Jeg er sgu heller ikke perfekt

Damebladspsykologi

17106212_10210725574432263_554917407_oJeg er bestemt ikke fan af dameblade (læs hvorfor her). Alligevel kommer det her indlæg til at sprudle af dameblade og damebladspsykologi. Jeg lærte for nogen tid siden de fem kærlighedssprog at kende. Lærte hvordan man kan bruge dem. Lærte hvordan man kan lære sig selv bedre at kende, ved at kende til de fem kærlighedssprog.

Kærlighed er en stor størrelse. Større end de fleste forstå tror jeg. Jeg har nok heller ikke rigtig forstået den endnu. Kærlighed kan vises på mange måder. Kan vises, forstås og misforstås. I følge damebladende, og psykologer, er der overordnet fem måder at vise kærlighed på. Anerkendende ord, tid, gaver, tjenester og berøring er de fem sprog. Ofte viser du kærlighed igennem det sprog du også helst vil modtage kærlighed i. Det er bare ikke altid, at den du forsøger at give kærlighed har samme sprog som dig. Det er derfor ikke altid, at din kærlighed tages ind, bemærkes og værdsættes som du ønsker det.

Der er forskellige grader af alle kærlighedsprogene. Gaver behøver ikke være dyre. Berøring betyder ikke kun kys eller sex. Tid behøver ikke være flere timer, dage, uger i streg. Jeg har tænkt meget over hvad jeg værdsætter. Hvordan jeg læser kærlighed. Hvad jeg mærker som kærlighed. Hvordan jeg giver kærlighed. Jeg er kommet frem til tjenester og berøring. Tjenester er et vigtig kærlighedssprog for mig, fordi det viser omsorg. Berøring er vigtig for mig, fordi jeg synes det siger mere end ord nogle gange. Det praller af på mig (groft sagt) hvis du giver mig blomster. Blomster er gaver. Jeg elsker gaver, og jeg bliver glad af at få gaver. Men jeg bliver ikke ligeså glad, som når du tager mig i hånden på en gåtur, holder mig ind til dig eller hjælper mig med at samle mit IKEA møbel.

Jeg har ingen kæreste, men selvom du er single helt ud til fingerspidserne, så kan det være nyttigt at tænke over sine kærlighedssprog. Kærlighedssprog behøver nemlig ikke kun bruges i forhold til en kæreste. Det kan bruges i alle realtioner til dem du har kært. Det kan måske selvfølgelig være ekstra vigtigt, at tale med sin kæreste om det, så man ikke overøser sin partner med kærlighed, uden han/hun bemærker det. Hvis dit kærlighedssprog er berøring, og du holder om din kæreste, krammer, nusser, putter. Men hans kærlighedssprog er gaver, så vil hans kærlighedsbarometer ikke fyldes af dine kram. Samtidig vil han måske komme med små gaver til dig, blomster, små ting hele tiden, men dit kærlighedsbarometer savner berøring, savner kram. Ingen skal ændre sine kærlighedssprog, men at tale om dem kan gøre en kæmpe forskel i et hvert forhold. Man lærer hinanden at kende. Lærer at give og modtage på forskellig vis. Styrker sin relation. Sit forhold. Lærer at kærlighed har mange former, størrelser og sprog.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er sgu heller ikke perfekt