Idealet er et ilandsproblem

Lyver mit blog navn?

17792533_10211029499590202_324829182_nJeg tænker rigtig tit over hvor bloggen er på vej hen. Sunderehverdag er et spøjst navn til en blog, som i bund og grund ikke rigtig handler om en sundere hverdag mere. I hvert fald ikke som i starten. Da jeg startede bloggen handlede det hele om hvordan man kunne blive sundere, af maden. Det handlede om vitaminer, anbefalinger og træning. Det handlede om opskrifter, mad og sundhed på den helt generelle måde. Den måde vi er skolet med, at sundhed er. Derfor valgte jeg at kalde bloggen Sunderehverdag. Fordi jeg ville hjælpe til en sundere hverdag rundtomkring. Det vil jeg som sådan stadig, men sundhed har ændret sig for mig. Sundhed er ikke længere kun det du kommer på tallerkenen, men i højere grad hvordan du har det med det, du kommer på tallerkenen. Jeg poster sjældent opskrifter, i hvert fald sjældent nye opskrifter. Træning er blevet terapi for mig, og er ikke noget jeg gør fordi jeg skal. Jeg stræber ikke længere efter at blive sundere, for hvad er sundhed for dig? Det er så forskelligt. I min hverdag er sundhed idag glæde, accept og almindelighed. Glæde fordi, at jeg mener at der findes noget godt i hver dag, og det gode skal jeg huske at nyde. Accept fordi jeg ikke vil prøve at være noget jeg ikke er. Almindelighed fordi, at jeg ikke bryder mig om det ideal der er skabt, fordi jeg skal vide, at det er helt okay at have lorte dage, fordi jeg skal vide at jeg er helt perfekt som jeg er. Så nej, jeg synes ikke mit blognavn lyver. Sundhed er mange ting, og en sundere hverdag kan også være at se sundhed fra en anden vinkel end normen. En anden vinkel end idealet. Dét er for mig sundt.

2 kommentarer

  • Ida Sophie

    Jeg vil indrømme, at jeg startede med at følge din blog for at få inspiration til maden. Jeg var igang med en større kostomlægning som følge at nogle forskellige madallergier, og jeg manglede inspiration til nye og sundere retter. Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til begrebet “sundhed”. Nok mest fordi, at det i min omgangskreds var lig med kun at leve af salat og skyr + en helvedes masse træning. Personligt elsker jeg at træne – ikke så meget i fitness, men løb, crossfit, håndbold – alt hvad der er sjovt. Men at leve af salat og skyr – det er livet lidt for kort til.
    Og her kommer du så ind! Jeg er helt vild med, at din blog ikke prædiker strikse sundhedsregimer, men derimod giver plads til at sundhed er forskellig for alle. For mig passer dit blognavn helt perfekt. En sundere hverdag har ikke kun noget at gøre med, hvad man putter i munden, men også med hvad man laver ud over det og, som du selv siger, hvordan man har det med det.
    Så egentlig vil jeg bare sige tak for, at du har skabt en tilholdssted for alle os, der måske ikke kan leve af palæo-kosten, midt i et hav af sundshedsblogs, der alle råber op om forskellige ting, der er forbudte 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ida,
      Tusind tak for din kommentar. Hvor er det sjovt at læse, at du har fulgt bloggens rejse, og at du stadig finder inspiration hvor bloggen er nu. Det gør mig i hvert fald rigtig glad at høre. Så tusind tak fordi du følger med, det er skønt med faste læsere som du, og skønt med kommentarer som din. Håber du har en rigtig dejlig påske 🙂
      Kram Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idealet er et ilandsproblem