Hvis jeg skal være ærlig så (part 2)

Date guide

22359106_10212761570250886_1106741733_nJeg har efterhånden skrevet en del om singlelivet, om dating og om tinder. Så nu tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lave en dating guide, ikke fordi jeg er sådan helt igennem fab til det der med at date, men bare for at give lidt inspiration. Here it goes, inspiration til 17 forskellige dates inkl. do’s and dont’s:

  1. Den klassiske to lys på et bord date kan gå hen og blive lidt akavet, især hvis man er på date med en stillemus. Derfor kan jeg virkelig anbefale den hyggelige restaurant Blød hat. Det er en lille perle der ligger på Rådhusstræde. De har live jazz hver aften, og det kan lette stemningen lidt hvis akavetheden opstår. For så kan man jo altid nyde maden i stilhed til den bløde jazz.
  2. Gåturen rundt om søerne, Frederiksberg have, Kongens have, eller et andet hyggeligt grønt sted. Med en kaffe i hånden. Hvis i går inde ved søerne kan jeg anbefale Café Fiol på fiolstræde, hvis i går på Frederiksberg og vejret pludselig viser sig fra sin danske side, kan i altid søge ly på Maude’s salon som er SÅ hyggelig, og har en behagelig stemning.
  3. Skøjt hånd i hånd. Eller bare tag ud og skøjt. Der er et eller andet over at skøjte. Det er en oplagt date, både første date, men også når i kender hinanden lidt bedre. Det eneste der kan ødelægge den er 1) at skøjte i primetime hvor alle familierne er der, så der er børn og småfolk over alt, eller 2) hvis du, som jeg, er dårlig til at skøjte, og ender med blodnæse eller at ligge mere ned, end at stå op.
  4. Drive in er oplagt som første date, men også når i kender hinanden bedre. Der er mulighed for at snakke, hvis lysten er til det, eller i kan se filmen i hinandens selskab og bare nyde det. En anden mulighed er Zulu sommerbio om sommeren. Noget med film og åben himmel er altid en god ide.
  5. At klatre, jeg kan anbefale Copenhagen Boulders. Her vil jeg dog pointere, at der er vigtigt at enten en af jer kan finde ud af det, eller at i har en guide med jer. For det kan resultere i akavet stemning hvis ingen rigtig ved hvad man skal.
  6. Tivoli, fordi det er hyggeligt og der er altid flotte events. Halloween er lige om hjørnet, og ellers er juleudstillingerne også altid smukke og hyggelige at kigge på. Tager i derhen på en lørdag fra maj-september kan i endda også se det flotte fyrværkerishow.
  7. Bakken, fordi bakken er gratis, og hyggeligt selvfølgelig.
  8. Sportsbar (og ja, det kom fra en pige). Bordfodbold, pool, en kop kaffe, eller øl er gode omstændigheder til at lære hinanden bedre at kende. Note to self: afstem gerne inden, om i er konkurrencemennesker eller ej, da det kan have indflydelse på datens afslutning. Jeg kan anbefale denne sportsbar.
  9. Vandcykel, jeg ved, at det er muligt ved søerne men mener dog også det kun er i sommermånederne. Men det er en sjov og aktiv måde at lære hinanden bedre at kende.
  10. Drinksdaten kan være rigtig hyggelig. Medbring eventuelt et spil kort eller et sæt terninger for at toppe hyggen og lette stemningen. Husk dog på, at alkohol ikke altid er oplagt i for store mængder til en første date.
  11. Spilleaftenen, jeg har fundet den her cafe som har et hav af spil, jeg synes det ser SÅ hyggeligt ud, og tror det kunne være ideelt til en første date, fordi stemningen kan løsnes lidt, men husk noten fra Sportsbar daten.
  12. Kanalrundfarten, en rigtig Københavner date. Igen oplagt som både første date, men den går aldrig af mode. Stemningen er let og der er mulighed for i kan snakke sammen, eller bare være sammen og nyde turen.
  13. Biografen måske den mest brugte (siger man det?) date, MEN, man skal altså kende hinanden først. Når man ikke kan snakke sammen er det altså en dårlig første date, da netop denne date handler om, at lære hinanden bedre at kende. Så go, når i kender hinanden.
  14. Leg fotografi legen, det her er ikke et date sted, men en leg. Som kan leges, hvor som helst. Jeg blev bekendt med leget af en som har prøvet det på en date, og han sagde det var en sjov måde at pifte daten lidt op. Reglen er, at man finder et fælles emne, for eksempel farven rød, bil, et hjerte, bygninger, træer, you get it. Så går man rundt i 5-10 minutter hver for sig og tager billeder og viser dem til hinanden over en kop kaffe.
  15. Creative space ligger på Frederiksberg, og der ligger sikkert mange andre steder lignende rundtomkring. Men jeg går tit forbi og har altid tænkt det som et hyggeligt datested. Hvis daten ender dårligt har man jo altid fået et fint stykke malet keramik med sig hjem kan man sige.
  16. Guinnes rekort museum, eller andre museer efter jeres interesse. Igen hyggeligt at gå rundt sammen, mulighed for at snakke sammen, dele interesser eller hvis samtaleemnerne er få kan i altid snakke om det i ser.
  17. Experimentarium ligger op til aktivitet og hjernegymnastik, så det skal man selvfølgelig være til.

Nå det store spørgsmål, har jeg glemt nogle, eller nogle do’s and dont’s man bare SKAL vide inden man tager på date?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg skal være ærlig så (part 2)