Plantebaserede pandekager med smør, som dengang man var barn

Er din dør åben eller lukket

17408241_10210869631433598_934359187_o“Det er nemt at lukke døren til de steder der er fejl” sådan lød det fra min underviser på et kursus jeg var på. Nemt, overskueligt, eller bekvemt, måske endda trygt. At lukke døren, eller lukke øjnene og glemme. Til de steder der er fejl. De steder vi ikke vil acceptere, eller de steder vi ikke vil se i øjnene. Det er nemt at lukke døren til de rum der roder. De rum vi ikke bryder os om. Lukke døren, låse den, gemme nøglen væk og glemme det der er bagved.

Det en form for flugt. Flugt fra det der er svært. Men på et tidspunkt bliver du nødt til at åbne døren igen, måske for at komme ud på den anden side. Jeg kan ikke lade hver med at forestille mig et kæmpe stort hus. Nærmest et slot. Men det er ikke et slot. Huset er fyldt med rum. Nogle af rummene er en prinsesse værdig. Har fløjsgardiner. Skinnende gulve. Rene linjer. Andre af rummene har skæve vægge. Som en gammel københavner lejlighed. Gulvene er gamle og træet er revnet. Nogle af rummene er fyldt med lys og liv, andre er mørke og tunge. Der er smalle gange, som næsten virker uendeligt lange. Huset er fyldt med døre. En dør ind til hvert rum. I hvert rum findes en lille skat. En lille ting, som gør rummet helt unikt og smukt. Selv i de mørke rum, hvor skatten kan være ekstra svær at finde, være ekstra gemt, så er den der et sted.

Huset er som livet. Fyldt med en masse rare ting. Lyse stunder og rene linjer. Men også tung luft, skævheder og revner. Det er nemt at lukke døren til de mørke rum. Men at leve i prinsesseværelset hele livet, vil ikke hjælpe dig til, at acceptere det der er svært. Det der er udfordrende. Du kan bruge rummene til at komme igennem det der er svært. Der er altid et lyst rum på den anden side, og der er altid en lille skat gemt i alt der sker. Der er altid en positiv intention bag enhver handling. Det nytter ikke at låse døren til de mørke rum, for så låser du også døren til den lille skat, den lille erfaring som rummet indebærer. Det nytter ikke at lukke døren til de ting du ikke bryder dig om, bare fordi rummet er grimt. Fordi væggene er skæve eller gardinerne revnede. Det nytter ikke at dømme de grimme rum. Det hjælper ikke at vende ryggen til.

Det nytter heller ikke at lukke døren til de sider af dig selv du har svært ved at acceptere. Det hjælper dig ikke videre i huset, hvis du lukker alle døre, til de rum du ikke bryder dig om. Du lærer dig selv bedre at kende, hver gang du åbner en dør. Lærer nye sider af dig selv at kende. Lærer at det måske ikke var så mørkt som du troede derinde, og selv hvis det er, så lærer du måske at acceptere, at det er helt okay også at have mørke rum, og måske finder du endda den lille skat i det mørke rum.

   

2 kommentarer

  • Malene

    Hvor er det et fint indlæg! kan godt li tanken om de åbne døre, på den måde bliver man heller aldrig “smækket inde” i et af de mørke rum 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantebaserede pandekager med smør, som dengang man var barn