Mørkt chokoladebrud med mocca

Gør google os en bjørnetjeneste?

16780659_10210562563317087_131666307_nOkay here it goes. Forbered dig på at få et indblik i, hvordan en lille tanke kan vokse sig stor indeni mit hoved. Jeg har længe gået med tanken om, om google gør os en bjørnetjeneste, og tanken poppede igen op i denne uge, så NU bliver jeg altså nødt til at dele den.

I mandags var jeg ude og gå en tur med en god ven, en af de bedste faktisk. En af dem man kan tale med alt og intet om. En af dem man altid ved er der for en. En af dem man ved man skal gemme på og holde fast i. Mens vi gik faldt emnet, ganske naturligt, på metrologer (ved ikke hvorfor det er naturligt, vel fordi jeg aldrig ved hvor samtalen føres hen når vi er sammen). I hvert fald, metrologer. Vi kunne begge huske vejrmanden fra da man var lille. Ham der altid var på når der var vejret. Ham der er skaldet og har sådan en venlig stemme. Ingen af os kunne huske navnet. Vi gik lidt og gættede, dog uden held. Lidt efter slog en tanke mig, som jeg har tænkt mange gange før. Hvor bruger vi egentlig lidt tid på, at komme i tanke om ting. Imens den tanke strejfede mig, sagde min ven, at han ville google det når han kom hjem, og sende det til mig. Jeg sagde jeg synes han skulle lade hver.

Vi bruger alt for lidt tid på at bruge hjernen, og alt for meget fingerarbejde på google. Jeg har så tit tænkt på det. Når der er ting vi ikke lige kan huske, går der ikke et minut, før en i samtalen har fundet svaret på google. Hvad med den gode gamle metode, at bruge hjernen? Det er som om den er skiftet ud med det digitale, ligesom så meget andet. På en måde skræmmer det mig, på en måde hjælper det mig. Jeg har et meget ambivalent forhold til google har jeg fundet ud af.

Ingen af os har googlet vejrværten endnu. Jeg mener han hedder noget med Teil, Teilgaard eller i den retning. Men jeg har ikke googlet det. Det skal nok komme til mig. På et eller andet tidspunkt, hvis ikke, så går det også nok. Jeg kan ikke lade hver med at tænke om google i virkeligheden gør os en bjørnetjeneste, ved at servere alle svarene for os på et sølvfad. Jeg elsker følelsen af, at jeg kom i tanke om noget. Den der sejrs følelse man får indeni. Sådan får jeg det bare ikke helt når jeg slår svaret op på google. Der får jeg mere end nå-ja-det-også-rigtig, følelse. Det bare ikke det samme. Jeg tror egentlig det er sundt nok at vride hjernen lidt. Acceptere at man ikke lige kan huske alt. Lade den ligge. Måske popper svaret op, måske ikke. Måske det slet ikke er så vigtigt?

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

2 kommentarer

  • Hahah, åh jeg kender det godt. Jeg måtte give fortabt på at forstå hvad Himmerland egentlig dækkede over. Min veninde og jeg googlede løs, og forskellige kort, med forskellige grænser dukkede op, og alt var temmelig tvetydigt. Slutteligt måtte vi sms’e min far for uddybende svar:

    Hej far 🙂

    1) Hvor er Himmerland?
    2) Bor jeg i Himmerland?
    3) Er Nibe en del af Himmerland?
    4) Er Nordjylland og Himmerjylland det samme?

    Vi fik svar, og google fik fred :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det sjovt at læse din kommentar, og rart at høre, at jeg ikke er den eneste der tænker, at google har brug for lidt fred engang imellem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørkt chokoladebrud med mocca