Bag om Sunderehverdag

Jeg vil have din krop

18788278_10211517492989732_1979121189_n“Jeg vil have sådan en krop som din” sagde hun til mig, imens hun gav mig elevatorblikket med pegefingeren, en kvinde fra mit fitness center. Jeg stod ret paf. Vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. Inden jeg nåede at åbne munden fortsatte hun: “Ja sådan timeglas. Timeglasformet med smal talje”. Hun kiggede misundeligt på min krop, og jeg kiggede forfjamsket ned ad mig selv. Ordene kom ikke ud af munden på mig, men tankerne lød i mit hoved i retning af “Jamen.. Det kan du jo ikke træne dig til søde kvinde. Jeg er født med min lille tajle, og du skulle bare vide, mave/talje træning og mig, går ikke hånd i hånd. Du kan ikke træne dig til timeglas”. Ordene virkede alt for uoverskuelige at sige, og blev i mit hoved, mens jeg stadig stod og fumlede med en sætning at afslutte samtalen med.

Men den sætning.. jeg har ikke rigtig kunne slippe den siden. Jeg blev selvfølgelig glad over, at hun synes min krop er fin, det da altid rart med komplimenter. Alligevel blev jeg også ked af det, ked af det fordi, at hun drømmer om noget som ikke er hende selv. Det er der mange der gør, rundtomkring. Jeg drømte selv om store bryster, noget jeg på ingen måde selv var herre over om jeg havde, eller ej. Jeg fandt også ud af, at det ikke gjorde lykke at få de store bryster. En smal talje, timeglasform om man vil, det er ikke noget du kan træne dig til. Det er din kropsbygning, og det kan du ikke liiiige sådan ændre på. Beklager.

Jeg tror, nej jeg ved, at det heller ikke vil gøre dig lykkelig at kunne ændre på din kropsbygning. Det ikke det der nager, tror jeg. Det er selvtilliden og selvsikkerhed. Som jeg lærte at acceptere min krop, steg min selvtillid. Som jeg lærte min krop at kende, blomsterede min selvsikkerhed. Det er smukt. Det er ægte. Og uden at kende kvinden bedre, tror jeg måske det var det hun kiggede på, da hun kiggede på min krop. Jeg tror ikke det var min smalle talje. Jeg tror slet ikke det var min krop. Jeg tror det var min måde at bære min krop på. Uden at virke for Gulddreng agtig, og “se mig lige nu” agtig, så tror jeg altså at selvsikkerhed og selvtillid betyder meget for et udseende. Jeg synes selv jeg er blevet smukkere, efter jeg kan se, at jeg føler mig tilpas i min krop. Jeg kan se det på mine veninder, på mennesker jeg møder på gaden, på kvinden der sad i stolen foran mig, og fortalte mig at hun ville ligne mig. De ord jeg skulle have svaret hende med var nok “Nej min kære. Lad hver med at stræb efter at være noget du ikke er, du er perfekt, du skal blot indse det, og så skal du rocke det”.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bag om Sunderehverdag