Når musikken spiller

Gæsteblog: Min vej til konkurrence del 2

16651721_10154390144184077_987630419_nAf Samir Bergkamp Kadhim læs første del her

Der gik ikke ret mange dage før jeg havde undersøgt alt om disciplinen og hvad det ville sige at stille op til NC 2017. Jeg blev hurtigt rigtig bidt af det og lagde mærke til hvor stor en verden det egentlig er.

Der findes mange forskellige klasser man kan stille op i debutantstævnet b.la. Bodybuilding, Body Fitness, Bikini Fitness, Atletic Fitness og Mens Physique.

Jeg vidste fra start at det ikke var noget jeg kunne klare selv. Alt omkring træningsplan og kostplan op til konkurrencen, men også forberedelser og det der hører med. Råd, vejledning, motivation og støtte var noget jeg søgte.

Der findes uendelig mange trænere derude. Både uddannede som ikke uddannede. Både dem som var dyre og dem som var ekstrem dyre. De lover det ene og det andet og man ved egentlig ikke hvem man skal gå til.

Havde indsnævret det til to trænere og det var en lidt svær beslutning, men jeg fandt frem til en træner, som har en masse erfaring indenfor kategorien, men også havde skabt synlige resultater. Ikke kun via hans atleter, men også han selv deltog i mange konkurrencer.

Hans atleter ud fra hvad jeg havde hørt, set og læst var seriøse og meget målrettede. Træneren havde et ry for at være hudærlig og ekstremt fokuseret på at nå i mål, det er hvad jeg kunne nikke genkende til og spejle mig ind i hvem jeg er som konkurrence menneske.

Derfor gik valget til Lars fra In2shape, hvor han havde som nævnt flere års erfaring og resultater på scenen. Han er typen som ikke vil stille sit navn til, hvis ikke man har potentiale til at komme på en topplacering. Det var hvad jeg kunne rigtig godt kunne lide ved ham.

Vores første samtale var meget interessant og han sad faktisk og lyttede til hvad jeg havde at sige. De fleste trænere jeg havde hørt om, var altid meget kyniske og kontante og ville egentlig bare havde penge på forskud. Ham her tilbød mig en samtale først og derefter kunne vi tale om det var realistisk for mig.

April 2016 var min første måling og vejning hos Lars og der kan jeg huske min vægt lå på 88kg og en fedtprocent på 12. Det undrede mig ikke jeg lå så højt oppe i fedtprocent, da jeg lige havde slået op med min eks, ikke havde noget sted at bo, ingen penge og måtte starte forfra i mit liv. Så beslutningen om at jeg skulle stille op var særdeles motiverende, selvom jeg ikke havde det på plads på hjemmefronten – så ja, jeg tænkte egentlig ikke over hvad jeg spiste og var lidt ligeglad.

Tror de fleste kan nikke genkendende til det med at starte på en frisk eller udstede sig et mål, efter man har været igennem en turbulent periode. Det sætter tingene i perspektiv og man får lyst til at gøre noget godt for sig selv igen. Nogle tager ud og rejser, andre bruger en del tid med deres venner og nogle vælger sågar at flytte og starte på ny. Vi bearbejder alle tingene på hver sin måde og så længe man bearbejder det, er man allerede godt på vej op igen.

Min situation var noget anderledes da jeg ville gøre det her for mig selv inden, da jeg længe ikke har haft et mål og noget i mig blev sat til livs igen. Jeg fik et træningsprogram og kostplan som jeg skulle følge. Der var over et år til og Lars fortalte mig at jeg havde et potentiale, da han kunne se jeg var i træning og havde en masse vi kunne videreudvikle.

Han understreget at det ville være et dyrt forløb, ikke kun hos ham, men hele pakken. Maden, livsstilen, tilmelding, konkurrence, overnatning, transport. Der var mange ting jeg skulle tage højde for. Han fortalte mig også at jeg skulle tænke mig grundigt om, da det kræver nogle ofre og en del sociale arrangementer man skulle pludselig takke nej til.

Alkohol, junk og måltider, som indeholdte fattige kcal. Er som altid strengt forbudt i sådanne sammenhænge.

Hvad der overraskede mig mest de første to måneder var min motivation. Jeg steg til 92kg og havde en fedtprocent på omkring de 8. Har altid selv forsøgt at tage muskelmasse på og gå ned i fedt, hvilket er rigtig svært i forvejen, hvorfor det aldrig har lykkedes mig.

Jeg forsatte de gode takter og havde kun et mål i tankerne. Kunne gå hen og fantasere om at stille mig op på scenen, mit mål har fra starten været at komme i en top 10, men pludselig var mine forestillinger i en meget bedre placering. Jeg begyndte at tro på det og den måde min krop reagerede på, var for mig et godt tegn på det rette spor jeg var på.

Havde pludselig glemt alt om min problemer, havde bare en ting jeg ville gå op i. Selvfølgelig var tiderne ikke nemme, men det blev nemmere at holde sig beskæftiget med noget, frem for at være fanget i kulkælderen med de samme overanalyseringer af tanker.

Fik ros fra min familie, venner, kollegaer fitness kammerater fra det sædvanlig center jeg træner i og jeg følte mig som et helt andet menneske. Et menneske med et bevis på at det faktisk kan lade sig gøre at opnå noget man arbejder hårdt på. Mine forberedelser var altafgørende og min træning kørte derud af. Blev stærkere og blev mere sulten efter at opnå mere.

Mine madpakker var fyldte og stod i fryseren og køleskabet og der var til en hel uge af gangen. Alting spillede og jeg fik mig en rigtig go’ start.

Men så kom sommeren.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når musikken spiller