Jeg trækker stikket

19048341_10211640274099183_652257444_oOg nej, det er ikke bare en af de der fængende overskrifter for at trække læsere til. For jeg har valgt at trække stikket. Det har jeg brug for. Min hverdag for tiden rummer fire arbejde, som jeg hvert og et holder utrolig meget af. Jeg har vendt og drejet hvilke jeg skulle prioritere. Fordele og ulemper har haft slagsmål i mit hoved. Jeg har presset mig selv, lidt for lang tid. Og så har jeg på det seneste fået spørgsmålet “Hvordan kan du få det hele til at hænge sammen” alt for meget, og af alt for mange forskellige mennesker. Og hvor meget jeg end gerne ville kunne presse citronen mere, så kan jeg mærke, at den er tømt for saft (sikke et udtryk, i ved nok hvad jeg mener).

Jeg ved også godt, at jeg i mit sidste indlæg gav udtryk for, at ballonen var fyldt med luft, og at energien til at blogge ingen ende ville tage, men luften er stille og rolig sivet ud, og energien er fraværende. Energien, men til dels også lysten lige for tiden. Jeg føler ikke for at skrive indlæg. Føler ikke for at dele min hverdag på samme måde længere. Jeg har brug for at trække stikket, og være mig. Uden filter. Uden personlige indlæg. Uden snap, instagram, sideanvisninger og facebookopslag.

Samtidig føler jeg heller ikke, at efter 3,5 år med bloggen, at jeg bare kan lukke den ned. Jeg føler heller ikke, at jeg kan blive tavs fra den ene dag til den anden, uden at fortælle hvorfor. Jeg har/har haft de mest fantastiske læsere og følgere på de sociale medier. Jeg synes det har været en fantastisk rejse, og det har været sjovt at se bloggens udvikling – og alt det havde ikke været det samme uden jer. Det har været sjovt at kunne kalde sig for blogger. Det er formegentlig også noget jeg til tider vil komme til at savne. Jeg vil derfor heller ikke love, at bloggen ikke engang kan blomstre op igen. Men følelsen i maven lige nu er der bare ikke. Det betyder også at det her indlæg vil blive mit sidste i en del rum tid – måske det sidste sidste, det ved jeg ikke endnu. Jeg lukker ikke for bloggen, for jeg ved mange stadig bruger opskrifter herfra. Måske endda læser et gammelt indlæg eller to om selvkærlighed og accept. Det i hvert fald mit ønske fortsat at lade den inspirere.

Jeg ved ikke rigtig, om der er en rigtig eller forkert måde at slutte sådan et indlæg af på. “Tak for denne gang”, “Vi skrives ved, måske”. Så jeg tror blot jeg vil slutte af med at sige tak til jer, fordi i har fundet det interessant at følge med. Fordi i har været min største inspirationskilde. Fordi i har givet mig den sødeste feedback (jeg husker ikke jeg har fået en eneste hate-mail). Så tak, bloggen havde ikke været det samme uden jer. Men nu, er det tid til at trække stikket.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Sådan får du selvtilliden i top på under 3 minutter

18742471_10211518594657273_2142915888_oDet lyder for godt til at være sandt, men jeg lover dig, at hvis du giver den maks gas til dit yndlings musik hit, så vil du få humøret og selvtilliden op på under tre minutter. De fleste hits varer mindre end tre minutter, og der skal gerne under et minut til før, at du allerede har smil på læberne. Jeg gør det selv ofte, mest når jeg er alene hjemme, stort set kun når jeg er alene hjemme faktisk. Det giver mig en kæmpe glad knude i maven som eksploderer og fylder min krop med selvtillid. Så kan verden bare komme an.

Det lyder måske pjattet. Det er måske også ret barnligt. Det er hundredeprocent grænseoverskridende i starten – hvad nu hvis nogen opdager mig. Men det er sjovt, fjollet, flirtende, livligt og bare helt igennem skønt, at danse rundt, hoppe rundt, bruge en masse energi til at skabe en masse ny energi på samme tid. Og ja, nogle gange bruger jeg også hårbørsten som mikrofon. Jeg bruger hjemmedans til en masse ting. Bruger det når jeg skal have smil på læben. Bruger det når jeg skal have tankerne væk. Bruger det når jeg har haft en helt igennem fantastisk dag. Bruger det inden jeg går i seng, når jeg er i bad (her skal man passe på, gulvet kan godt blive glat, og ja, jeg taler af erfaring) og specielt også når jeg laver mad. Det virker, det tør jeg godt love dig.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Derfor

18901540_10211586519475351_1194544943_oIgår fik jeg en besked på instagram. En besked fra en pige, der minder om størstedelen af de beskeder jeg får. Hun skrev at jeg gjorde en forskel for hende. Hun skrev, at hun var begyndt at acceptere sin krop. Hun skrev, at jeg havde hjulpet hende. At få sådan en besked er ubeskrivelig. Det betyder alverden for mig, og det er grunden til jeg fortsætter. Til pigen, hvis du læser med, jeg kom ved et uheld til at ignorere beskeden, så den forsvandt fra min indbakke (en klassisk antiblogger failure, beklager). Det var ikke fordi jeg ikke ville svare, for det ville jeg. Jeg ville skrive hvor glad dine ord gør mig, hvor meget de betyder for min lyst til at fortsætte. Så tak. Selvom jeg ikke fik skrevet det til dig. Tak fordi du tog modet til dig og skrev til mig. Ligesom jeg vil sige tak til alle andre der skriver søde beskeder om, hvilken forskel jeg er med til at gøre. Det er fantastisk at læse, tak.

Og derfor bliver jeg ved. Bliver ved med at skrive side op og side ned, om at lære at elske sig selv. Bliver ved med at poste billeder af mig selv, fortælle min historie, fortælle hvordan jeg har gjort, hvor svært jeg har haft det, hvor glad jeg er nu. Selvom nogle måske tænker, at jeg har en misundelsesværdig krop (hvor jeg hader at skrive det), og ikke kan tillade mig at skrive som jeg gør og mener jeg udstiller mig forkert på de sociale medier (hvilket jeg også har fået smidt i hovedet et par gange efterhånden, senest i fredags) ja så bliver jeg ved. Fordi jeg mener, at mit budskab er vigtigere end hvad nogle måske tænker om min krop, og min måde at udstille den på. Jeg kan ikke se hvorfor mit udseende og min krop, skal stå i vejen for det budskab jeg forsøger at sprede. Jeg har været 10 kilo tyndere end jeg er idag, men jeg var ikke glad. Så JA det kan godt være, at jeg ikke er tyk, men til gengæld har jeg lært, at det ikke kun er overvægtige der har kropskomplekser. Jeg har igennem årene pakket mig en tung rygsæk med, både personlig og faglig, erfaring om, at det ikke kun er tal, centimeter og spejlbilleder der betyder noget for selvværdet. Det er den erfaring og min historie, jeg deler. Det er det eneste eksempel jeg har, og hvad skulle jeg ellers bruge. Det er det mest ægte og naturlige jeg har til at støtte op om mit budskab. Jeg har lært at alle kan være uvenner med deres kroppe, ligesom alle kan lære at elske den. Og det er dét budskab jeg kæmper for at bryde igennem med. For uanset størrelse eller form, så er du helt almindelig og det er helt perfekt. Så igen TAK for alle jeres søde beskeder, de bliver læst og værdsat hver og en.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg vil have din krop

18788278_10211517492989732_1979121189_n“Jeg vil have sådan en krop som din” sagde hun til mig, imens hun gav mig elevatorblikket med pegefingeren, en kvinde fra mit fitness center. Jeg stod ret paf. Vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. Inden jeg nåede at åbne munden fortsatte hun: “Ja sådan timeglas. Timeglasformet med smal talje”. Hun kiggede misundeligt på min krop, og jeg kiggede forfjamsket ned ad mig selv. Ordene kom ikke ud af munden på mig, men tankerne lød i mit hoved i retning af “Jamen.. Det kan du jo ikke træne dig til søde kvinde. Jeg er født med min lille tajle, og du skulle bare vide, mave/talje træning og mig, går ikke hånd i hånd. Du kan ikke træne dig til timeglas”. Ordene virkede alt for uoverskuelige at sige, og blev i mit hoved, mens jeg stadig stod og fumlede med en sætning at afslutte samtalen med.

Men den sætning.. jeg har ikke rigtig kunne slippe den siden. Jeg blev selvfølgelig glad over, at hun synes min krop er fin, det da altid rart med komplimenter. Alligevel blev jeg også ked af det, ked af det fordi, at hun drømmer om noget som ikke er hende selv. Det er der mange der gør, rundtomkring. Jeg drømte selv om store bryster, noget jeg på ingen måde selv var herre over om jeg havde, eller ej. Jeg fandt også ud af, at det ikke gjorde lykke at få de store bryster. En smal talje, timeglasform om man vil, det er ikke noget du kan træne dig til. Det er din kropsbygning, og det kan du ikke liiiige sådan ændre på. Beklager.

Jeg tror, nej jeg ved, at det heller ikke vil gøre dig lykkelig at kunne ændre på din kropsbygning. Det ikke det der nager, tror jeg. Det er selvtilliden og selvsikkerhed. Som jeg lærte at acceptere min krop, steg min selvtillid. Som jeg lærte min krop at kende, blomsterede min selvsikkerhed. Det er smukt. Det er ægte. Og uden at kende kvinden bedre, tror jeg måske det var det hun kiggede på, da hun kiggede på min krop. Jeg tror ikke det var min smalle talje. Jeg tror slet ikke det var min krop. Jeg tror det var min måde at bære min krop på. Uden at virke for Gulddreng agtig, og “se mig lige nu” agtig, så tror jeg altså at selvsikkerhed og selvtillid betyder meget for et udseende. Jeg synes selv jeg er blevet smukkere, efter jeg kan se, at jeg føler mig tilpas i min krop. Jeg kan se det på mine veninder, på mennesker jeg møder på gaden, på kvinden der sad i stolen foran mig, og fortalte mig at hun ville ligne mig. De ord jeg skulle have svaret hende med var nok “Nej min kære. Lad hver med at stræb efter at være noget du ikke er, du er perfekt, du skal blot indse det, og så skal du rocke det”.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her