Mangokugler

5 ting der hjalp mig til at acceptere min krop

skaermbillede-2017-02-26-kl-07-45-09Jeg skriver så tit om, at vi skal holde af vores krop præcis som den er. Elske os selv. Men sandheden er jo, at det er møghamrende svært. Det er en proces der tager tid, lang tid. Jeg har selv været utilfreds med min krop i mange år. Utilfreds med mine bryster, med min mave, med mine lår. Jeg var utilfreds med, hvad utilfredsheden gjorde ved mit selvværd, og min smil (giver det mening?). Så jeg besluttede at nok skulle være nok. Jeg begyndte lære mig selv, at tænke anderledes. Tænke mere positivt. Det lyder som om, at det var noget jeg gjorde fra den ene dag til den anden, men det var det langt fra. Det handler om små skridt. Så for at hjælpe dig på vej, har jeg valgt at dele fem af de skridt der hjalp mig på vejen.

  1. Jeg smed ordene skal og bør i skraldespanden. Vi har tendens til at læne os op af, hvordan vi tror, at vi skal og bør være, og det er ikke kun i forhold til udseende. Hvis jeg står i en situation, hvor jeg kan mærke, at jeg bliver påvirket af skal og bør, bliver påvirket i en retning af hvordan jeg burde reagere/gøre/se ud, så modargumenterer jeg altid mig selv med ordene “der er ikke noget du skal eller bør”. Det hjælper.
  2. Jeg kiggede mig selv i spejlet, meget. Accept handler om at se det i øjnene man er bange for. Jeg har derfor brugt rigtig mange timer foran spejlet. Stående, siddende, næsten liggende for at udforske min krop, for at lære den at kende. Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg ikke kan stå på hovedet, for så havde jeg sikkert også stået sådan for at se, hvordan min krop arter sig.
  3. Jeg lærte at mærke efter. Kroppen sender dig millioner af signaler. Den fortæller dig når du er sulten, mæt, nervøs, glad. Den kan endda reagerer på dine følelser. Derfor lærte jeg mig selv at mærke efter. Mærke efter hvordan min krop reagerer i forskellige situationer. Er jeg presset kan jeg mærke det på min appetit. Har jeg glemt mine måltider bliver den oppustet. Når jeg vågner om morgenen er den flad. Når jeg går i seng om aftenen er den blødere. Det er alt sammen helt naturligt.
  4. Jeg lærte at lytte til min krop. I lang tid havde jeg svært ved at acceptere, at min mave larmer meget. Det irriterede mig, og gjorde jeg var træt af min mave. Den larmer ikke kun når jeg er sulten, den arbejder også meget i løbet af dagen, og larmer der. Hvilket er helt normalt. Den producerer luft og fordøjer og det larmer, men det er helt naturligt. Fordøjelsen er ingen let proces, det lærte jeg ned til mindste detalje under min uddannelse. Så det er ikke underligt at den giver lyde fra sig.
  5. Jeg accepterede, at jeg er rigtig glad for mad, og ikke så glad for mavebøjninger. Nu er det ikke fordi, at jeg skal skrive det som om, at du kan punkttræne din mave, den sang er vidst sunget. Men jeg er bare rigtig glad for mad, og chokolade. Jeg har ikke lyst til at ligge det arbejde i det, som det kræver, at få en sixpack, eller en krop der står kniv skarpt. Selv hvis jeg lagde det arbejde i det som det krævede, så ved jeg, at jeg ikke ville være så glad indeni. Jeg ville ikke være afslappet. Jeg ville ligge låg på mig selv og mit chokoladehjerte, og det er det ikke værd for mig.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangokugler