Twixbrownie

Idealet er et ilandsproblem

17778721_10211009661374259_498077706_oDet er ikke et spørgsmål, det er et faktum. Jeg kan ikke lade hver med at ligestille den måde vi går op i vores krop og udseende på, med et ilandsproblem. I vores verden, eller i vores del af verdenen, betyder udseendet for mange alt for meget. Det fylder hverdagen, kan ødelægge en hel dag, et humør. Et tal på en badevægt kan frembringe tårer. Tårer som på den anden side at jordkloden bruges på reelle problemer. Problemer vi ikke kan relatere til. Tårerne, på den anden side af kloden, frembringes ikke på grund af et tal, men af død og ødelæggelse. En dårlig dag, på den anden side af kloden, opstår ikke på grund af tøjkriser, men af hungersnød. Det ondt at sammenligne de ting, det ved jeg godt. Men er det forkert?

Jeg kan ikke lade hver med at tænke på, hvor forkælede vi er. Vi kan stå op, vælge mellem bunkevis af tøj, skjule vores rynker og trætte øjne med make-up. Pynte os med glitter og glimmer hvis det er det vi har lyst til. Alligevel kan et tal på en skide badevægt ødelægge det hele. Er det okay?

For mig er det et ilandproblem at være ked af sin krop. Et ilandsproblem vi selv har skabt, og som vi stadig skaber. Problemet vokser sig større i takt med de muligheder vi får for at ændre på os selv. Jeg tager selv problemet til mig, når jeg står op og føler mig utilpas i min krop (ja de dage har jeg også). Utilpas i det tøj jeg får på. Utilpas indeni. Utilpasheden udvikler sig til en irritation som går ud over mit humør og min dag. Hvor føler jeg mig forkælet når jeg tænker på de dage. Men vi er vokset op her. Vokset op med et ideal, som presser os. Vi er ikke vokset op med at skulle sulte flere dage, og føler derfor vi er ved at dø af sult, hvis der går 20 minutter mere end der plejer til næste måltid. Jeg tror det er rigtig sundt at bekræfte sig selv i, hvor godt man egentlig har det.

En af mine bedste venner stod for noget tid siden i en hverdag der var vendt fuldkommen på hovedet. Han vidste ikke om han skulle gøre fra eller til. Vi snakkede længe om hans situation, vendte og drejede den. Han sukkede flere gange, men det sidste suk skilte sig ud fra de andre. Det sidste suk hang sammen med ordene “Men Nadja, jeg er jo en virkelig heldig dreng. Jeg har et sted at bo. Jeg har rent tøj. Jeg har en familie og gode venner. Jeg har egentlig ikke noget at klage over. Tænk på de virkelige problemer der er ude i verden. Mine problemer er jo ikke slemme”. Jeg beundrer ham virkelig. I en situation, som de fleste ville gå nedenom og hjem over, holder han hovedet koldt. Kan se udover sin egen næse. Kan se hans problemer er ilandsproblemer. Det kan godt være de stadig er slemme, for os. Men jeg beundrer virkelig hans medmenneskelighed. Jeg siger ikke, at vi skal tage vores problemer for givet. Jeg siger ikke, at vi ikke skal tage hånd om det. Jeg siger ikke, at vi ikke må være kede af det. Jeg siger bare, at det er vigtigt at overveje om ens problem VIRKELIG er så slemt, som det ser ud. Jeg prøver lidt at fortælle dig, at den badevægt ikke behøver ødelægge din dag. Jeg prøver at overbevise dig om, at idealet ikke gør dig lykkelig. Idealet er et ilandsproblem, og det kan vi ligeså godt sætte ord på. Der er mere i verden, livet, end krop og vægt.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Twixbrownie