Du er en diamant

Boller uden så meget krims krams

18516496_10211416896274877_983497084_o

For noget tid siden modtog jeg et brev fra min kæreste farmor. Hun skrev, blandt andet, at hun var ved at bage boller til hende og min farfar. I samme sætning skrev hun “Men farfar er jo mere til boller uden så meget krims krams”. Min farmor elsker at putte kerner, havregryn, tørrede bær i sit bagværk, hun eksperimenterer meget. Jeg elsker det. Det gør min farfar også, men han er mest til boller man kan stole på, om man vil. Boller uden så meget krims krams. Derfor besluttede jeg mig for, at bloggen skulle have en opskrift på boller uden så meget krims krams, til min farfar.

Det du skal bruge (16-18 boller):

  • 500 gram hvedemel
  • 150 gram smør eller margarine
  • 75 gram gær
  • 2 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk salt
  • 1,5 tsk vaniljepulver (kan undlades, eller udskiftes med kardemomme)

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smør og tilsæt mælk, når det er fingervarmt opløses gæren heri
  2. Kom smør, mælk og gær over i en skål og tilsæt sukker. Pisk æggene let sammen og rør dem i massen.
  3. Kom melet i og rør dejen godt sammen til dejen er glat. Dejen er meget lind, og du må gerne tænke at der er for lidt mel i, men det er der ikke
  4. Sæt dejen til at hæve lunt med et viskestykke over i en halv time
  5. Når dejen er hævet formes bollerne og sættes over på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug eventuelt en ske hvis dejen stadig er meget lind
  6. Lad bollerne hæve yderligere 40 minutter og tænd ovnen på 220 grader almindelig ovn
  7. Pensel bollerne med æg eller mælk og bag dem midt i ovnen i 15-20 minutter (hold øje med dem, bagetiden er meget forskelligt fra ovn til ovn)

18553229_10211416893514808_112216964_o

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

3 kommentarer

  • Ser lækkert ud. Skal det være no fuzz, så kan jeg anbefale koldhævede boller. De er så nemme at lave. Biks dejen sammen på et par minutter og lad den stå natten over. Se lidt mere om det her: https://grovkoekkenet.dk/koldhaevet-broed/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Hej. De ser lækre ud. Men farmors boller med kroms krams i, hvor finder jeg den? Elsker nemlig alt det med kerner, tørrede frugter etc etc.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var da et fantastisk spørgsmål. Jeg har ikke lokket opskriften ud af hende, da hun laver den på slum. Men elsker også selv boller med krims krams 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er en diamant