Mottoer, leveregler eller bare noget vås

Gæsteblog: Min vej til konkurrence

skaermbillede-2017-01-13-kl-19-49-05Af Samir Bergkamp Kadhim

Husker tydeligt min første rekonstruktion af korsbånd, beskeden om at jeg ikke længere måtte spille fodbold eller mindske det til det minimale var en katastrofe for mig. Fodbold var alt jeg kendte til og sådan jeg holdte min form ved lige. Var ikke interesseret i styrketræning eller anden form for Fitness træning, da jeg følte det ingenting gav mig og forstod ikke rigtigt at der var folk der brugte timevis af tid i et lukket træningscenter. Et træningscenter hvor folk stod med dømmende blikke og fyldte det hele.

Den kyniske besked fra lægen var hård at acceptere og jeg var et af de tilfælde, hvor det tog mig længere tid end gennemsnittet at genoptræne til et forholdsvis raskt knæ. Kunne hverken løbe eller cykle før efter et års tid. Det hjalp heller ikke at jeg arbejdede for en burgerkæde og lige startet på HHx – Jeg tog over 20kg på hen over et års tid.

Det steg mig virkelig til hovedet at jeg var blevet så tung. Tog rigtig hårdt på mig mentalt at jeg ikke længere kunne passe tøj, så jeg måtte altid dække mig til med en Blazer – selv når jeg var i skole. Togskinnerne fremhævede heller ikke rigtigt på det gode humør.

Der var rigtig mange ting som pludselig havde ændret sig for mig, jeg var begrænset og havde ingen motivation til at træne og kosten var ikke noget at prale af. Husker tydeligt at jeg nogle gange til morgenmad kunne lave mig en fedtet klubsandwich eller burger uden at tænke videre over det.

En dag fik jeg nok af det hele. En dag var vi var afsted på studietur i Bruxelles, hvor alle 3 parallel klasser var samlet. Erindre en aften i byen hvor jeg sad for mig selv i baren, mens alle andre af mine venner havde samlet en pige op. Jeg havde masser af venner, men det ramte mig ret hårdt at ingen pige var interesseret i mig og jeg altid endte alene til sidst. Dette blev simpelhelt dråben for mig og jeg valgte at gøre noget ved det.

Jeg meldte mig til et Fitness center i Helsingør og besluttede selv at gøre noget ved det. Jeg begyndte at cykle hver evig eneste dag hvor jeg ofte ramte to timers cykling. Cyklede altid om aftenen hvor der aldrig var mennesker i centeret, på den måde turde jeg vise mig i et center i fred og ro og fokusere på mit mål. Der gik ikke ret lang tid før jeg kunne se resultater. Glemmer aldrig en dag efter træning, hvor jeg stod i badet og kunne se min krop reagerede på en meget underlig måde ved at udskille sig med fedtet via mine porrer overalt på huden og hele min krop. Fik mig et chok, men det gik væk efter jeg havde været i bad og jeg kunne senere forstå, at jeg havde presset kroppen hårdt.

Kosten valgte jeg selv at kombinere og jeg droppede alt fedt og kuldhydrater og spiste for det meste kun protein og i mindre mængder. Jeg følte det var hvad skulle til og hvad jeg havde af kundskab dengang.

Jeg tabte 20kg på et år og nåede mit mål. Blev uddannet Spinning Instruktør og lige pludselig var der en ny verden der havde åbnet sig, hvor jeg senere hen tog flere uddannelser i b.la. Yoga og Bodyfit m.m..
Jeg begyndte med seriøs styrketræning da jeg blev 23/24, i virkeligheden en ret sen alder at starte i, men det begyndte lige pludselig at blive interessant. Med seriøs styrketræning havde jeg delt dage op i split workouts og havde altid cardio med ind over. Kosten havde jeg ikke helt på plads, men jeg spiste væsentlige mere end hvad jeg var vant til og de sunde Kcal.

Da jeg var 27, var jeg så uheldig, at rive korsbåndet over i venstre knæ denne gang. Det betød så at jeg aldrig nogensinde kunne spille fodbold igen. Det er svært at forklare følelsen af, at det man elsker, ikke længere kan dyrkes i konkurrence form eller for den sags skyld som hobby.

En dør havde altså lukket sig for altid og på den anden side stod jeg pludselig med flere døre åbne med uendelige muligheder.

I 3 år har jeg gået og savnet en stor del af mit liv. Jeg har altid været et konkurrence menneske og at blive sat i dvale på den måde, påvirkede mig meget. Både mit humør, men også min indstilling til træning. Har altid godt kunne lide at udvikle mig, ikke kun som person, men også fysisk og skabe resultater.

Derfor valgte jeg at træde ind i den verden som jeg altid har set for overfladisk. En verden hvor udseendet spiller en altafgørende rolle og hvor du bliver dømt på det mindste omkring din krop. En verden hvor selvdisciplin er et krav og hvor hårdt arbejde forventes hver dag.

En verden som er fuld af mennesker som har flere ting at bevise, over for sig selv, men også for omverdenen. En verden hvor man hurtigt mærker, at støtte og opbakning fra alle sider er at finde. At alle er velkommen begyndere som øvede og ikke bare at lade det handle om et kæmpe projekt hver gang – men overraskelsesmomentet i en ellers præget rutinemæssig hverdag.

Jeg har valgt at stille op i Newcomers Mens Physique maj 2017

Forsættes…

1 kommentar

  • Paw wow wow

    Hej Samir, Herlig historie og fedt at det går i den gode retning for dig. Du har nået nogle flotte resultater allerede og den konkurrence til maj er jo et startskud for mere i fremtiden.

    Håber du har det godt og også indimellem husker en clubsandwich 😉

    Bedste hilsner fra din gamle yndlingskollega Paw

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mottoer, leveregler eller bare noget vås