Om at bruge p-ring

Livet er én stor rutine

giphy-6Det er virkelig gået op for mig, hvor meget det betyder at stå op til en hverdag man holder af. Det her kommer til at lyde ekstremt kliché, men livet er virkelig for kort til andet. Det er noget jeg har tænkt meget over. Alligevel bliver jeg ved med at fortælle mig selv, at jeg er ung. Har massere af tid. Nok skal nå det hele. Ikke har travlt og hver ting til sin tid. Langt hen af vejen så nej, har jeg ikke travlt, men ikke at have travlt, er vel ikke det samme, som ikke at kunne udnytte nuet fuldt ud. Giver det mening?

Det er lidt svært for mig at sætte ord på. Men dét jeg prøver at sige er, at ja, du skal nok nå det hele, men det betyder ikke, at du ikke behøver at fylde dine dage med det du elsker højest og det som gør dig glad. Hver ting til sin tid, men hvornår er tid? Og hvorfor gå og vente, hvis du kan gøre noget dig gør dig glad nu? Jeg synes, ret mig hvis jeg tager fejl, men jeg synes der er en tendens til, at hverdagen går op i arbejde og planlægning. Hvornår skal der handles? Hvornår skal børnene hentes (altså, hvis man har børn selvfølgelig, ellers indsæt anden valgfri rutine her)? Hvornår skal der gøres rent og hvornår skal der trænes? Mit spørgsmål er, hvornår skal du have en pause? En pause fra hverdagens stress og jag, og rutiner, ikke mindst. For livet er en stor rutine. Vi står op, går i bad, spiser morgenmad, tager på arbejde, tager hjem, handler, laver mad, spiser, (mange arbejder lidt imens her), stener måske noget nederen TV, går i seng. And repeat. En stor fed rutine.

Gør rutinen dig glad, og står du op og går i seng med smil på læben, jamen så er alt godt, mere end godt. Så har du ramt plet og så må du da meget gerne lære fra dig. For der er altså rigtig mange, som ikke gør det. Hvor hverdagen går op i hat og briller og rutiner. Den ene dag tager den anden, og pludselig er endnu et år gået. Det er skræmmende men sandt. Jeg har selv været der i år. Jeg føler vi er i marts, men sommeren er allerede forbi, inden jeg nåede at opfatte den. Muligvis det også har noget at gøre med, at sommeren i år har været ikke eksisterende vejrmæssigt, og at min familie blev ramt af sorg ud af det blå i august, og det tog august og september “fra os”, men alligevel, månederne tog hinanden som dominobrikker, og det skræmmer mig.

Jeg ved ikke om det her vulapyk overhoved har givet nogen mening for dig, men det jeg prøver at sætte fokus på, og ord på er, at man virkelig bør overveje hvad det er, man går og fylder sin hverdag op med. Arbejde, som hobbyer, som træning, som, you name it. Er det noget der ikke giver dig smil på læben, så bør du overveje om hvor længe du har lyst til det skal fylde. For livet er altså for kort til at leve på rutiner. Og jo jo, rutiner kan være gode, uden tvivl, men rutiner er ikke alt.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at bruge p-ring