Hvis jeg skal være ærligt så (part 1)

Vær. Dig. Selv

21706148_10212610759360708_744622524_oJeg gik forbi to veninder da jeg var på vej ned at handle. Den ene veninde sagde til den anden, at hun skulle være sig selv og lytte til det hun følte var rigtig. Jeg kender ikke den dybere mening med samtalen, men den jeg hæftede mig ved de tre ord, vær dig selv. Jeg har bemærket, at de bliver nævnt oftere og oftere. Bliver nævnt på de sociale medier, bliver nævnt af veninder til hinanden, bliver sikkert også nævnt under de fleste psykolog sessioner. Tre ord som er blevet meget populære, men som til trods for det, ikke er blevet lettere at leve op til.

Man skulle egentlig tro, at det var noget af det nemmeste at udleve, ikke? At være sig selv som man blev født og skabt til at være. Hvorfor er det så, at mange har så pokkers svært ved det? Spørger du mig har det, selvfølgelig, noget med idealet at gøre. Noget med, at det er svært at finde ud af, hvad “sig selv” er, når vi lever i en verden hvor du skal og bør alt for meget. Du bliver ledet ind i en bobbel, hvor du skal være på en bestemt måde, for på den måde at føle dig rigtig. Eller hvad? Jeg har også tit tænkt, om jeg er med til at påvirke denne bobbel, på de sociale medier, noget jeg har skrevet mere om her. Men når man evigt og altid søger at leve op til noget man ikke er, og der så, i den bedste mening, bliver sagt “vær dig selv”, som et godt råd, hvad er det så? Men selv hvis du lige nu, lige her, ikke ved hvad der menes med “dig selv” så tag ordene til dig alligevel, for uanset hvad, er det et godt råd. Så kan du i det mindste begynde at finde frem til hvem du er, hvad du står for, hvad der gør dig glad. For på den måde at kunne finde ud af, hvordan du er den bedste udgave af dig.

Når det så er sagt, så lærer du også hele tiden dig selv bedre at kende. For hver dag, bliver du klogere på dig selv. Jeg har lært, at jeg er rigtig meget mig når jeg har struktur i min hverdag, fordi jeg så ved hvad jeg skal, jeg kender planen og har selv lagt den. Jeg er mig selv, når jeg har tøj på jeg føler mig tilpas i, og ikke tøj på som jeg tænker er på mode, fordi jeg føler mig fri i mit eget tøj, fri, selvsikker og glad. Jeg er mig selv, når jeg går lange ture, uden make-up, med en kaffe i hånden og ingen BH, fordi jeg her lever virkelig meget i nuet og nyder det. Jeg er mig selv når jeg griner højlydt uden at tænke over om jeg grynter eller griner som en hest. Jeg er mig selv, når jeg kan være stille sammen med andre og når jeg er lidt for ærlig. Jeg er mig selv, allermest, når jeg er mig selv med mig selv, fordi når jeg kan det, kender jeg mig selv godt nok til at vide, at så er jeg tilfreds. Alle de ting, begynder at falme, og blive pakket væk, når jeg er bliver presset, når uventede ting vokser omkring mig. Her kan jeg heller ikke genkende, eller finde, mig selv. Jeg sætter barierer og filtre op, finder ikke tryghed i mit eget selskab og føler jeg skal have make-up på hver gang jeg skal udenfor en dør. Men nogle gange er det bare nemmere end andre. Nogle gange lever og ånder du i dit bedste jeg, mens du i andre perioder ikke ved hvem du er, eller hvad du står for. Det er ganske normalt, fuldstændig menneskeligt faktisk og ikke mindst helt ok. Du behøver ikke altid at have styr på alt det der pis, nogle gange må du også gerne have pis på styret. Så længe du forsøger at have dig selv med, og når du kan mærke det er svært, så prøver alligevel.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg skal være ærligt så (part 1)