Koldhævede chiaboller

Så skete det

skaermbillede-2017-01-15-kl-20-52-01Et projekt jeg har arbejdet intenst på siden efteråret. Et projekt jeg er blevet opfordret til at kaste mig ud i, i et utal af gange. Et projekt jeg allerede kan mærke bliver mit hjertebarn (nr. 2, bloggen er selvfølgelig mit hjertebarn nr. 1). Et projekt jeg er vanvittig stolt af allerede. Mit selvstændige projekt er idag gået online.

At starte som selvstændig klinisk diætist, var i første omgang et kæmpe skridt at tage for mig. Jeg ved ikke en skid om moms, jeg hader skatteopgørelser, jeg er ikke en IT haj (selvom jeg havde IT på A niveau på gymnasiet, så ligger det altså fjernt den dag idag) og hvor skulle jeg have mine konsultationer henne? Svarene fandt jeg et efter et igennem mit fantastiske netværk. Moms og skat kan, en helt igennem vanvittig smart, hjemmeside klare for mig. Fakturaer kan den smarte hjemmeside åbenbart også klare. Min egen hjemmeside var alligevel ikke det sværeste at lave. Konsultationerne foregår over telefonen, så man på den måde kan befinde sig i sin komfortzone. Uden mit netværk havde jeg helt sikkert stadig stået som det største spørgsmålstegn og kukkeluret, men sådan er det ikke idag. Idag er jeg nemlig klar.

Jeg glæder mig tosset meget til at komme sådan rigtig igang. Til at starte med tilbyder jeg tre forskellige forløb, som du kan læse mere om lige her. Udover det kan du også læse en anmeldelse fra en tidligere klient, så du kan få et billede af, hvordan jeg griber mine konsultationer an. Jeg skriver selvfølgelig også om mig selv og min erfaring som diætist og kostvejleder, og sidst men ikke mindst kan du skrive dig op til en uforpligtende samtale lige her.

Nu sidder du måske og tænker, at bloggen bliver min måde at komme ud til folk på, og det vil den også blive. Dog går jeg meget op i stadig at holde de to ting adskilt. Bloggen bliver altså ikke en reklameplatform for min virksomhed, og jeg vil stadig skrive indlæg om alt og intet. Bloggen skal ikke glemmes eller gemmes væk. Den skal forblive som nu, småtosset og forvirret til tider, fyldt med tankemylder og engang imellem præges af en opskrift eller to.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldhævede chiaboller