Selviscenesættelse

Forleden stillede jeg mig selv det spørgsmål, hvad er selviscenesættelse egentlig? og min første tanke var en der gerne vil vise sig frem. Det slog mig så, at jeg aldrig har været hende der ville vise sig frem, eller hende der stod frem, hverken i folkeskolen eller gymnasiet, eller til familiekommensammen. Jeg glemmer aldrig da jeg skulle holde min første tale. Det var til min konfirmation. Aldrig har jeg været så nervøs, og jeg tror vitterligt kun, at 5% hørte hvad jeg sagde, fordi det gik så stærkt, at ingen nærmest nåede at opfatte at jeg holdte den. Spørger du flere af dem nu, vil de altså ikke vide, at jeg holdte en tale til min egen konfirmation, fordi jeg var for nervøs....

Min anonyme læser #1 Opslugt af medierne

At være et uafhængigt menneske med helt normalt selvværd, der pludselig indser at være blevet opslugt af medier, bloggere, idealfortalere, sociale medier, onlinedating etc., men ikke ramt fordi jeg altid er enig, men derimod mange gange uforstående, nogle gange forarget over hvorfor det er nødvendigt at tale om at det er OK at have lidt ekstra på sidebenende?, Ja eller Nej til online dating?, At du skal gå i det tøj du føler for? Eller at man bare skal acceptere den man er? Som jeg føler, burde være en helt almindelig tankegang, hvordan kom vi der til? Ligger bedømmelsen af ’’idealet’’ hos medierne, der til tider måske bruger en lidt for tynd model, der med stor sandsynlighed også er Photo...

Søndagsensomhed

Eller, skal vi kalde den singleensomheden. Den rammer bare typisk om søndagen, når du iført din alt for store hættetrøje og med uglet hår (hvilket forresten ikke stammer fra sex, men fra at du har ligget i fosterstilling og set netflix hele formiddagen) og som du for øvrigt prøver at skjule ved, at have snoet op i en traditionel knold, jokker ned af gaden mod den lokale Netto for at købe chokolade, og meget af det, møder alt for mange fingreflettende, tungekyssende, thi-hi fnisende og huskøbsdrømmende par. Lige dér, der rammer den dig ekstra hårdt. Og du ved det godt, allerede når du træder ud af døren derhjemme sukker du, bevidst om, at du nu skal ned og møde alt det, som du...

Idag taler vi om oppustethed og prutter

Og du må gerne tage noter. For efter at have delt det her indlæg, om lort (meget flatterende), for at bryde tabuet om at kigge ned i toilettet. Spurgte jeg jer, om i kunne tænke jer nogle opfølgende indlæg omkring mavens reaktioner, og det blev et kæmpe ja tak. Det synes jeg jo både er spændende og sjovt. Sjovt fordi, at jeg her kan bruge mine diætetiske evner (vi kalder det evner, kan ikke lige finde ordet for det) og så fordi, at det giver anledning til at tage nogle tabubelagte emner op, og dét synes jeg er spændende! Så i det her indlæg kommer det til at handle om oppustethed og prutter. Noget vi alle kender til, i større eller...

Vil man altid have det man ikke har?

Vil man altid have det, man ikke har, eller føles det bare sådan i nuet? Det føltes sådan for mig, at jeg ville have alt det jeg ikke havde, indtil for nogle år siden, hvor det ændrede sig markant. Men hvis jeg tænker tilbage, helt ned til de små klasser i folkeskolen, var det typisk sådan, at man ville have det legetøj, eller de glansbilleder vennerne havde. Her byttede man sig til de seje klistermærker, glansbilleder, servietter eller Spice Girl billeder. Dengang var det nemmere, for der kunne man bare bytte, og der handlede det typisk om små ting. Som årene gik, og jeg blev ældre, ændrede mine interesser sig også i takt med dette, og pludselig var det udseendet og kroppen...
Older posts