Er det en sabeltiger?

Hvor langt er du på din trappe?

17623121_10210965762876824_1413600090_oNogle gange forestiller jeg mig processen, at lære at elske sig selv, som en trappe. Der er fandme mange trin på den trappe. Den kan virke uendelig lang faktisk, måske er den det også. Hvem siger vi nogensinde når enden af trappen? At vi når et punkt hvor vi altid er glade for os selv?

Jeg synes selv jeg er nået langt på min trappe, men jeg er endnu ikke nået til det sidste trin. Jeg er forbi de meget høje trin. De trin hvor man lige skal balancere sig og finde ud af om man skal fortsætte, for det føles usikkert at fortsætte. Det kunne være så nemt at blive ved med at følge idealet. Idealet fortalte mig jo hvad jeg skulle ligne. Jeg havde noget at forholde mig til. Tal og fakta fortalte mig hvordan jeg skulle føle mig. Glad, trist, dårlig samvittighed, alt sammen defineret af idealet. At stoppe der midt på trappen hvor idealet bestemte ville være nemt, men knuden i maven voksede. Knuden fortalte mig at idealet ikke matchede min profil. Jeg valgte derfor at passere trinnene, at bevæge mig længere op ad min trappe. Nu er trinnene blevet lavere, lettere at komme over. Jeg møder stadig nogle trin, som er lidt højere end andre. Nogle dage hvor jeg har sværere ved at leve efter mine egne regler om at elske sig selv. Men de trin kommer jeg også over, fordi jeg har lært hvor godt jeg får det, jo længere op ad min trappe jeg kommer. Jo længere væk jeg kommer fra, at noget udefra skal bestemme hvordan jeg skal have det, hvordan jeg skal se ud.

Det jeg egentlig prøver at fortælle er, at det kan være en rigtig lang vej til at lære at elske sig selv. Selvom man tror man er nået langt, vil man stadig møde dage, hvor man føler man er tilbage til trin et. Men det er helt okay. Vi er kun mennesker, og vi har følelser, følelser som påvirker vores tanker og handlinger. Følelser der kan spænde i maven. Følelser der kan få dumme tanker til at opstå, tanker om man burde være på en anden måde. Men det burde du ikke, for burde findes ikke. Det helt okay at have dage hvor man føler sig mindre tilpas end andre, det har jeg også. Mig der ellers altid prædker om at elske sig selv. Jeg elsker mig selv, hele mig selv, de fleste dage. Men uden de dårlige dage, ville de gode ikke fremstå så gode som de gør. Derfor skal der være plads til at føle sig utilpas. Der skal være plads til at føle sig menneskelig.

Uanset om du er på første trin, eller om du føler du har gået mange trin, men at der stadig er langt igen, så er du på vej. Husk på det. Du arbejder med det, det er en proces, en lang proces, måske evig. Men i stedet for at bekymre dig om hvornår du når i mål, så fokuser på de trin du allerede er over. Fokuser på dine successer, store som små.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det en sabeltiger?