Et nyt arbejde og den samme aftensmad fem dage i træk

Jeg har fået nyt arbejde. Det har taget meget af min tid. Mere end jeg måske havde forventet. Tanker og tid, også selvom jeg havde fri. Jeg gik fra at være deltidsansat på 25 timer, med delvist ansvar, til 37 timer og fuldt ansvar. Det var en stor omvæltning af min hverdag. Det har været nogle lange dage. Det har også resulteret i, at energien til at være kreativ i forhold til aftensmaden har været lig nul. Hele sidste uge bestod min aftensmad af tortillapandekager med hytteost, lidt grønt, dressing og enten kylling eller falaffel. Undtagen i torsdags hvor min roomie havde fødselsdag. Her fik jeg for første gang i lang tid rigtig varm mad. Det selvfølgelig ingen dårlig aftensmad,...

Hvor langt er du på din trappe?

Nogle gange forestiller jeg mig processen, at lære at elske sig selv, som en trappe. Der er fandme mange trin på den trappe. Den kan virke uendelig lang faktisk, måske er den det også. Hvem siger vi nogensinde når enden af trappen? At vi når et punkt hvor vi altid er glade for os selv? Jeg synes selv jeg er nået langt på min trappe, men jeg er endnu ikke nået til det sidste trin. Jeg er forbi de meget høje trin. De trin hvor man lige skal balancere sig og finde ud af om man skal fortsætte, for det føles usikkert at fortsætte. Det kunne være så nemt at blive ved med at følge idealet. Idealet fortalte mig jo hvad jeg skulle...

Er det en sabeltiger?

Hvis du undrede dig lidt over den skøre titel, så kan jeg godt forstå dig. Den kom efter jeg hørte en psykolog sige det, i forbindelse med, at hun snakkede om problemer. Da hun nævnte det første gang forstod jeg ikke rigtig, hvorfor fortidens dyr skulle inddrages i snakken om stress og problemer, men det gav alligevel mening. Er dine problemer en sabeltiger, noget du ikke kan løbe fra, noget der er faretruende og noget som forsøger at fange dig, eller er dine problemer måske en edderkop, noget som man kan væmmes ved, men som egentlig ikke er faretruende? Nu må jeg hellere nøjes med at tale på mine egne vegne, selvom jeg ekstremt meget har lyst til at skrive vi....

Rullen som Petra kalder den

Der kører lige nu en dokumentar serie: Petra elsker sig selv, på DR3 (se den her). Forleden så jeg afsnit tre (to gange – spørg ikke hvorfor), hvor Petra opsøger Nygart for at høre mere om fedtfrysninger. Fedtfrysninger som efter sigende skulle kunne fryse hendes rulle væk. I ved, den delle der udformer sig under ens bryster, er den delle Petra kalder rullen. I kender den ligeså vel som jeg. Vi er mange der har rullen. Men den skulle fedtfrysninger i hvert fald kunne fryse væk, og Petra vil gøre meget i forsøget på at elske sin krop, så hun tager op til Nygart. Hos Nygart møder Petra, Jesper Nygart. Det er sådan cirka her, at jeg får lyst til at kaste min...

Jeg dater

For 2-3 år siden gjorde jeg mig ikke rigtig i det der med at date. Det sagde mig sgu egentlig ikke så meget. Nu har jeg været single i 6 år… okay … kender i det, når noget først rigtig går op for en, når man ser det stort på hvidt? Nå men, jeg har så været single i 6 år, men går det mig på, at jeg har været single så længe? Egentlig ikke. Singlelivet byder op på en masse ting, som jeg tror man har tendens til at glemme at nyde, så som at date. Så jeg er begyndt at date. Ikke nødvendigvis for at finde mig en kæreste, læs hvad jeg synes om ordet kæreste her. Men...
Older posts