Gulerods pølsehorn

10877963_10204730738285106_1376933892_nJeg glemmer ikke, da en af mine gode venner fortalte mig, at det her da var verdens grimmeste pølsehorn. Okay, det sagde han ikke helt præcis. Men han fortalte, at hans kæreste havde forsøgt at lave dem, og at hendes var blevet meget pænere end mine, og så grinte han rigtig meget af mine. Jeg vil gerne indrømme, at det ikke er verdens flotteste pølsehorn, og det er ikke de flotteste pølsehorn jeg har lavet heller. Se for eksempel et pænere resultat lige her. Men man skal jo aldrig dømme på udseendet, og de smager altså rigtig godt, selvom de er grimme.

Brødet til pølsehornene lavede jeg ud fra en opskrift jeg tidligere har lagt op på gulerodsboller. Dejen laves ud fra de meltyper, gryn og kerner du nu har hjemme. Jeg havde for eksempel ikke durummel, som der skal bruges i opskriften, så jeg valgte at bruge en grovmel i stedet. Jeg har altid solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø og havregryn i skabene, så det kom der selvfølgelig også i. Opskriften skriver jeg lidt på slum, netop fordi du kan bruge så meget forskelligt.10959090_10204730695404034_641058683_n

Det du (ca.) skal bruge (16 stk):

  • 5 gulerødder
  • 2 dl frø/kerner
  • 50 g gryn
  • 400 ml vand
  • ½ dl olivenolie
  • 1 dl surmælksprodukt med lav fedtprocent
  • 1 nip salt
  • 25 g gær
  • 1 spsk honning
  • 200-250 g grovmel (eksempel fuldkornsspeltmel/grahamsmel/rugmel)
  • ca. 400 g hvedemel
  • 16 mellemsmå kyllingepølser/8 store som du halverer

Fremgangsmåde:

  1. Skræl og riv først gulerødderne og vej herefter de resterende ingredienser af.
  2. Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Derefter blander du alle de resterende ingredienser i, undtagen hvedemelet, og blander godt. Hvedemelet tilsættes nu lidt ad gangen.
  3. Tag dejen ud på et meldrysset bord og giv den nogle bøllebank.
  4. Kom dejen tilbage i skålen og kom et viskestykke henover. Stil dejen til at hæve et lunt sted i en halv time.
  5. Efter hævningen hældes dejen igen ud på et meldrysset bord hvor den deles i fire lige store boller. Klap eller rul bollerne flade og runde. Skær herefter et kryds i midten af dejen så du får fire “trekanter”. Lig en kyllingepølse på hver trekant og tril dem sammen så de ligner horn.
  6. Lad hornene efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i en halv time. Tænd samtidig ovnen på 180 grader (almindelig).
  7. Når hornene er hævet kan du vælge at pensle dem med vand, mælk eller æg, eller du kan lade dem være som de er uden pensling. Bag hornene i den forvarmede ovn i 25 minutter.

10957416_10204730696324057_2084166089_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Er din dør åben eller lukket

17408241_10210869631433598_934359187_o“Det er nemt at lukke døren til de steder der er fejl” sådan lød det fra min underviser på et kursus jeg var på. Nemt, overskueligt, eller bekvemt, måske endda trygt. At lukke døren, eller lukke øjnene og glemme. Til de steder der er fejl. De steder vi ikke vil acceptere, eller de steder vi ikke vil se i øjnene. Det er nemt at lukke døren til de rum der roder. De rum vi ikke bryder os om. Lukke døren, låse den, gemme nøglen væk og glemme det der er bagved.

Det en form for flugt. Flugt fra det der er svært. Men på et tidspunkt bliver du nødt til at åbne døren igen, måske for at komme ud på den anden side. Jeg kan ikke lade hver med at forestille mig et kæmpe stort hus. Nærmest et slot. Men det er ikke et slot. Huset er fyldt med rum. Nogle af rummene er en prinsesse værdig. Har fløjsgardiner. Skinnende gulve. Rene linjer. Andre af rummene har skæve vægge. Som en gammel københavner lejlighed. Gulvene er gamle og træet er revnet. Nogle af rummene er fyldt med lys og liv, andre er mørke og tunge. Der er smalle gange, som næsten virker uendeligt lange. Huset er fyldt med døre. En dør ind til hvert rum. I hvert rum findes en lille skat. En lille ting, som gør rummet helt unikt og smukt. Selv i de mørke rum, hvor skatten kan være ekstra svær at finde, være ekstra gemt, så er den der et sted.

Huset er som livet. Fyldt med en masse rare ting. Lyse stunder og rene linjer. Men også tung luft, skævheder og revner. Det er nemt at lukke døren til de mørke rum. Men at leve i prinsesseværelset hele livet, vil ikke hjælpe dig til, at acceptere det der er svært. Det der er udfordrende. Du kan bruge rummene til at komme igennem det der er svært. Der er altid et lyst rum på den anden side, og der er altid en lille skat gemt i alt der sker. Der er altid en positiv intention bag enhver handling. Det nytter ikke at låse døren til de mørke rum, for så låser du også døren til den lille skat, den lille erfaring som rummet indebærer. Det nytter ikke at lukke døren til de ting du ikke bryder dig om, bare fordi rummet er grimt. Fordi væggene er skæve eller gardinerne revnede. Det nytter ikke at dømme de grimme rum. Det hjælper ikke at vende ryggen til.

Det nytter heller ikke at lukke døren til de sider af dig selv du har svært ved at acceptere. Det hjælper dig ikke videre i huset, hvis du lukker alle døre, til de rum du ikke bryder dig om. Du lærer dig selv bedre at kende, hver gang du åbner en dør. Lærer nye sider af dig selv at kende. Lærer at det måske ikke var så mørkt som du troede derinde, og selv hvis det er, så lærer du måske at acceptere, at det er helt okay også at have mørke rum, og måske finder du endda den lille skat i det mørke rum.

Plantebaserede pandekager med smør, som dengang man var barn

17474338_10210904287899988_1615808581_oJeg husker tydeligt de aftener hvor jeg, som lille, fik lokket mine forældre til at få pandekager til aftensmad. Det var ikke så meget de varme pandekager med is eller syltetøj der hittede hos mig. Det var tanken om at få kolde pandekager med smør og sukker, til morgenmad dagen efter. Det var det, der fik fuglene til at synge hos mig. Jeg kan stadig den dag idag trækkes tilbage til barndomsminderne, når jeg spiser kolde pandekager med smør. Disneyshow, familiehygge, fredag aften, lørdag morgen, min mors smil og min stedfars kram. Det var ofte også de aftener, hvor jeg fik tillokket mig pandekager, at jeg også fik lokket min mor til at sove på madrasser i stuen og se film indtil vi begge faldt i søvn.

Jeg elsker hvordan mad kan trække minder til sig, gemme på dem og lade dem titte frem når man igen spiser det. Det også sjovt som minder kan dukke op uden videre. Da jeg så den nye smørbare fra Naturli første gang, var det underligt nok minderne med kolde pandekager og smør der dukkede op. Pludselig vandrede mine tanker ned af memory lane på grund af en smør. Derfor blev jeg også nødt til at teste, om den nye Naturli smørbare nu kunne leve op til barndomsminderne.
Og da jeg ikke gør noget halvt, så hvorfor ikke også kaste sig ud i en plantebaseret opskrift på pandekager?

17454793_10210904288059992_358216432_oDet du skal bruge:

  • 4-4,5 dl speltmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk vaniljepulver
  • et nip salt
  • et skvæt olie
  • 6 dl plantemælk (jeg brugte havredrik fra Naturli)

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne godt sammen med en elpisker, og lad pandekagedejen stå og hvile i 10-20 minutter. Herefter steges pandekagerne på en slip-let pande. Brug ca. 1 dl dej pr. pandekage. Lad pandekagen blive let brun inden du vender. Jeg fik omkring 12-15 pandekager ud af portionen.

17454835_10210904288139994_900095073_oSpis de varme pandekager med lækker topping, som for eksempel choko plante smørbar. Eller gør som jeg, sæt dem i køleskabet og spis dem med smørbar og sukker på.

Jeg synes at de plantebaserede pandekager, med den plantebaserede smørbar, lever 100% op til de pandekager jeg husker fra da jeg var barn. Jeg er hverken vegetar eller veganer, men er vild med tanken om, at jeg, ved at tænke over de produkter jeg bruger i min hverdag, kan gøre en lille forskel her og der. Jeg spiser mindre og mindre kød, og mere og mere plantebaseret, både på grund af jeg kan mærke min krop kan lide det og fordi jeg gerne vil passe på vores planet.

17430776_10210904287979990_260167350_oIndlægget er sponsoreret

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

6 skønhedstips fra en fitness blogger

skaermbillede-2017-03-15-kl-13-23-11Jeg forstår helt ærlig godt jer der undrer jer over, at jeg er plantet i kategorien fitness bloggere. Bloggen er lidt blevet mit frirum til at dele flyvske tanker om accept af egen kropsundhed, mode, min stil og nu også skønhedstips. Måske det hele hænger meget godt i tråd med at lære at acceptere og elske sig selv. Jeg skriver ofte, at det handler om det indeni, men det gør det jo ikke kun. At føle sig tilpas i sin krop, sit jeg, kan ligeså godt handle om at pynte sig selv. Føle sig lækker. Passe på sig selv, sin krop, sin hud. For mig handler det især om at føle mig lækker, uden for meget smørelse og make-up. Nogle dage skal der mere til end andre. Det nok meget normalt. Nogle dage kan jeg rende rundt uden make-up, med håret smidt op i en knold, uden bh og nyde hvert minut i min krop. Andre dage skal der lidt mere til. Helt andre dage er alt bare skod og føles forkert uanset hvad. Jeg har også dage hvor jeg føler mit hår sidder helt elendigt. Min hud ter sig åndsvagt. Min krop føles forkert. Det helt normalt.

Såååå for at komme tilbage til det, det her indlæg handler om, skønhedstips, så vil jeg dele noget af det der giver mig følelsen af lækkerhed. Nogle ting der er super simple at bruge i sin hverdag, men for mig gør en kæmpe forskel.

  1. En god ansigtscreme. Det er uundværligt for mig. Jeg cykler København tynd daglig, og her efter vinter er min hud ekstra sart, og tør (den havde det mildest talt ikke særlig rart). Jeg har længe brugt en ansigtscreme fra Exuviance, men min hud tager ikke rigtig imod cremen længere. Derfor prøver jeg nu en helt ny en fra Ling. Et tip er at skifte sin ansigtscreme engang imellem og vælge en af de lidt dyrere. Ofte kan det sagtens betale sig, plus at de ofte også er ret drøje i den mængde man skal bruge.
  2. Neglelak. Jeg er især vild med dem fra Essie. Det gør bare ens hænder det mere feminine. Jeg bruger det i perioder, når jeg lige føler der skal ske lidt. Neglelak kan virkelig gøre en forskel, se bare en morgen jeg kom på arbejde i fitness med neglelak, og min centerleder som det første spurgte mig: “Har du været på date”. Jeg kiggede underligt på ham og svarede spørgende nej. Hans spørgsmål kom af, at jeg havde neglelak på. Der kan man se, hvor lidt et lag lak kan gøre ved ens feminine look.
  3. Olie til de tørre spidser. Det er ikke hver dag jeg bruger det, men dage hvor jeg lige synes at lokkerne skal have lidt ekstra næring, så bruger jeg en lille, lille, smule olie i spidserne. Ellers pifter jeg normalt mit hår op med tørshampoo.
  4. En øjenbrynsbørste, har fået en fast plads i min makeup pung. Den gør underværker for et træt ansigt. Jeg bruger en fra L’oreal og den er så nem at anvende, gør en stor forskel for ens bryn og giver dem både noget form, hold og farve. Selv hvis du ikke har særlig meget bryn, vil du blive overrasket over hvor fyldige de kan syne.
  5. Håndcremer. Både mit arbejde, og mine mange cykelture, udfordre mine hænder og tørrer dem ud. Derfor går jeg meget op i at bruge håndcreme, og især uden parfume. Jeg bruger ikke mange hundrede kroner på min håndcreme, for dem der virker bedst for mig er Camferine købt i Kvickley og Glycerin, den stribede, købt i Matas. Så en håndcreme er altid at finde i min taske.
  6. Vipper. Jeg har prøvet noget helt nyt, som jeg kan mærke jeg måske godt kunne blive stærkt afhængig af. Jeg har fået lavet vipper hos Copenlashes. Det betyder, at det eneste jeg skal bruge for at holde mine vipper friske og frejdige til dagen er en vippebørste. Jeg vaskede simpelt nok en af mine gamle mascarra børster, og den fungerer fint til formålet. Jeg har altid været nervøs for at få lavet vipper, bange for det ville irritere mine øjne, bange for jeg ville tabe mine egne vipper, bange for resultatet. Jeg kan kun anbefale det hos Copenlashes. Jeg er SÅ glad for mine og mærker intet til dem overhoved.

Indlægget indeholder affiliate links

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ungdommen er skøn og skal leves

skaermbillede-2017-03-15-kl-17-25-17Helt præcist skrev hun: “Ungdommen er skøn og skal leves med alt det den indebærer. Så nyd dit liv og få en masse herlige oplevelser”. Min farmor, i et af hendes breve til mig. Min farmor er en helt unik kvinde, med uendelig meget kærlighed. Hun sender mig engang imellem breve, hvor hun skriver hvordan hende og min farfar har det. Hun skriver at hun læser med på min blog. Skriver guldkorn som det ovenfor. Jeg bliver ofte rørt til tårer når jeg læser hendes breve, og læser dem ofte flere gange.

Hun har også ret. Jeg tror nogle gange, at vi unge har så travlt med at nå en masse. Har travlt med at have travlt. Hendes sætning fortæller mig, at jeg skal huske at nyde nuet. Noget jeg er blevet meget bedre til. Dog kan den stadig glippe i hverdagen engang imellem. Men så begynder jeg at kigge omkring mig, beskrive det rum jeg står i for mig selv. Beskrive de følelser jeg har. Beskrive det jeg er igang med, og hvorfor netop dét er vigtigt for mig. Helt naturligt falder min puls og mit smil kommer frem. Det noget der har taget mig til at lære, men noget jeg har lært nu.

Og ungdommen skal leves. Hele livet skal leves. Vi har kun de enkelte dage én gang, og derfor tror jeg på, at vi skal finde det bedste frem i hver dag. Selvom dagene til tider virker ens, så må der være noget unikt i hver dag. Som vi må tage til os, gemme i vores hjerter og som vi kan tage frem og smile over på de grå dage.

Jeg tror egentlig, at det kan være svært at huske at nyde nuet og de enkelte dage, når vi fiser afsted. Har travlt med at være den bedste udgave af os selv. Især idealet presser os. Vi skal have en trimmet krop, men vil gerne ud med veninderne og spise burger til vi revner for at skylle efter med lækre drinks. Idealet presser på. Tanker om hvad man burde og skulle mænger sig. Sætningen “hvad nu hvis” bryder tankerne og det hele kan ende som en klump i maven, i stedet for en hyggelig aften. Jeg gider ikke lade idealer bestemme hvad jeg skal. Jeg har kun mit liv en gang, og jeg vil nyde det hele i fulde drag. Nyde alt det “man ikke må” med god samvittighed. Finde de små glæder frem i de grå dage. Acceptere når alt ikke går efter mit hoved. Leve min ungdom med alt det den indebærer, som min farmor så sødt mindede mig om i hendes brev.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts