6 styles til det her sweater weather

Der er noget du skal acceptere

21912616_10212649455048076_1685073894_nJeg får næsten dagligt beskeder fra piger som kæmper med deres selvværd. Piger der ikke kan forstå hvorfor tanker om kroppen skal fylde så meget. Hvorfor de får dårlig samvittighed når de har spist, selv når det er ganske normale måltider. Om jeg VIRKELIG er kommet videre? Hvordan man lærer at elske sig selv og meget mere. Derfor går det her indlæg særligt ud til dig, der kan relatere og søger svar på samme spørgsmål, da jeg her vil prøve at svare dem.

Først og fremmest vil jeg starte med mig selv. Nu har jeg aldrig haft en spiseforstyrrelse, hvilket er vigtig for mig at pointere. For at have et forvrænget syn på krop og vægt, er ikke det samme som at have en anerkendt spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser omfatter langt større kræfter end mange af os kan forstå. Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg aldrig selv har haft en spiseforstyrrelse? Det kan jeg fordi jeg efterhånden har arbejdet med spiseforstyrrelser i snart halvandet år, og jeg kan mærke frygten hos de mennesker jeg har kontakt med. Frygten er så urimelig stor, og fylder så forfærdelig meget, at det ødelægger hver dag. Det har den aldrig gjort hos mig. Ikke på samme måde. For frygten er der også hos dig, der har et forvringet billede af mad og krop, men det er vigtigt for mig at fortælle at der er forskel. Der er forskellige kræfter på spil. Når det er sagt, så ja, jeg er virkelig kommet videre fra mine forvrængede tanker. Den helt store forskel for mig var, da jeg havde været igennem min anden brystoperation, hvor jeg havde fået de implantater ud, som ellers skulle gøre mig lykkelig. Det øjeblik føler jeg var en af de store vendepunkter for mig. Du kan læse om det i detaljer her.

Vendepunktet skete jo selvfølgelig lang tid før, nemlig da jeg tog beslutningen og ville have dem fjernet. Det er svært at forklare hvad der skete, men jeg prøver. Tankerne om den perfekte krop havde præget mig længe. Havde ført mig til et sted, hvor jeg havde flad mave, mellemrum mellem lårene, store bryster men intet virkeligt smil på læberne. Tankerne havde ført mig fra en hverdag, hvor jeg i lang tid slet ikke tænkte over hvad jeg spiste, til et sted hvor mad fyldte meget (dog ikke alt). Tankerne havde bestemt alt for længe, og dét synes jeg ærlig talt ikke var i orden. Det helt store spørgsmål, det gjorde udfaldet for mig var: “Er jeg glad?”, og nej, det var jeg ikke. Tankerne begyndte selvfølgelig i allerbedste forsvarsmekanisme at bryde ind, men det var for sent. Jeg havde taget beslutningen om, at de ikke skulle fylde mere. Jeg accepterede samtidig at de var der, de skulle bare ikke bestemme. Nok var nok. Min krop, mine regler.

Det er samme mønster jeg møder hos rigtig mange der har kropskomplekser. Tankerne bestemmer alt for meget og spørgsmålet til 1 million kroner, som jeg har fået et utal af gange, er “Hvordan får jeg tankerne til at forsvinde?”. Men, hvem siger de skal forsvinde før du kan blive glad? Det handler ikke om, at de skal forsvinde. De er, om du vil det eller ej, en del af dig, og det bliver du nødt til at acceptere. Det der er vigtigst er, at du lære at leve med dem. De må gerne være der, men de må ikke bestemme over dig. Du skal derfor lære at sige dem imod.

Tankerne, de negative tanker, de vil altid være i os alle sammen, og de jager os når vi er mest skrøbelige. De taler ned til os, og giver os trøst i noget, som vi inderst inde godt ved ikke er godt for os. Det kan være at trøstespise, at drikke, at ryge, at arbejde over, igen, eller noget fjerde. De negative tanker ved hvordan de kan “få dig til at slappe af” og det udnytter de, men det er kun rart i nuet. Derfor skal du lære, når de frister dig, at fortælle dem, at alt er godt og at du sagtens kan klare det her alene. Du behøver ikke deres “støtte” lige nu. Du kan selv. Du skal altså acceptere, at de kommer, for det vil de, fortælle dem at du har styr på det, og stille og roligt vil du opleve at de kommer færre og færre gange, er mindre betydningsfulde og at du sagtens kan håndtere det her uden dem. Jeg ved godt det kan være træls at acceptere, men jeg ved også at det kan være en lettelse. Derfor sætter jeg fokus på det. Lad os lade hver med at lade som om, at de negative tanker vil forsvinde for altid, for det vil de ikke, men det betyder ikke, at du ikke kan nå til et punkt hvor de fylder langt mindre, hvor DU har kontrol og hvor du er glad. For det vigtigste er om ikke andet det sidste, er du glad?

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

2 kommentarer

  • Emma

    Det der med at læse dit opslag og begynde og græde fordi det virkelig bare er sådan jeg har det, selvom jeg troede jeg var videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Emma, først og fremmest synes jeg det er sejt at du deler dine følelser. Indlægget lyder virkelig til, at have ramt noget hos dig. Det er altid svært at vide hvornår man egentlig er videre, og nogle gange rammer små ting og fører en tilbage, det betyder dog ikke, at du ikke er nået langt. Husk endelig på det. Mange kram, Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 styles til det her sweater weather