5 ting der hjalp mig til at acceptere min krop

skaermbillede-2017-02-26-kl-07-45-09Jeg skriver så tit om, at vi skal holde af vores krop præcis som den er. Elske os selv. Men sandheden er jo, at det er møghamrende svært. Det er en proces der tager tid, lang tid. Jeg har selv været utilfreds med min krop i mange år. Utilfreds med mine bryster, med min mave, med mine lår. Jeg var utilfreds med, hvad utilfredsheden gjorde ved mit selvværd, og min smil (giver det mening?). Så jeg besluttede at nok skulle være nok. Jeg begyndte lære mig selv, at tænke anderledes. Tænke mere positivt. Det lyder som om, at det var noget jeg gjorde fra den ene dag til den anden, men det var det langt fra. Det handler om små skridt. Så for at hjælpe dig på vej, har jeg valgt at dele fem af de skridt der hjalp mig på vejen.

  1. Jeg smed ordene skal og bør i skraldespanden. Vi har tendens til at læne os op af, hvordan vi tror, at vi skal og bør være, og det er ikke kun i forhold til udseende. Hvis jeg står i en situation, hvor jeg kan mærke, at jeg bliver påvirket af skal og bør, bliver påvirket i en retning af hvordan jeg burde reagere/gøre/se ud, så modargumenterer jeg altid mig selv med ordene “der er ikke noget du skal eller bør”. Det hjælper.
  2. Jeg kiggede mig selv i spejlet, meget. Accept handler om at se det i øjnene man er bange for. Jeg har derfor brugt rigtig mange timer foran spejlet. Stående, siddende, næsten liggende for at udforske min krop, for at lære den at kende. Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg ikke kan stå på hovedet, for så havde jeg sikkert også stået sådan for at se, hvordan min krop arter sig.
  3. Jeg lærte at mærke efter. Kroppen sender dig millioner af signaler. Den fortæller dig når du er sulten, mæt, nervøs, glad. Den kan endda reagerer på dine følelser. Derfor lærte jeg mig selv at mærke efter. Mærke efter hvordan min krop reagerer i forskellige situationer. Er jeg presset kan jeg mærke det på min appetit. Har jeg glemt mine måltider bliver den oppustet. Når jeg vågner om morgenen er den flad. Når jeg går i seng om aftenen er den blødere. Det er alt sammen helt naturligt.
  4. Jeg lærte at lytte til min krop. I lang tid havde jeg svært ved at acceptere, at min mave larmer meget. Det irriterede mig, og gjorde jeg var træt af min mave. Den larmer ikke kun når jeg er sulten, den arbejder også meget i løbet af dagen, og larmer der. Hvilket er helt normalt. Den producerer luft og fordøjer og det larmer, men det er helt naturligt. Fordøjelsen er ingen let proces, det lærte jeg ned til mindste detalje under min uddannelse. Så det er ikke underligt at den giver lyde fra sig.
  5. Jeg accepterede, at jeg er rigtig glad for mad, og ikke så glad for mavebøjninger. Nu er det ikke fordi, at jeg skal skrive det som om, at du kan punkttræne din mave, den sang er vidst sunget. Men jeg er bare rigtig glad for mad, og chokolade. Jeg har ikke lyst til at ligge det arbejde i det, som det kræver, at få en sixpack, eller en krop der står kniv skarpt. Selv hvis jeg lagde det arbejde i det som det krævede, så ved jeg, at jeg ikke ville være så glad indeni. Jeg ville ikke være afslappet. Jeg ville ligge låg på mig selv og mit chokoladehjerte, og det er det ikke værd for mig.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Mangokugler

11134175_10205215803291428_422186187_n

11092969_10205215803371430_631137876_n

Tænk at pigen der engang ikke kunne lide mango, nu har kastet sig ud i hjemmelavede mangokugler. Det er de nye dadelkugler, og de smager fantastisk. Og til de urolige, i kan godt få skulderne ned på plads igen, for jeg har lært at spise mango nu, og jeg er kæmpe fan af den gule frugt. Jeg er også stor fan af alt man kan snacke, alt der er naturligt og alt der indeholder kakao og/eller chokolade. Så de her kugler, ja i kan selv regne det ud, jeg gigantisk fan.

Prøv også: Raw barer med acai

Det du skal bruge (18-20 stk):

  • 12 dadler
  • 1-2 dl tørret mango
  • ½ dl mandler
  • ½ dl havregryn
  • 1 ½ spsk kakao
  • evt. lidt vand

Fremgangsmåde:

Start med at kog noget vand og hæld henover dadlerne indtil de er dækket. Mens dadlerne bliver udblødt hakkes mandlerne fint – jeg gør det gerne i hånden, så der både kommer store og små stykker mandler i kuglerne. Du kan også vælge at hakke dem i en minihakker. Skær herefter mangostykkerne i små tern og så er du klar til at køre det hele i en minihakker/foodprocessor. Hæld vandet fra dadlerne og start med at blende dem. Kom herefter resten af ingredienserne ved, undtagen vand. Tilsæt kun lidt vand hvis massen har svært ved at samle sig. Tril kuglerne og stil dem på køl i en tætlukket beholder.11130543_10205215802691413_1429980262_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Om en grænseoverskridende hobby og en tålmodig fætter

16830383_10210627742906536_1685558258_n16837939_10210627742986538_9526239_nDet handler mere om teknik end jeg har forstået endnu tror jeg. Men jeg kastede mig ud i det for en lille måned siden, og jeg er allerede bidt af det. Jeg er vild med den måde min krop er fuldstændig færdig på bagefter. Jeg er vild med den ro det giver mig. Jeg er overrasket over, hvor stædig jeg i virkeligheden er. Jeg er overrasket over at mærke mine ømme muskler dagene efter, muskler jeg ikke vidste jeg havde. Jeg er vild med den følelse jeg får når jeg når steder hen, jeg ikke troede jeg turde. Jeg er bare helt igennem pjattet med det der klatring.

Min fætter og jeg havde længe talt om, at vi skulle ud og klatre sammen. Han har klatret i flere år, og jeg er fuldstændig grøn når det kommer til at kravle rundt på vægge. Jeg vil gerne indrømme, at jeg var pisse nervøs da jeg stod i klatrehallen, med kalk på hænderne og skulle begive mig op på min første væg. Jeg rystede da jeg, efter at have nået toppen, igen stod trygt på jorden. Det var en fedt følelse jeg havde indeni. Efter at have klatret et par timer, var jeg solgt. Fuldstændig. Jeg blev udfordret på en helt ny måde, og jeg var vild med det. Den største udfordring for mig var helt klart, at skulle hoppe ned igen, når jeg havde nået toppene. En enkelt gang måtte min fætter stå i noget der føltes som en evighed og motivere mig til at hoppe ned igen. Men jeg hang godt fast deroppe i toppen, og blev ved med at udskyde tiden. Dinglede lidt frem og tilbage i takt med, at jeg tog mod til at hoppe ned. Prøvede lidt at klatre ned igen, men den gik heller ikke. Hver gang jeg fik kigget ned på madrassen under mig, føltes det som om at der var mindst 10 meter ned. Jeg kunne ikke få mig selv til at give slip. Men som jeg kunne se, at der samles flere og flere under mig, som gerne ville klatre lige der hvor jeg hang fast. Kunne jeg godt se, at jeg måtte nosse mig sammen. Jeg hoppede, efter en god portion tid og tålmodighed fra min fætter, skreg lidt og landede som en sæk kartofler på madrassen. Ret forpustet, ret meget med bankende hjerte men også ret stolt. Følelsen af at have gjort noget man troede man ikke kunne er ubeskrivelig (og nej, der var ikke i nærheden af 10 meter ned derfra, men stadig, den var grum).16837953_10210627742946537_2142167381_n

Jeg har længe trænet fitness. Trænet de samme øvelser. Lavet den samme cardio. Begyndt at små kede mig. Men dog følt mig brugt i kroppen og haft en dejlig følelse bagefter. Træning giver mig et afbræk fra hverdagen, og det er det jeg nyder ved det. Jeg træner ikke for at få en fremhævet muskuløs krop. Jeg træner fordi det giver mig en følelse af ro bagefter. Lidt ligesom når jeg tegner. Her får hovedet et fuldstændigt afbræk fra tankemylderet. Klatring giver mig de bedste fra de to verdener. En træt krop, og et hoved der ikke tænker på andet end at komme opad. Klatringen har også vist mig en ny side af mig selv, eller fremhævet den. En stædig side. Den kan jeg ret godt lide.16901790_10210627743026539_1776703163_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Gør google os en bjørnetjeneste?

16780659_10210562563317087_131666307_nOkay here it goes. Forbered dig på at få et indblik i, hvordan en lille tanke kan vokse sig stor indeni mit hoved. Jeg har længe gået med tanken om, om google gør os en bjørnetjeneste, og tanken poppede igen op i denne uge, så NU bliver jeg altså nødt til at dele den.

I mandags var jeg ude og gå en tur med en god ven, en af de bedste faktisk. En af dem man kan tale med alt og intet om. En af dem man altid ved er der for en. En af dem man ved man skal gemme på og holde fast i. Mens vi gik faldt emnet, ganske naturligt, på metrologer (ved ikke hvorfor det er naturligt, vel fordi jeg aldrig ved hvor samtalen føres hen når vi er sammen). I hvert fald, metrologer. Vi kunne begge huske vejrmanden fra da man var lille. Ham der altid var på når der var vejret. Ham der er skaldet og har sådan en venlig stemme. Ingen af os kunne huske navnet. Vi gik lidt og gættede, dog uden held. Lidt efter slog en tanke mig, som jeg har tænkt mange gange før. Hvor bruger vi egentlig lidt tid på, at komme i tanke om ting. Imens den tanke strejfede mig, sagde min ven, at han ville google det når han kom hjem, og sende det til mig. Jeg sagde jeg synes han skulle lade hver.

Vi bruger alt for lidt tid på at bruge hjernen, og alt for meget fingerarbejde på google. Jeg har så tit tænkt på det. Når der er ting vi ikke lige kan huske, går der ikke et minut, før en i samtalen har fundet svaret på google. Hvad med den gode gamle metode, at bruge hjernen? Det er som om den er skiftet ud med det digitale, ligesom så meget andet. På en måde skræmmer det mig, på en måde hjælper det mig. Jeg har et meget ambivalent forhold til google har jeg fundet ud af.

Ingen af os har googlet vejrværten endnu. Jeg mener han hedder noget med Teil, Teilgaard eller i den retning. Men jeg har ikke googlet det. Det skal nok komme til mig. På et eller andet tidspunkt, hvis ikke, så går det også nok. Jeg kan ikke lade hver med at tænke om google i virkeligheden gør os en bjørnetjeneste, ved at servere alle svarene for os på et sølvfad. Jeg elsker følelsen af, at jeg kom i tanke om noget. Den der sejrs følelse man får indeni. Sådan får jeg det bare ikke helt når jeg slår svaret op på google. Der får jeg mere end nå-ja-det-også-rigtig, følelse. Det bare ikke det samme. Jeg tror egentlig det er sundt nok at vride hjernen lidt. Acceptere at man ikke lige kan huske alt. Lade den ligge. Måske popper svaret op, måske ikke. Måske det slet ikke er så vigtigt?

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Mørkt chokoladebrud med mocca

10859779_10204398082248913_36942079_nDet her chokoladebrud er lavet på chokolade og ægte kærlighed. Der er bare et eller andet ved chokolade, med mandler og overtrukket af lidt mere chokolade – jeg elsker det. Vælg gerne lige præcis den chokolade og de nødder du synes allerbedst om. Tilsæt så kærlighed og du har den perfekte vertindegave.10447310_10204398082208912_1002969660_n

Det jeg brugte:

  • 200 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
  • 50 g lys chokolade med mocca
  • 50 g mandler

Fremgangsmåde:

Start med at smelt den mørke chokolade over et vandbad. Jeg koger altid først vandet i en elkedel hvorefter jeg hælder det over i en gryde som står på et lavt blus (det må ikke koge). Herefter kan du smelte chokoladen – pas på der ikke kommer vand i chokoladen. Hak mandlerne, gerne så der både er grove og fine stykker i blandt. Når chokoladen er smeltet blander du mandlerne ved. Herefter hældes chokolademandelmassen hen på et skærebræt beklædt med bagepapir (sørg for at skærebrættet har en størrelse så det kan stå i køleskabet). Smelt nu den lyse chokolade, og kom den herefter over i en frysepose. Klip et lille hul i det ene hjørne, og dekorer chokoladebruddet med den lyse mocca chokolade. Stil bruddet i køleskabet til chokoladen sætter sig. Tag chokoladen ud af køleskabet når du skal bruge det, og skær eller knæk i mundrette bidder.10859899_10204398082848928_368492934_n10863690_10204398082808927_254313574_n

Older posts