Min afhængighed

Fordi jeg trængte til en udfordring

16118700_10210291735266555_1908157145_n-2Okay, jeg er fuldstændig tryghedsnarkoman når det handler om tøj. Jeg er vild med neutralt, som i neutrale farver, som i sort, grå og hvid. Som i den grå t-shirt (find den her) og de sorte tights (find dem her) jeg har på ovenfor. Folk jeg kender vil ikke kunne forestille sig mig i en pink trøje. Jeg køber tøj jeg nærmest uden at prøve det ved, at jeg føler mig tilpas i. Jeg byttede en træningstop jeg fik i julegave, som sad vildt godt, fordi den var lyserød. Jeg holder mig neutral, måske fordi jeg er bange for hvad andre vil tænke om mig, hvis jeg tropper op i spraglet tøj? Måske fordi jeg har en fordom om, at spraglet tøj er lig med “se mig, hør mig”?. Men hvem siger egentlig det er sådan. Hvem siger, at spraglet tøj ikke er mig. Hvad ved jeg om det, når jeg aldrig har kastet mig ud i det. Så jeg fandt de her (billedet nedenfor) spraglede træningstights og tænkte, at nu skulle det være! Selv min roomie, som har mere pink end sort i sit klædeskab, synes de var voldsomme, men nu skulle jeg sgu ud af min comfortzone.16117522_10210291735186553_342339209_n-2Jeg faldt over tightsene på Ellos, hvor jeg også bestilte et andet par regnbuebukser nu hvor jeg alligevel var igang med at sætte min indre tryghedsnarkoman på prøve. Jeg bestilte dog også en del neutrale toppe. Små steps, det lige lige voldsomt nok for mig med farverige toppe og tights på en gang. Jeg er vild med Ellos’ sports kollektion, da deres udvalg matcher en hver smag. Udover det har de to af mine favorit brands nemlig Reebok og Addidas, kunne så nemt købe mig fattig derinde.

Man kan vel sige, at der er flere måder at udfordre sig selv på i fitness centret, og jeg har her valgt at udfordre en helt ny side. Uanset hvad, så kommer vi ikke udenom, at nyt træningstøj er en motivationsfaktor, og da jeg hoppede i træningscentret i mine nye spraglede tights, skulle jeg da lige vænne mig til det. Turen fra mit hjem til centret tager ca. 5 minutter, og selv den var grænseoverskridende. Da jeg gik ind i centret, som selvfølgelig var fyldt til randen med mennesker, bemærkelsesværdigt alle i sorte træningsbukser, skulle jeg da lige skubbe mig selv igang. Overbevise mig selv om, at de ikke kiggede på mig, for det gjorde de ikke. Overbevise mig selv om at de tankebobler jeg forestillede mig rundtomkring hvori der stod “Vild type alligevel”, “Hun er nok sådan en se mig hør mig type” og “Ser hendes røv ikke lidt stor ud i de tights?” ikke fandtes. Selvom jeg søgte, fandt jeg ingen dømmende blikke. Det hele befandt sig i mit hoved. Selvom jeg lige skulle vænne mig til farverne, så glemte jeg hurtigt at jeg havde tivoli smurt udover benene, og havde en helt igennem fantastisk træning med min roomie. Fitness handler ikke altid om at udfordre sig selv fysisk, men også mentalt. Slå hovedet fra, kaste sig ud i noget nyt, og være ligeglad med om andre dømmer eller ej. Oftest har andre mennesker i fitness alligevel også for travlt med sig selv til overhoved at opdage hvad du har på, eller hvor meget du løfter.

Hvis du også går og overvejer at udfordre dig selv lidt på farverne i træningscentret, så faldt jeg blandt andet også over de her farverige tights

skaermbillede-2017-01-10-kl-10-36-031:// Reebok Performance Tights 2:// Adidas Sports Performance 3://Ellos Sports Angela Running Tights  4:// Reebok Performance træningstights

Indlægget er sponsoreret

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min afhængighed