Fordi jeg spiller så smart

Jeg er sat på sukkerfri, her er min ærlige mening om det hele

16830211_10210601505650621_71052831_n-2Min roomie fik for lidt over en uge siden den helt igennem fantastiske ide (ironi kan fremkomme), at vi da skulle starte på sukkerfri februar. Jeg sagde, at jeg synes det var verdens dårligste ide, men rundt regnet 15 minutter senere, hang der to fint tegnede skemaer på vores køleskab med resten af februars dage. En med mit navn og en med hendes – og så kunne jeg godt fornemme, jeg ikke rigtig havde mere at skulle have sagt i den sag.

Da jeg fortalte mine venner, at jeg var sat på sukkerfri grinte de af mig og sagde “dig… sukkerfri” og så grinte de lidt mere. Min mor sagde “Det var da noget kedeligt noget” og jeg kunne kun give hende ret. Men hvad gør man ikke for sin roomie, og jeg kan jo ligeså godt prøve, om ikke andet bare for at se, hvordan det er…

Men kender man blot lidt til mig og mine holdninger om sukkerfri, så ved man også godt, at de to ting ikke går hånd i hånd. Jeg hader kasser, og hvad er der i kassen sukkerfri? Er sukkerfri at fjerne alle kulhydrater? Fjerne raffineret sukker? Tilsat sukker? Tæller sødestoffer? Og hvorfor egentlig gå sukkerfri? Alt handler om balance, at finde balancen hvor alt er tilladt, hvor der er plads til alt. I min verden hører slik og kage ikke kun weekenden til, det hører sig til, når du har lyst til det. Sukkerfri kan måske være med til at hjælpe en med at indse, at man egentlig ikke har lyst til sukker hele tiden, og måske spiser lidt for meget slik i hverdagen. Men når man har en fin balance mellem nutella og gulerødder, så kan jeg ikke se hvorfor sukkerfri er en god ide.

Vi har været på sukkerfri i 10 dage nu, og jeg kan ligeså godt sige det som det er… Jeg faldt i på anden dagen, min roomie ved det bare ikke endnu, så jeg håber ikke hun læser med her. Men det gjorde jeg. Hun havde ridset reglerne op for mig: Ingen bland selv slik, ingen nutella, ingen kage, ingen chokolade (vores største laster, hvis man kan sige det sådan). Jeg spiste nutella på dag to. Nogle vil måske sige, at jeg har en rygrad som en regnorm, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg har ikke lyst til at udelukke noget fra min kost, heller ikke sukker. Jo hvis jeg mente jeg havde et overforbrug, men det mener jeg ikke, at jeg har. Derfor “faldt jeg i” (om man vil), fordi jeg hader kasser, begrænsninger og fordi jeg elsker nutella. Jeg har også spist en pakke riskiks med chokolade (hvilket der i min verden overhoved intet er i vejen med, men et no go på sukkerfri). Jeg havde indpakningen til kiksene liggende i min skuffe i tre dage, for jeg ville ikke have min roomie skulle se jeg havde spist dem. Så min konklusion på det hele må være, at har du et fornuftigt forhold til sukker og slik, så behøver du ikke udelukke noget. Alt med måde er nøgleordene, og min roomie og jeg er heldigvis blevet enige om, at vi slutter sukkerfri på fredag.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

4 kommentarer

  • Åh ja den slags -fri måned “udfordringer”. De kan være gode, hvis man har mistet kontrollen. Men ofte tror jeg, at reglerne bliver for stramme. Det bliver svært at overholde, fordi man sætter kriteriet for succes for højt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har helt ret. Det kan være en rigtig god udfordring, men som alle andre udfordringer bør man være realistisk i forhold til de “regler” man sætter. Og så er jeg bare ikke særlig stor fan af regler generelt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Hvad koster et kost vejlednings forløb ved dig? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordi jeg spiller så smart