Røv og nøgler

14 ting enhver blogger kender til

17918418_10211115817748102_1079707999_nEfter at have skrevet indlægget om, hvor anti-blogger jeg kan føle mig, tænkte jeg, at jeg ville prøve at vende den om, og se på hvilke punkter jeg så føler mig gennemført blogger på. Jeg finder især ud af hvor blogger-agtig jeg er, og ikke er, når jeg er sammen med mine søde bloggerveninder (Caroline Thorsfelt og Helsematilde). De lærer mig også altid en masse nye smarte-blogger ting, så som hvordan man nemt deler billeder til hinanden, hvad unikke besøg betyder, fra hvilken vinkel man får det bedste billede og at man kan planlægge opslag på de sociale medier. Ja, jeg er muligvis hende den langsomme af os. Men, en af os skal vel være det. Til gengæld føler mig alligevel helt vild bloggeragtig når:

Jeg stiller mig på stolen for at få det allerbedste bloggerbillede af min mad.
Jeg sletter 4000 billeder på min telefon, fordi man som blogger bare har alt for mange billeder, af det samme.
Jeg kan tage 10 billeder af min brunch, før jeg får den helt rigtige vinkel.
Jeg går en tur for at slippe tankerne, men kommer hjem med fire ideer til nye indlæg.
Jeg hører mig selv sige “det kommer på bloggen” eller “det kan du læse på bloggen” eller “opskriften er faktisk på bloggen”.
Jeg møder sætningen “er det spons?” eller “kan du ikke bare få det sponsoreret?” (obs. vi får ikke alt sponsoreret som bloggere, det er bare noget nogen tror…)
Jeg har købt noget dyrt og lækkert til mig selv, som jeg virkelig bare MÅ anbefale. Men der opstår en ekstrem lyst til at #nospons. Apropos ovenstående punkt…
Jeg får kold aftensmad igen, fordi jeg lige skal have et billede af maden først.
Jeg skal cykle fra det ene posthus til det næste for at hente bloggerpakker (det alligevel utroligt hvor meget man kan have på sådan en cykel)
Jeg bliver tilbudt at teste ting der ikke matcher min blog, bare fordi nogle gerne vil have omtale. Som for eksempel da jeg blev tilbudt at teste sex-legetøj for nogle uger siden. Jeg sagde pænt nej tak, selvom jeg endda måtte få lov til at beholde tingene bagefter også…
Jeg slæber min stedfar med ud på tur, kun for at få taget en masse billeder til bloggen.
Jeg laver bloggerposet, og kigger ned når der bliver taget billeder.
Jeg bliver spurgt af mine veninder om jeg er okay, hvis jeg ikke har postet noget på de sociale medier i et par dage.
Min roomie driller mig med, at hun vil oprette en blog der hedder “sådan er det at bo sammen med en blogger” – så lidt blogger-agtig må jeg alligevel være på nogle punkter.

17911099_10211115817828104_693331252_n17888667_10211115817708101_1492400123_n17909133_10211115817668100_937945500_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Røv og nøgler