Jeg har grint og grædt meget i april

Jeg har også haft tankerne

18191312_120332000426966886_1160465351_n

Tanke: Nu har jeg alligevel spist chokolade, så kan det også bare være lige meget. Handling: Spiser resten af pladen og eventuelt andre rester man skulle have liggende. Efterfulgt af dårlig samvittighed og mavepine.

Tanke: Jeg er først god nok, når min mave er flad. Den mavedelle er i vejen for min lykkelige krop. Handling: Ligger og laver mellem 100-250 mavebøjninger hver aften. Desværre ikke efterfulgt af den tilfredsstillende følelse, jeg troede jeg ville få.

Tanke: Jeg skal til familiefødselsdag, men holder mig fra kage og hvidt brød, skulle jo nødig risikere at mine mave puster sig op. Handling: Tager til familiefødselsdag og fokuserer alt for meget på det jeg skal holde mig fra, end at hygge mig med familien.

Tanke: Jeg trænede ikke igår, puha føler mig også stor. Handling: Dårlig samvittighed og tristhed. Eventuelt en løbetur.

Tanke: Jeg føler mig oppustet. Handling: Hvis nogle rører min mave trækker jeg den automatisk ind. Tanke: De skal jo ikke bemærke jeg er oppustet, hvad vil de ikke tænke. At jeg ikke er god nok?

Tanke: Du er tyk. 

Tanke: De kan ikke lide dig.

…. Jeg har også haft dem. Det tror jeg de fleste kvinder har, i større eller mindre grad. Jeg har dem ikke mere. Jeg kan sagtens have dage hvor jeg føler mig oppustet, men jeg reagerer ikke på det. Jeg skælder ikke mig selv ud, hvis jeg ikke har trænet i lang tid, eller hvis jeg spiser bunkevis af chokolade eller kage. Jeg har lært at jeg ikke kommer nogle vegne ved at skælde ud på mig selv. Det nytter ikke. Grimme ord om mig selv og min krop hjalp mig ikke. Det gjorde søde ord til gengæld. Søde og forstående ord. Ord og sætninger som: Du er helt almindelig. Det er helt okay. Det hele er ikke ødelagt på grund af en plade chokolade. Du er god som du er. Ingen kan slå dig i at være dig.

Jeg kan ikke længere huske, hvornår jeg sidst trak maven ind da nogen rørte den. Til gengæld husker jeg tydeligt, da en lagde hånden på min mave for derefter hurtigt at fjerne den og sige undskyld. Dét undskyld hænger ved. Jeg smilte blot og sagde, at det ikke gør mig noget, at nogen rør ved min mave. Heller ikke når jeg sidder ned. Men dét undskyld hang ligesom fast i mine tanker, og gør det stadig. Det kom så naturligt, at det var som om det blev taget som en selvfølge, at vi kvinder ikke kan fordrage at folk rører vores maver. Jeg tror også der er mange kvinder, der ikke kan fordrage det, men stadig. Det kom lidt for naturligt. Jeg har haft svært ved at slippe den sætning siden.

Måske lagde jeg også mere mærke til det fordi jeg ved, hvordan jeg ville have haft det for 6-7 år siden. Måske lagde jeg mærke til det fordi jeg selv har været det. Selv har været i tankerne. Bygget på tankerne. Fodret tankerne. Måske lagde jeg mærke til det, fordi jeg ofte taler med unge piger der har tankerne. Måske lagde jeg mærke til det, fordi jeg så inderligt gerne vil vide hvordan vi kan bryde det ideal der fortæller os, at vores kroppe skal være modeltynde konstant. Jeg ved ikke hvornår det ideal brydes, eller om det gør. Men jeg ved, at jeg med sikkerhed kan fortælle dig, at hvis du kan nikke genkendende til bare nogle af tankerne ovenfor, så at du ikke er alene om dem. Jeg kan med sikkerhed fortælle dig, st du er helt okay. At det er muligt at komme væk fra tankerne. At det er muligt at opnå et balanceret forhold til mad. At det er muligt at lære at elske sig selv, også selvom trappen er lang.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har grint og grædt meget i april