Hertil og ikke længere

Derfor er jeg single

17797227_10211025037318648_1094299367_oUdover spørgsmål som Er det sundt, Nadja?“,  “Hvordan taber jeg mig?” og “Hvornår begynder jeg at elske mig selv?” er det spørgsmål jeg oftest får nok “Hvorfor er du single?”. Det er et godt spørgsmål, men til forskel fra de andre spørgsmål, så kender jeg ikke svaret. Måske det er fordi jeg er kræsen. Måske det er fordi jeg skræmmer mændene væk. Måske er det fordi jeg kan og vil selv. Måske er det fordi jeg er blogger. Måske er det fordi at jeg er for direkte. Måske det er fordi mænd ser mig mere som en af drengene. Måske er det fordi jeg bare ikke er dumpet ind i den rette endnu. Måske er det fordi jeg hader det ser spil, og ikke forstår mig på det.

Egentlig tror jeg heller ikke det vil ændre så meget på situationen, hvis jeg kendte svaret. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at ændre på mig selv. Ændre på den måde jeg er, eller det jeg laver. Jeg har kendt flere skønne piger der har troet, at de skulle lave om på dem selv for at finde kærligheden. Lave om på sig selv, eller overskride sine grænser, fordi SÅ vil han kunne lide mig. Nej min kære. Hvis man laver om på sig selv for en anden, så går man jo kun ind i det halvt, det kan der umuligt komme noget lykkeligt ud af. Kærlighed skal opstå lige der hvor to mennesker møder hinanden som de er, og ikke kan få øjnene fra hinanden igen. Kærlighed skal vokse i det tempo hvor begge parter føler de kan følge med, og ingen bør presses til noget. Forleden skrev en mand til mig på Instagram. Vi havde liket hinandens billeder lidt frem og tilbage (i kender det), men jeg havde ikke forventet han ville skrive til mig. Det gjorde han så, han skrev: “Hej Nadja, hvornår skal vi ses?”. Fordi jeg synes han så sød ud, fordi jeg er så naiv, og fordi jeg altid tror på det bedste i folk, foreslog jeg en dag til en kop kaffe. Hans svar: “Jeg tænkte mere kaffe på sengen”, mit svar: “Nå den slags kaffe…”, hans svar: “Jaaaa”. Til info, skal vi ikke ses.

Jeg kan da helt sikkert godt savne at have en kæreste, eller, jeg hader mærkater, så glem ordet kæreste. Men jeg savner da at kramme, at putte, at gå ture hånd i hånd, at lave ingenting. Jeg savner at grine, jeg savner sex, jeg savner at drømme sammen med en der kan få mig til at føle mig tryg og glad. Alting til sin tid, og hvis der er noget jeg ikke gider er det at nøjes, eller hoppe i med begge ben til typen som ovenfor, og skynde på noget der ikke skal skyndes på. Derfor elsker jeg også hvor jeg er nu. Jeg har skrevet om det før, alle de ting jeg elsker ved at være single. Jeg elsker min status, elsker ikke at kunne svare på hvorfor jeg er single, for på den måde finder jeg heller ikke fejl ved mig selv, som jeg derefter vil tro jeg skal ændre. Ingen bør ændre på dem selv for kærligheden. Den skal nok komme til dig, ligesom den også kommer til mig en dag. Indtil da er det vigtigt, at du holder fast i dine værdier kvinde. At du elsker dig selv for den du er. At du er tro mod dig selv, og ikke falder i de forkerte mænds klør som knuser dit hjerte. At du nyder lige der hvor du er lige nu, lige der hvor du kan fylde i sengen for to, og lade hver med at få vokset ben i fire uger.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

3 kommentarer

  • Simone

    Elsker dette indlæg søde!!!😄👏🏻😄 Det er som er læse mine tanker… Hvorfor skal jeg nøjes? Hvorfor skal jeg lave om på mig selv?
    Jeg har stadig heller ikke fundet manden – men jeg nyder at være mig lige nu😍😍 Det er al for længe siden! Håber du har lyst til at ses en dag😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak søde Simone. Man skal hverken nøjes eller lave om på sig selv for andre! Det er rigtig længe siden, håber du har det dejligt, og det kunne være så hyggeligt, må vi da lige finde ud af! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Præcis! Jeg har det godt, tak. Arbejde, sport og al det som vi alle sammen går og laver. Men synes der er sket så meget siden vi sidst sås, så det kunne være hyggelig at mødes og få catch up😄 Vi kan jo lige skrives ved på messenger.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hertil og ikke længere