Pistacie brownie muffins

Røv og nøgler

17965774_120332000211042316_1348746626_nUndskyld farmor, for at smække min mås op i stor format på din skærm. Men, jeg er et par gange nu blevet “beskyldt” for at have et issue med min mave. Eftersom det oftest er den jeg poster, når jeg skriver om at elske sig selv. Ja det er ofte den jeg poster. Måske fordi, at det er den jeg selv har haft, læs: har haft, store problemer med at lære at acceptere. Måske fordi det er maven de fleste har svært ved at lære at holde af. Maven er af en eller anden grund den del af kroppen, som mange ikke bryder sig om. Måske er det derfor jeg ofte poster dén når jeg skriver om at elske sig selv – helt ærligt, så har jeg ikke tænkt over det.

Men ja, jeg kunne da ligeså godt poste mine bryster, fordi dem har jeg om noget haft svært ved at acceptere. Men bare bryster er ligesom bare ikke rigtig noget, som jeg har lyst til at dele på de sociale medier. Udover det ville billederne bare blive fjernet igen, og så går der lidt af budskabet. Jeg kunne også poste mine lår. Min røv. Mine arme. Så for at bryde det mønster jeg åbenbart har, får i her min mås og lår for fuld skrue, lige i fjæset. Jeg ved ikke om det gør nogen forskel.

Jeg har vitterligt ikke skænket det en tanke. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle overbevise mig selv om, at min mave er god nok, og derfor postet den. Jeg har aldrig gjort det for at få bekræftigelse. Jeg bliver ked af det når jeg får kommentarer som “Det kan du jo sagtens sige, se på dig selv, du kan da ikke klage over den krop”, ked af det og trist, fordi jeg føler mig misforstået. Jeg poster aldrig billeder for at blive rost, eller for at bekræfte mig selv i, at jeg bør være glad for min krop. Jeg poster billeder for at komme ud med et budskab om, at vi alle er forskellige, og alle kan lære at acceptere deres forskelligheder. Vi behøver ikke være ens. En flad mave er ikke lig med lykke. Du kan godt have nedladende tanker om dig selv, selvom du i andres øjne er smuk og dejlig.

Mange gange har jeg fået kommentarer eller beskeder, om at mit budskab kommer fra en forkert krop. Ment på den måde, at jeg sagtens kan elske mig selv, når jeg jo er tynd. Det nemt, så længe du er tynd. Nej venner. Det er det ikke. Jeg har været tyndere, jeg var mindre glad end nu. Jeg har haft store bryster, jeg var mindre glad end nu. Jeg har haft lår der ikke rørte hinanden, jeg var mindre glad end nu. Det handler ikke om hvordan vi ser ud, men hvordan vi har det med hvordan vi ser ud. Det ved jeg nu, og det er dét jeg prøver at dele med jer. Det er dét jeg prøver at fortælle, når jeg poster billeder af min mave, af mig selv, af mine lår på de sociale medier. Det er ikke for at du skal få det mindre godt. Det er ikke for at få bekræftelse. Det er ikke med en se-mig-hør-mig attitude. Det er for at fortælle dig, at du er helt almindelig, og du er ikke et dårligere menneske fordi din mave deller eller dine lår rør hinanden.

4 kommentarer

  • Mia Michala

    Dét indlæg er så pissevigtigt! Du er skøn. Lige som du er😘 Og så crazy inspirerende .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Vigtigt budskab. Jeg har lært at jeg ikke bliver lykkelig af at være/blive tynd og at jeg ikke kan flygte/flytte fra de ting der gør mig ulykkelig, da mine spøgelser og skygge altid vil følge mig, hvis ikke jeg lærer en anden måde at håndtere situationer og følelser på…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pistacie brownie muffins