Spild tiden lidt

Åben øjnene Tornerose

16129638_10210316084835279_1569348357_oBerøringsangst er et begreb jeg først sådan rigtig har beskæftiget mig med, efter at være startet som frivillig i landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Berøringsangst er et spøjst ord, og jeg har egentlig aldrig rigtig smagt på ordet før nu. Min definition af ordet er: At være bange for at italesætte et emne, fordi man er nervøs for hvad udfaldet vil være. En ting jeg især har taget med mig fra mit frivillige arbejde er, at hvis vi ikke snakker om det, løser det intet. At tale om tingene er ikke altid løsningen i sig selv, men det er en start. Vi acceptere at problemet er der. Vi taler højt om problemet. Vi viser problemet, at vi ikke er bange for det.

Jeg har selv været meget berøringsangst, eller konfliktsky om man vil. Jeg hadede at se virkeligheden i øjnene, hvis den ikke behagede mig. Ved at lukke øjnene for det, gemte jeg virkeligheden væk i nogen tid, levede videre i min lille illusionsbobbel, men opdagede også hurtigt, at virkeligheden igen ville ramme mig, denne gang i endnu større hast end før. Sådan tror jeg mange går rundt og har det. At lukke øjnene er ikke løsningen på noget. Du kan ikke sove problemerne væk Tornerose. Men at italesætte dine tanker, ideer og behov, det er vejen frem.

Det behøver ikke kun at handle om ting som spiseforstyrrelser og selvskade, vi bør generelt være bedre til at tale om alle hverdagens små problemer. Små problemer som kan have potentiale til at vokse sig store og grumme. Selvfølgelig skal vi ikke være pernitten og lægge overdreven vægt på små problematikker. Men er der noget der nager os, bør vi tale om det. Vi bør italesætte ting meget mere. Tale om følelser. Tale om tanker. Ingen af os er tankelæsere, og uanset om det handler om din kæreste der ikke har taget opvasken for fjerde gang i streg, eller veninden som endnu engang aflyser en aftale, bør du fortælle hvis det går dig på. De kan ikke læse i dine ansigtsfolder, hvad det er der går dig på, så du bliver nødt til at fortælle dem det med ord.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spild tiden lidt