade at komme chokolade på toppen.10917635_10204511941495323_1967357728_n-2

Kagen er sund fordi, at den bidrager med en masse næringsstoffer, som kroppen kan bruge positivt – i modsætning til kager der er fyldt med raffineret sukker og mættet fedt. Bananer indeholder en lang række vitaminer og mineraler, heriblandt vitaminerne A, B, og E. Vitaminer og mineraler har alle mange forskellige funktioner i kroppen, som et eksempel har A-vitamin både betydning for vores syn, og så modvirker vitaminet tør hud, derudover er A-vitamin også vigtigt for vores immunforsvar, og hjælper dermed til at beskytte kroppen mod bakterielle infektioner. B-vitamin er en stor gruppe af vitaminer, som alle, blandt andet, har betydning for vores nervesystem, hud og hår. Vitamin E er et antioxidant, som blandt andet beskytter kroppens celler fra andre skadelige stoffer.

Og så til det sjove, opskriften 😀

Det du skal bruge: 

  • 3 modne bananer
  • 1 æg
  • 2 æggehvider
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl mandelmel
  • 4 tørrede dadler
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • et nip salt
  • mørk chokolade til pynt (med minimum 50% kakaoindhold)

Fremgangsmåde:

  • Start med at find alle ingredienserne frem, mos bananerne og hak dadlerne fint(!).
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Bland nu bananmos og dadler sammen og kom herefter de resterende ingredienser i (undtagen chokoladen) og pisk det hele godt sammen med en elpisker.
  • Kom dejen i en kageform beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter.
  • Hak chokoladen så der både er grove og fine stykker imellem.
  • Når banankagen tages ud af ovnen, kommes den hakkede chokolade hen over kagen mens den stadig er varm.

Nyd kagen med afkølet med en god kop varm te eller kaffe. Jeg opbevarer min kage i køleskabet i en lukket beholder. Her holder den sig frisk et par dage til fire (altså, hvis den ikke bliver spist hurtigere) 😉

10913668_10204511941575325_758133666_n-2

   

35 kommentarer

  • Dorthe Valentin

    Hej Nadja
    Hvad kan jeg erstatte mandelmel med ????
    den opskrift skal bare prøves, men helst uden mandelmel ;:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Dorthe,

      Du kan vælge at erstatte mandelmel med affedet kokosmel, da de to meltyper ligner hinanden rigtig meget – både bageteknisk og ernæringsmæssigt. Men jeg er sikker på, at hvis du bruger en blanding af hvedemel og groft mel, at det også vil fungere – det er dog ikke afprøvet 😉

      God fornøjelse med opskriften.
      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Dam Hansen

    Hejsa

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Dam Hansen

    Kan man undlade dadler? Måske erstatte det med noget andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anette,

      Du kan godt undlade dadlerne. De er med til at søde kagen, men bananerne i sig selv er også meget søde, så jeg er sikker på du vil få en glimrende resultat uden dadler også 🙂

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Hejsa!
    Det ser super godt ud, godt der ligger trætte bananer i frugtskålen 😉
    Hvor stor er din form, en rugbrødsform måske?
    Hvor mange personer/normale stykker får du ud af denne opskrift?
    Laver du selv dit mandelmel, eller bruger du den affedtede variant?
    Glæder mig til at bage den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Helene,

      Så er det da bare om at få brugt de bananer! Jeg brugte en almindelig rugbrødsform. Hvor mange personer der bliver til kommer selvfølgelig an på hvor store stykker du skærer 😉 Jeg vil tro der er til en 10-12 stykker.
      Mandelmelet var købt (det var ikke affedtet), men du kan sagtens selv blende mandlerne, det vil give en lidt grovere konsistens.

      God fornøjelse med opskriften 🙂

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Michele

    Kan man bruge noget andet end havregryn, gerne
    Glutenfrit??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ann Michele,

      Du kan vælge at bruge mandelmel eller kokosmel i stedet for. Ellers kan du selvfølgelig bruge glutenfrie havregryn 🙂

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej kære blogger!
    TUSINDE tak for denne lækre blog, jeg er simpelthen blevet SÅ inspireret af den og dig 🙂
    Der er ikke lang tid, før jeg havde læst din blog til jeg fløj ned i fakta for at købe chokolade, som var det eneste, jeg manglede til at bage denne ALT for lækre kage!! Den her blog kommer jeg vidst til at bruge meget tid på, og ikke mindst at bruge til inspiration 🙂 tak for det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Malene,

      Tusind tusind tak for dine fine ord, de varmer rigtig meget kan jeg fortælle dig 😀
      Det så fantastisk at høre, at du har kunne finde inspiration herinde og det glæder mig du kunne lide opskriften!

      Tak fordi du følger med!
      Rigtig god aften til dig.

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej 🙂

    Det er lige sådan en opskrift jeg ledte efter – men kan den mon frryses?
    Vil lave den i dag og servere på mandag.

    Hilsen Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anna,

      Det var da dejligt du fandt opskriften her så 🙂
      Om den kan fryses, det et godt spørgsmål. Jeg har ikke selv prøvet det, men hvis du forsøger vil jeg i hvert fald råde dig til at vente med at komme chokoladen på til du skal servere den 🙂

      God fornøjelse med opskriften,
      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Hej 🙂
    Hvor mange portioner er opskriften beregnet til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Amanda,

      Jeg har ikke engang selv talt, men jeg vil tro du får en 10-12 stykker hvis du bruger en normal rugbrødsform 🙂

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanne

    Lækker opskrift jeg har brugt op til flere gange. Tak for den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej,
    Nu spørger jeg sikkert dumt, men er der en speciel grund til man skal bruge 1 æg samt 2 æggehvider, eller kan man evt. Erstatte det med 2 hele æg i stedet?
    Venligst Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina,
      Du kan godt bruge 2 hele æg i stedet for. Grunden til at jeg har valgt at bruge 1 helt æg og 2 hvider er fordi jeg bilder mig selv ind at hviderne giver en mere luftig kage. Men jeg er sikker på du får et smukt resultat med to hele æg også 🙂

      God fornøjelse med opskriften,
      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Virkelig GOD kage

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Ser virkelig lækker ud, kan man bruge alm “friske dadler” dem fra køledisken?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette,
      Jeg har aldrig selv forsøgt mig med at bruge friske dadler. Så jeg ved ikke hvordan resultatet vil være 🙂
      Lad mig endelig høre om det er vellykket, hvis du kaster dig ud i forsøget 😀
      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor stor var den bageform almindelige firkantet form?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Ville man kunne udskifte mandelmel med kokosmel eller kokosfibremel :)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille,

      Jeg har ikke selv prøvet det, men så vidt jeg ved, så har mandelmel og affedtet kokosmel samme bageegenskaber, så tror godt du ville kunne skifte det ud, og stadig få et fint resultat 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej,
    Kan man umiddelbart putte chokolade stykkerne i kagen i stedet for ovenpå? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser SÅ lækkert ud! Den vil jeg helt sikkert prøve næste gange jeg har et par bananer der lige er ved at blive liiidt for gamle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Er det almindeligt mandelmel, altså blendede mandler, eller er det ‘affedtet’ mandelmel, som er i kagen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være blogger