Idag taler vi om lort

oktober 24, 2017 2 Af Sunderehverdag

giphy-2Vi SKAL altså blive bedre til, at tale om nogle af de grænseoverskridende ting, og det ér grænseoverskridende, at tale om hvad der kommer ud af den anden ende. Det er også de færreste, som tager sig tid til at kigge ned i kummen, for at se om alt er som det skal være. Og så er det virkelig tabubelagt at sige højt, at man har problemer med maven. Men det er vigtigt at forholde sig til, det bør ikke være tabu og derfor tager jeg det op her. Uanset hvor grænseoverskridende det må være.

For din lort kan fortælle dig rigtig meget om hvordan du har det. Det synes jeg er ret fascinerende, uden at det skal lyde for fanatisk. Det kommer af, at jeg har været i praktik to gange hos en mave-tarm diætist, og lært hvor vigtig vores efterladenskaber egentlig kan være for vores sundhed. Jeg har også set hvor pinlige folk blev, når de skulle beskrive farve, konsistens og størrelse på samme, og samtidig hørt, hvor meget det kan fylde i deres hverdag, hvis fordøjelsen ikke er som den skal være. Jeg har også lært at der er mange forskellige årsagssammenhæng, som stress, forkert mad (oplagt), krise, savn og mange andre ting kan spille ind på hvordan din mave fungerer. Groft sagt, fungerer din mave ikke, er der, som oftest, noget indeni dig der heller ikke fungerer, og det skal du tage seriøst!

Og lad mig da bruge mig selv som eksempel. For i starten af august, gik min familie og jeg en hård tid igennem. Vi mistede min mormor til en ond sygdom. Det hele kulminerede en fredag, hvor vi fandt ud af, at vi ikke havde lang tid igen sammen med hende.   Det kom ud af det blå, selvom hun har kæmpet med sin sygdom i mange år. Derfor kom det meget bagpå mig, at vi pludselig stod i denne situation. Min krop reagerede på frygten om at miste hende. Den gik i baglås følte jeg, og jeg kom ikke ordentlig på toilettet hele den weekend, og endte med dårlig mave og kvalme efter et par dage. Det hele gik fuldstændig i baglås, på grund af krisen i min familie. Jeg spiste dårligt på grund af sorg. Min krop var stresset og det reagerede den på. Jeg tænkte ikke på daværende tidspunkt, at det havde en sammenhæng, men det gjorde jeg efterfølgende, og kan jo godt se nu, hvorfor min krop reagerede som den gjorde. Jeg kunne ikke gøre noget ved situationen jeg stod i, og det er helt naturligt for kroppen at reagere på sådanne situationer, men oplever du, at din mave sender dig signaler så tag dem seriøst, for det kan være at du kan gøre noget!

Derfor, er det altså værd at kigge ned i den kumme! Og se om alt er som det skal. Maven reagerer på forandringer, derfor siger jeg heller ikke, at du skal smide alt du har i hænderne og spurte til lægen hvis alt ikke er som det plejer. Men du kan overveje hvad det skyldes. Har du spist anderledes? Været presset på arbejdet? Skændtes med kæresten? Motioneret mindre eller mere end du plejer? Jeg vil bare have du skal sætte spørgsmålstegn, fremfor at skylle ud hurtigere end du kan nå at rejse dig fra toiletbrættet, fordi du synes det er ulækkert, og endnu være, fordi du synes det er tabu hvis alt ikke er som det skal, og du så pludselig skal tage stilling til det. Det er trods alt naturligt at når vi spiser, skal der noget ud af den anden ende igen. Alle, eller næsten alle, går på toilettet hver dag, og har gjort det hele sit liv. Så altså, lad os lige være voksne her, og ikke væmmes ved det som om det kom fra månen.

Jeg overvejer at følge dette indlæg op med nogle omkring mavens reaktioner. Hvad er normalt vs. hvad skal du reagere på? Hvorfor bliver vi oppustede? Hvorfor føler jeg pasta ligger tungt? Eller hvad det nu kunne være. Hvis du har en undren, må du meget gerne kommentere her.