6 par trainers du kan føle dig street i

Jeg dater

17916767_120332000140073259_1835980483_oFor 2-3 år siden gjorde jeg mig ikke rigtig i det der med at date. Det sagde mig sgu egentlig ikke så meget. Nu har jeg været single i 6 år… okay … kender i det, når noget først rigtig går op for en, når man ser det stort på hvidt? Nå men, jeg har så været single i 6 år, men går det mig på, at jeg har været single så længe? Egentlig ikke. Singlelivet byder op på en masse ting, som jeg tror man har tendens til at glemme at nyde, så som at date. Så jeg er begyndt at date. Ikke nødvendigvis for at finde mig en kæreste, læs hvad jeg synes om ordet kæreste her. Men for at møde nye mennesker, for at overskride nogle grænser, for jeg synes altså, at det er grænseoverskridende, at møde mennesker man kun lige har givet et like på tinder, og skrevet overfladisk med. Jeg dater for at være åben, for at se nye steder, opleve nye ting, for at lære og for at få bekræftigelse. Det sidste er måske egentlig mest bare derfor, at jeg er på tinder.

Jeg dater for at lære at hvile mere i mig selv. At date handler for mig ikke om at finde ham jeg skal tilbringe resten af mine dage med. Jeg tager den lige med ro her, jeg er trods alt kun 25. Det handler heller ikke om at finde en, hvor jeg kan få stillet mine behov hurtigt og uden forpligtelser. Det handler om, at jeg kan mærke det er godt for mig. Da jeg startede med at date, gik jeg meget op i, at han ikke skulle kunne sætte en finger på noget. Jeg prøvede at spille det spil, som mange af mine veninder, mange piger, spiller. I ved, spillet hvor “jeg svarer ikke i flere timer, fordi han var langsom til at svare mig”-reglen dominerer. Jeg spillede det spil. Jeg brugte meget tid på tanker som “Hvad vil han tænke om mig?”, “Hvad synes han hvis jeg gør sådan?”, “Vil han synes jeg er desperat hvis jeg skriver til ham?”. Stille og roligt som jeg er begyndt at date, har jeg også sluppet mange af de tanker, og regler, mere og mere. Dét kan jeg mærke er sundt for mig. Jeg spiller ikke kostbar. Pakker ikke noget ind. Er bare Nadja, som hun ville være sammen med en af hendes venner.

Jeg ved godt det ikke er nemt at tage det afslappet når man skal på date. Jeg ved godt at tankerne “hvad mente han med den smiley?????” bliver blæst op. Jeg ved godt, at det er pisse irriterende når han ikke svarer i lang tid. Jeg kan godt sætte mig ind i, at man kan blive pissehamrende usikker, hvis man ikke ved hvor man har ham. Jeg ved godt, at pigers hjerner meget gerne vil planlægge og bestemme. Jeg ved godt, at der er mange regler at forholde sig til i det der dating-spil. Jeg ved alle de her ting, fordi jeg selv har været der. Det gav mig ikke noget godt. Af helt egen personlig erfaring, synes jeg at singlelivet er blevet meget sjovere efter jeg er begyndt at bryde reglerne. For helt ærligt, hvorfor er det ham, der skal tage det første skridt? Han kan da være ligeså nervøs som du. Du er single kvinde, nyd det, skriv til ham først hvis du har lyst. Lad hver med at analyser så meget. Åben munden hvis du er i tvivl om hvor han står. Smid pigeplanerne i skraldespanden, nyd nuet lidt.

Så jeg dater mere nu, og jeg nyder det. Jeg synes det sjovt. Det betyder ikke, at jeg ikke stadig kan få koldsved og hjertebanken når jeg skal på date. Jeg kan da også stadig blive irriteret over at manden ikke svarer i 5 timer, men jeg tror bare jeg har lært at sige pyt, lært at han nok skal svare når han har tid, lært at der altså ikke sker noget, hvis jeg skriver to beskeder i streg til ham. Lært at tage det stille og roligt. Regler er til for at blive brudt, nogle regler i hvert fald, og i min verden er datingreglerne til for at blive brudt.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 par trainers du kan føle dig street i